Modern Housewife

Modern Housewife

Jacobs konfirmation

Fondant kagerPosted by Julie / modernhousewife Sun, May 25, 2014 19:44:14

Igår medbragte jeg disse tre fine kager - ja, farverne og billedet taler for sig selv - en sød fyr skulle konfirmeres. Det er min venindes søn som skulle fejres og hvorfor disse blev lavet, selvfølgelig efter konfirmandens ønske: kagens farver matchede således invitationerne og festens farvetema og kagen var af lysebunde lagt sammen med et lag hindbærmousse og et lag lys chokolademousse, og dét faldt bestemt i god jord! Alt ved kagen er lavet flere gange før, så hvis I vil lave en sådan kage, så kan opskrifterne allerede findes på bloggen. Fortsat god solrig søndag derude <3

Fondantkage med lyse bunde og med fyld af hhv hindbærmousse og lys chokolade - alle opskrifter og fremgangsmåde kan findes her :-)







  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post213

Brøndbykage

Fondant kagerPosted by Julie / modernhousewife Sun, November 17, 2013 11:27:04
Igår holdte min kære far stor 50 års fødselsdag og han spurgte i den anledning, om jeg ville lave kagen, og selvfølgelig ville jeg det! Han sagde det skulle være en overraskelse, så jeg havde frit valg på alle kreative hylder - fantastisk. Derfor tænkte jeg at kagen skulle repræsentere ham og noget han har kært, og eftersom han er kæmpe Brøndbyfan, så lå den lidt til højebenet at det skulle være sådan en kage. Og samtidig skulle det være med smage han kan lide, så den er med fyld af jordbærmousse og nougatmousse, og derudover lavede jeg popcakes som små fodbolde, da det også er nogle kager han elsker! Synes selv at det blev gennemført og heldigvis mente fødselaren det samme ;-) Jeg fik også afprøvet noget jeg aldrig havde prøvet før - at lave en "rund" kage, som en fodbold, så det var mit første forsøg og det lykkedes, så det skal jeg helt sikkert lave igen. Og faktisk er det ikke så kompliceret som det måske ser ud ;-)

BRØNDBYKAGE

En guide til at lave en 3-etagers kage har jeg allerede på bloggen her.

Bunde
Bundene var to lyse bunde (opskrift findes allerede, I samme indlæg som guiden ovenover - her) og en mørk bund (ud fra denne opskrift her).

Jordbærmousse
Findes også allerede på bloggen i selvsamme indlæg som guiden ovenover (her)

Nougatmousse
½ l piskefløde
200g Nougat
100g hasselnødder, hakket
4 blade husblas

- Husblas udblødes i vand i ca 10 minutter

- Piskefløden og nougaten smeltes i en gryde og husblassen krammes fri for vand og smeltes deri.
- Fløde/nougatblandingen kommes i en skål og tildækkes med husholdningsfilm, så det dækker overfladen og op ad siderne på skålen
- Lad stå På køl i min. 3 timer og gerne natten over, hvorefter det piskes op til en creme

- Hak hasselnødderne og vend i moussen

Fodboldkage (halvrund kage) - How to guide
- Først laves mousse og kagebunde (dagen før)
- Klip en stor frost pose om i bunden og den ene side, så man får en stort stykke plast
- Læg den i bunden af en skål (afhængig af hvilken str. kage du skal lave)
- Nu skal skålen og kanterne fores med kagebundene
- Pres bundene godt ind mod skålens kant så den bliver stabil og vær sikker på at der ikke er nogen huller (for ellers løber moussen ud når den lægges i)
- Læg et lag mousse og skær en kagebund til, så den passer
- Læg endnu et lag mousse og den sidste kagebund lægges nu så den flugter med den kagekant du har lavet (hvis du laver end større kage end mig, så kan du fortsætte med et lag mousse og en kagebund skiftevis)
- Når du er færdig med lægge den sammen, så buk plasten ind over kagen, pres kagen lidt og sæt den på køl i et par timer
- Når den har stået på køl et par timer tages den ud og hiv op i plastikken, så kagen slipper skålet nemt og træk plasten forsigtigt af
- Opsmør kagen (opskrift også I guiden ovenover her) og overtræk med fondant
- Og så kan kagen serveres seperat eller være prikken over i'et som jeg har gjort her

FODBOLD POPCAKES
Guide er allerede på bloggen og kan findes her.






