Modern Housewife

Modern Housewife

Salte Søde Chokolader

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Tue, April 02, 2013 08:13:23

Jeg har bare nydt min påskeferie fuldt ud, og har både fået slappet af og haft masser af aftaler, hvilket har resulteret i at jeg faktisk slet ikke har stået i køkkenet og kreeret lækkerier....... Men iågr, på påskens sidste feriedag, har jeg overtrukket jordbær med chokolade som skal medbringes sammen med bobler til min kærestes speciale forsvar i dag- sådan en ny titel skal jo fejres med manér :-) Jeg havde derfor noget smeltet chokolade i overskud som jo ikke skulle gå til spilde, så det blev til disse fine og smagfulde chokolader. Jeg har ikke prøvet at eksperimentere med salt i søde kreationer før, men det er afprøvet i disse og det smager bare SÅ lækkert med et mix af det salte og det søde - det skal der vist eksperimenteres mere med i fremtiden ;-)

Chokolade med mandler og salt

Chokoladeform

Mørk chokolade

Mandler

Havsalt

- Smelt chokoladen

- Hak imens mandlerne både lidt groft og lidt finere

- Knus havsalten i bitte små flager og vend med de hakket mandler

- Fyld ½ chokoladeform med smeltet chokolade og læg store stykker af mandler/salt ned i og fyld derefter chokoladeformen 3/4 op så de grove mandelstykker dækkes

- Drys til sidst let med de finhakket mandler/meget fine saltflager og sæt chokoladerne i køleskabet og lad dem tørre før de serveres

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post148

Chokoladetrøfler i lakrids

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Tue, March 19, 2013 15:09:55

Chokolade og lakrids synes jeg er er en himmelsk blanding, så her er en dejlig opskrift på mørk chokoladetrøfler dyppet i hvid chokolade og rullet i lakrids - lækkert!

Choko/lakrids trøfler

(15 kugler)

Kagedejen

135 g hvedemel

100 g sukker

½ tsk natron

½ tsk bagepulver

½ tsk vaniliesukker

2 æg

85 g smeltet smør

1 dl yoghurt

15 g ren kakaopulver

Chokoladefrosting

125 g flormelis

½ tsk vaniliesukker

40 g smør, blødt

1 spsk mælk

10 g ren kakaopulver

Ydermere

Hvid chokolade

lakridspulver

- kagedejen: Rør alle ingredienser sammen og bag i en lille form på 170 grader i ca 30 minutter

- Imens laves frosting: Det hele piskes sammen til en luftig masse

- Når kagen er bagt køles den af og smuldres

- Ælt kagesmulder og frosting sammen til en fast og jævn masse

- Tril til mundrette kugler og sæt disse på køl i ca en times tid

- Smelt den hvide chokolade og vend kuglerne deri og tril dem til sidst i det rå lækridspulver

- Opbevar på køl og servér når chokoladen er helt stivnet

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post146

Kransekage # Nytår 2012/13

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Tue, January 01, 2013 16:20:40

GODT NYTÅR, alle mine søde læsere! Håber at I alle, lige som mig, fik fejret året der er gået og det nye vi kan se frem til, på en god og festlig måde. Jeg var i selskab med min mand, mine fire gode veninder og deres mænd, samt lidt ekstra der troppede op efter kl.00. Men en god aften var det, med smukke kjoler, en udsøgt menu, musikquiz og massevis af bobler - just as it should be! Jeg stod for desserten og kransekagen til klokken tolv, så her får i kransekageopskriften og i morgen kommer aftenens dessert også på bloggen. Kransekagen faldt bestemt i god jord og det er super nemt at lave, så det ville jeg klart anbefale jer alle at prøve med det samme, hvis ikke i har fået nok af denne søde sag, ellers så kan den jo bare afprøves om 364 dage ;-) Rigtig god dagen derpå!

Kransekage

(8 personer)

800 g marcipan

1,5 past æggehvider

250 g flormelis

Nougat, mængde efter ønske

50 g chokolade

Lidt vand og flormelis til glasur

- Forvarm ovn på 225 grader

- Marcipan, æggehvider og flormelis æltes godt sammen og lad hvile i kølesab i min 1 time eller natten over.

- Kransekagetårn: Rul dejen til stænger og form som ringe i forskellige størrelser

- Kransekagestykker: Skær nougat i tynde og aflange stykker og kom marcipan udenpå og form efter ønske, evt. til aflange mundrette stykker

- Kom det hele på en bageplade og bag i 8-10 minutter

- Afkøl og imens laves glasur af vand og flormelis, så konsistensen ikke er alt for vandet

- Kom glasur i en tyllepose og klip et lille-bitte hul og påfør glasuren efter ønske

- Tårn: Når glasuren er tør, smeltes chokoladen og smøres på ringenes bund, så kransekagen kan holde sammen.

- Servér med bobler kl.00 ;-)

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post121

Kiss of chocolate

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Thu, November 01, 2012 08:09:50

Endnu en merengs-kys version, samme opskrift som dem med lakrids, men nu med chokolade... Lækkert!