  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post190

Lyserød med lyserød på - en ægte tøset barnedåb

Fondant kagerPosted by Julie / modernhousewife Mon, March 18, 2013 09:11:44

Denne lavede jeg til en barnedåb igår, en lille pige fik navnet Emily. Kagen er med fyld af chokolademousse og hindbærmousse, og disse opskrifter kan findes på et tidligere oplæg her. Kagen er overtrukket med fondant og pynten er ligeledes også lavet af fondant :-) Kagen blev serveret med matchene popcakes!

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post144

Supermands-kager

Fondant kagerPosted by Julie / modernhousewife Tue, February 26, 2013 22:22:48

Disse lavede jeg til en 30 års fødselsdag i lørdags. Begge kager er samlet med lysebunde og fyldt med et lag chokolademousse og hindbærmousse. Denne kombination har jeg lavet en hel del gange og er altid en sikker vinder - og alle tre opskrifter kan findes på nogle tidligere indlæg, for eksempel her :-)

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post139

Kage til vidunderlige veninder

Fondant kagerPosted by Julie / modernhousewife Sun, February 17, 2013 18:59:48

To af mine skønne veninder holdte fælles fødselsdagsfest igår, og derfor spurgte de om ikke jeg ville kreere et styks tøset kage - og det ville jeg selvfølgelig gerne ;-) Denne er med lysebunde, jordbærmousse og chokolademousse, og opskriften er prøvet op til flere gange for mit vedkommende, så den kan i finde på et af mit tidligere indlæg her :-)

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post136

3 etagers 25 års fødselsdag

Fondant kagerPosted by Julie / modernhousewife Tue, February 05, 2013 09:53:55

I fredags havde min kæreste, som nævnt, fødselsdag... Og i den forbindelse havde jeg arrangeret en surprise-fest som han heldigvis ikke anede ville finde sted (mission accomplished)! Og i forbindelse med den anledning, ville jeg kreere en masse lækkert, når nu det skal være....;-) Så jeg kreerede (for første gang!) en tre etagers fondant kage, popcakes, cupcakes, pesto snegle og lakserolader.. mums! Disse opskrifter kommer på bloggen de næste par dage, dog har jeg allerede lavet lakerolader en hel del gange, så en opskrift på disse, kan allerede findes på bloggen her. Men her får du så en guide/fremgangsmåde til at lave en tre-etagers kage, hvis du skulle have lyst til at kaste dig ud i sådan én :-)

3 ETAGERS FONDANTKAGE

3 springforme i forskellige størrelser

1,5 kg fondant

10 pinde (i ca 5-7 mm. diameter) i en størrelse hvor det er muligt at klippe den til, så den passer på kagens højde, da disse skal bruges som stabilitet til kagen når den stables/samles

1 fad kagen skal serveres på

2 papcirkler hvor de to andre kager skal stå på (disse klippes til, så de har samme størrelse som selve kagen derpå - dette gøres først lige inden kagen samles)

__________

1. Step: Bundene laves (to dage før kagen serveres)

Lyse bunde (laves 2½ portion)

(Til en springform på ca 22-25 cm - kagen deles i tre bunde)

375 g hvedemel

300 g sukker

1½ tsk natron

1½ tsk bagepulver

1½ tsk vaniliepulver

5 æg

260 g smeltet smør

3 dl kernemælk eller yoghurt

- Alt piskes sammen og kommes i en springform og sættes i foropvarmet ovn på 170 grader i ca 50 minutter.

- Lad stå i springform i ca. 10 min og derefter afkøl på bagerist

- Pak ind i sølvpapir og stil på køl

_________

2. Step: Mouessene laves (to dage før kagen serveres, ligesom bundene)

Jordbærmousse (Laves 2½ portion)

250g jordbær

2 spsk sukker

1 tsk vaniliesukker

2 dl yoghurt

5 dl fløde

5 husblas

- Pisk fløde og sæt på køl

- Husblas udblødes i vand i ca. 10 minutter

- Imens koges bær og sukker og vaniliesukker tilsættes

- Kram husblassen fri fra vand og smelt i de kogte bær

- Yoghurt vendes i de kogte bær og det hele vendes i flødeskummet og sættes på køl

Daim/chokolade mousse (Laves 2½ portion)

½ l piskefløde

200g chokolade (jeg brugte 100g lys og 100g mørk)

100g Daim, hakket

4 blade husblas

- Husblas udblødes i vand i ca 10 minutter

- Piskefløden og chokoladen smeltes i en gryde og husblassen krammes fri for vand og smeltes deri.

- Fløde/chokoladeblandingen kommes i en skål og tildækkes med husholdningsfilm, så det dækker overfladen og op ad siderne på skålen

- Lad stå på køl indtil brug (og gem også hakket daim indtil brug)

_________

3. Step: Saml kagerne (dagen før servering/gerne om morgenen)

- Del alle kagerne i tre bunde og pisk chokolademoussen fast og vend med hakket daim

- Start med at sætte én bund fra den største af kagerne på dét fad hvor kagen skal serveres

- Sæt en springform udenpå og læg et lag jordbærmousse, derefter en bund mere, så et lag chokolademousse og ti sidst læg den sidste bund på.

- Dæk med sølvpapir, sæt i køleskab og gør det samme med de andre kager (disse skal dog sættes/samles på en papcirkel).

_________

4. Step: Opsmør kagen (dagen før servering, inden den overtrækkes med fondant)

- Når kagerne har stået på køl i ca 5 timer, skal de opsmøres og overtrækkes med fondant. Tag derfor én af kagerne ud (jeg vil foreslå at starte med den største)

Vanilie Opsmøring

(til tre kager)

150g blødt smør

150g palmin, stuetemperatur

600g flormelis

6 spskmælk

3 tsk vaniliesukker

- Pisk alle ingredienser sammen til en blød, hvid og luftig masse

- Fjern springformen og ret siderne på kagen med en kniv, så de bliver jævne

- Smør vanilieopsmøringen på kagens sider og top, så den bliver nogenlunde jævn over det hele, og så man ikke kan se selve kagen (se nednstående venstre billede)

________

5. Step: Overtræk med fondant (dagen før servering, LIGE efter kagen er blevet opsmørt)

- Tag ca 600g fondant og ælt det lidt (dette svarer til den største af kagerne)

- Drys med lys stivelse (da det får fondant til ikke at klistre for meget når det bliver håndvarmt)

- Begynd at udrulle fondanten med en køkkenrulle eller en rullepind (sådan en bruger jeg og denne kan købes hos fx specialkøbmanden. Se evt. ovenstående højre billede.

- Fondanten udrulles til en tykkelse på ca. 2 mm og derefter lægges det udrullet fondant ud over kagen, så den dækker hele kagen.

- Nu skal findanten forsigtigt arbejdes flot på plads, ud over kagen, så der ingen folder forekommer.

- Arbejd med et lille område ad gangen og med uret rundt. Masér fondanten ned til bunden så kagen dækkes fuldstænding.

- Skær med en kniv, nede ved kagekanten, så fondanten bliver jævn og dermed "lukker" kagen.

- Stil kagen på køl igen og tag den næste størrelse i rækken: først opsmøring og derefter fondant

________

6. Step: Saml/stabel kagerne (på selve dagen, så den kan blive pyntet)

- Tag faddet med den største kage ud og skær 5 af pindene til således, at de har samme højde som kagen.

- Disse sættes ned i kagen således: én i mindten af kagen og de fire andre i en firkant i diameter som passer til kage nr. to's størrelse

- Kage nr 2's papcirkel klippes helt ind til selve kagen, så denne ikke rigtig kan ses

- Ligesom ved den største kage, skæres de sidste 5 pinde til, så de har størrelse etfer kage nr 2.

- Disse sættes i kagen, ligesom ved kage nr 1.

- Kage nr 3 (den mindste/øverste) klippes nu også til, så papcirklen ikke kan ses

- Nu placeres kage nr. 2 ovenpå kage nr 1 og kage nr. 3 ovenpå kage nr. 2, så kagen nu er på tre etager.

_______

7. Step: Pynt kagen

- Nu kan kagen pyntes efter eget ønske. Jeg kan anbefale at lave noget pynt som dækker dér hvor kagerne skiller (når de er stablet), så jeg farvede noget fondant grønt og lavede en perlerække for at dække. Men alt er muligt, det er kun fantasien der sætter grænser!

- Lad stå på køl og tag ud ca et kvarter/halv time inden servering :-)

  • Comments(2)//www.modernhousewife.dk/#post131

Fødselsdagskage med nougatmousse og hindbærmousse

Fondant kagerPosted by Julie / modernhousewife Sun, November 18, 2012 18:23:15

Denne er bestilt af min veninde til en fødselsdag som gave. Flag og sløjfe hører sig til og eftersom fødselaren har arbejdet i Netto i mange år, kom der lige en lille 'tatoo' på siden af kagen i form af Netto-logo, behøver jeg at sige at vedkommende blev meget rørt? :-) Og så er jeg jo glad :-)

De nedenstående to mousse lægges mellem hjemmelavet lyse bunde, opskriften er på et af mine tidligere indlæg her.

Nougatmousse

½ l piskefløde

200g Nougat

4 blade husblas

- Husblas udblødes i vand i ca 10 minutter

- Piskefløden og nougaten smeltes i en gryde og husblassen krammes fri for vand og smeltes deri.

- Fløde/nougatblandingen kommes i en skål og tildækkes med husholdningsfilm, så det dækker overfladen og op ad siderne på skålen

- Lad stå På køl i min. 3 timer og gerne natten over, hvorefter det piskes op til en creme.

Hindbærmousse

250g hindbær

2 spsk sukker

1 tsk vaniliesukker

2 dl yoghurt

5 dl fløde

5 husblas

- Pisk fløde og sæt på køl

- Husblas udblødes i vand i ca. 10 minutter

- Imens koges bær og sukker og vaniliesukker tilsættes

- Kram husblassen fri fra vand og smelt i de kogte bær

- Yoghurt vendes i de kogte bær og det hele vendes i flødeskummet og sættes på køl i min. 3 timer og gerne natten over

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post110

Dåbskage med hindbær og hvidchokolade/nødde mousse

Fondant kagerPosted by Julie / modernhousewife Sun, November 18, 2012 18:09:19

I dag har jeg været til min skønne venindes søns barnedåb hvor jeg bagte denne søde drenge-fondantkage. Alt er lavet for starten af, så her er opskrifter på både mine bunde, hindbærmousse og hvidchokolademousse med hakkede nødder. Og den var et hit, så jeg er glad :-)

Lyse bunde

(kagen deles i tre bunde)

375 g hvedemel

300 g sukker

1½ tsk natron

1½ tsk bagepulver

1½ tsk vaniliepulver

5 æg

260 g smeltet smør

3 dl kernemælk eller yoghurt

- Alt piskes sammen og kommes i en springform og sættes i foropvarmet ovn på 170 grader i ca 50 minutter.

- Lad stå i springform i ca. 10 min og derefter afkøl på bagerist

- Del kagen i tre bunde.

Hvidchokolademousse med hakket nødder

½ liter fløde

200g hvid chokolade

Nødder, antal efter ønske (jeg brugte hasselnødder)

4 blade husblas

- Husblas udblødes i vand i ca 10 minutter

- Piskefløden og chokoladen smeltes i en gryde og husblassen krammes fri for vand og smeltes deri.

- Fløde/chokoladeblandingen kommes i en skål og tildækkes med husholdningsfilm, så det dækker overfladen og op ad siderne på skålen

- Lad stå På køl i min. 3 timer og gerne natten over, hvorefter det piskes op til en creme.

Hindbærmousse

250g hindbær

2 spsk sukker

1 tsk vaniliesukker

2 dl yoghurt

5 dl fløde

5 husblas

- Pisk fløde og sæt på køl

- Husblas udblødes i vand i ca. 10 minutter

- Imens koges bær og sukker og vaniliesukker tilsættes

- Kram husblassen fri fra vand og smelt i de kogte bær

- Yoghurt vendes i de kogte bær og det hele vendes i flødeskummet og sættes på køl i min. 3 timer og gerne natten over

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post109

Studenterkager

Fondant kagerPosted by Julie / modernhousewife Mon, July 02, 2012 13:00:49

Som skrevet, havde jeg en "lille" fondantkageopgave til min søsters studenterfest i lørdags og her er resultatet.

Bundene i disse kager er de lyse bunde, og derudover indeholdte disse kager hhv chokolademousse + jordbærmousse og hvid tobleronemousse + blåbærmousse. Det smarte med disse opskrifter er, at de alle er med udgangspunkt i en basis-opskrift som man så selv vælger at tilsætte smag og farve efter ønske. Alle basis-opskrifterne kan findes her, fra et af mine tidligere indlæg.

Vejledning til af lave disse to kager ift basis-opskrifterne

Lyse bunde (begge kager): Følg den viste opskrift

Chokolademousse: Følg den viste opskrift

Jordbærmousse: Her bruges jordbær i stedet for hindbær (men disse skal også stavblendes efter husblasen er smeltet deri og inden den stilles på køl)

Hvid tobleronemousse: Her bruges hvid toblerone i stedet for mørk/lys chokolade

Blåbærmousse: Her bruges blåbær i stedet for hindbær (men disse skal også stavblendes efter husblasen er smeltet deri og inden den stilles på køl)

Kagen med studenterhue: blåbærmousse, hvid tobleronemousse og huen er med jordbærmousse

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post22

Babyshower

Fondant kagerPosted by Julie / modernhousewife Sun, June 17, 2012 22:00:29

I dag har jeg været medarrangør til min venindes surprise babyshower - om hun blev overrasket? Ja, helt vildt! Så det var intet mindre end fantastisk. I den forbindelse lavede jeg denne fondantkage som er lavet med lyse bunde og med fyld af hindbærmousse og chokolademousse - hvilket er en af mine favoritkombinationer og det er altid er en sikker vinder.

Lyse bunde

375 g hvedemel

300 g sukker

1½ tsk natron

1½ tsk bagepulver

1½ tsk vaniliepulver

5 æg

260 g smeltet smør

3 dl kernemælk eller yoghurt

(evt tilsæt hakket nødder, chokolade eller bær)

- Alt piskes sammen og kommes i en springform og sættes i foropvarmet ovn på 170 grader i ca 50 minutter.

- Lad stå i springform i ca. 10 min og derefter afkøl på bagerist

- Del kagen i tre bunde.


Chokolademousse

½ l piskefløde

200g chokolade (jeg brugte 100g lys og 100g mørk)

4 blade husblas

- Husblas udblødes i vand i ca 10 minutter

- Piskefløden og chokoladen smeltes i en gryde og husblassen krammes fri for vand og smeltes deri.

- Fløde/chokoladeblandingen kommes i en skål og tildækkes med husholdningsfilm, så det dækker overfladen og op ad siderne på skålen

- Lad stå På køl i min. 3 timer og gerne natten over, hvorefter det piskes op til en creme.


Bærmousse

250g bær (jeg brugte hindbær)

2 spsk sukker

1 tsk vaniliesukker

2 dl yoghurt

5 dl fløde

5 husblas

- Pisk fløde og sæt på køl

- Husblas udblødes i vand i ca. 10 minutter

- Imens koges bær og sukker og vaniliesukker tilsættes

- Kram husblassen fri fra vand og smelt i de kogte bær

- Yoghurt vendes i de kogte bær og det hele vendes i flødeskummet og sættes på køl i min. 3 timer og gerne natten over

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post12