Chokolade merengs-kys

(ca 30-40 stk)

1½ dl sukker

2½ æggehvider (hvilket svarer til to bægre past. æggehvider)

1 tsk ren kakaopulver

70 g mørk chokolade, smeltet

- Pisk æggehvider og sukker i ca 15 minutter (jeg anbefaler at bruge en køkkenmaskine)

- Når der ca er pisket i 10 minutter tilsættes kakaopulver

- Når det er pisket færdigt, vendes den afkølet smeltet chokolade, så massen får fine brune nuancer

- Fyld massen på en tylpose og brug en stor stjernetylle (fx Wilson M1) når massen skal doseres i mundrette stykker en bageplade med bagepapir

- Bag i forvarmet ovn på 130 grader i 1 time

- Køl af på rist

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post101

Liqourice Kisses

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Thu, October 18, 2012 22:18:47

Jeg har altid været vild med merengs-kys, jeg ved ikke hvad det er, for normalt er jeg ikke til de dersens virkelig over-søde ting, men disse har alligevel fundet vej til mit hjerte.. Så lige her i de sidste timer på Den Store Bagedag, får i min opskrift på LÆKRE lakrids-kys som jeg også lavede tidligere i dag!

Lakrids-KYS

(ca 30-40 stk)

1½ dl sukker

2½ æggehvider (hvilket svarer til to bægre past. æggehvider)

3 spsk lakridspulver (Karlsens, købt på Feminamessen)

2 tsk saltlakridssirup (Johan Bülow, købt hos Specialkøbmanden)

- Pisk æggehvider og sukker i ca 15 minutter (jeg anbefaler at bruge en køkkenmaskine)

- Når der ca er pisket i 10 minutter tilsættes lakridspulveret

- Når det er pisket færdigt vendes lakridssirup i massen7

- Fyld massen på en tylpose og brug en stor stjernetylle (fx Wilson M1) når massen skal doseres i mundrette stykker en bageplade med bagepapir

- Bag i forvarmet ovn på 130 grader i 1 time

- Køl af på rist

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post96

Helt almindelige Perfekte Pandekager

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Sat, September 29, 2012 22:21:16

Pandekager er længe blevet efterspurgt herhjemme, så disse helt almindelige, men helt bestemt velsmagende pandekager er lige blevet serveret, spist og nydt. mmm.. Efter en fredag aften ude med utrolig god mad på Bryggeriet ved Tivoli og en efterfølgende cocktail med kæresten og et vennepar, er det altså intet mindre end en perfekt lørdag aften i selskab med sofa, tv, afslapning, lækre pandekager og et styks lækker mand ;-) Kan I også have en dejlig lørdag aften derude :-)

Pandekager - helt som man kender dem

(ca 15 tynde pandekager)

75g smør + ekstra smør til stegning

4 æg

3 dl hvedemel

5 dl mælk

1 tsk sukker

1/3 tsk vaniliesukker

- Smelt smør og pisk det godt sammen med de øvrige ingredienser

- Pisk indtil dejen er flydende og jævn

- Varm lidt smør på en pande og kom 3/4 dl dej på panden og fordel så den tyndt fylder hele panden.

- Vend på panden når dejen slipper således, at man kan løfte dejen sammenhængende med en sparkel uden pandekagen ødelægges (og steg i kort tid på den anden siden)

- Servér varme

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post85

Mandler i lots of licorice

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Thu, September 27, 2012 21:43:38

Mandler + lakrids (og intet andet!) = lækkerier. Nemt, hurtigt og godt :-)

Lakridsmandler

100 g mandler

½ dl vand

3 spsk lakridssirup (jeg brugte Johan Bülows salt lakridssirup)

2 spsk lakridspulver (jeg brugte Johan Bülows lakridspulver)

- Varm en pande og hæld mandler, vand og lakridssirup på

- Rør godt, og rør ved indtil at vandet fordamper således at alle mandlerne er dækket af lakrids (og ikke længere flyder ud på panden)

- Fordel mandlerne på en bagepapirsklædt plade og stil på køl, så siruppen størkner lidt

- Før de er helt tørre, hældes de i en pose eller bøtte med 2 spsk lakridspulver og så rystes de, så pulveres fordeles på lakridsmandlerne.

- Opbevar i en lufttæt bøtte.

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post84

Heartmade Hindbærdækket karameller

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Sat, September 15, 2012 13:57:52

Søde og fine ser de ud og nemme er det også :-) Når man laver karameller gælder det om at have øjne på massen under hele kogningen, det fandt jeg ud af ved mit første forsøg, da massen brændte på og der var utrolig meget røg i køkkenet, ups. Men anden gang gik det meget bedre! Jeg har brugt en halv portion af Arlas opskrift og dyppet den færdige karamel i hindbærpulver, så her får i opskriften på en skøn karamel med knas i.

Karamel i hindbærpulver

(Ca 20 store karameller)

50 g smør

1 dl fløde

125 g sukker

½ dl lys sirup

1 tsk vaniliesukker

Pulveriseret frysetørret hindær

evt. karamelpapir (jeg købte mit hos specialkøbmanden)

- Smelt smøret i en gryde og tilsæt derefter de resterende ingredienser

- Kog uden låg og rør rundt ind i mellem

- Hold øje med massen, så den ikke brænder på (!), den skal ca være 124 grader ellers skal den bestå 'kugleprøven', dvs. at når man hælder nogle dråber af massen i iskoldt vand, så skal den rulle sig sammen til en sej og fast kugle.

- Når massen er klar skal den hældes i en form beklædt med bagepapir eller andre forme, alt efter ønske. Jeg brugte en silikonehjerteform til mine karameller.

- Når massen er kølet af, så klip den i mindre og mundrette stykker, eller tag dem ud af den valgte form. Jeg dyppede efterfølgende mine i pulveriserede frysetørret hindbær og pakkede dem ind karamelpapir.

- Opbevar karamellerne køligt.

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post80

Cookie Dough Grød

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Fri, August 24, 2012 10:20:28

Som i ved, kan jeg rigtig godt lide Cookie Dough. Og som i også ved, så finder jeg gerne sunde/sundere alternativer for de usunde af slagsen - og derfor er Cookie Dough ingen undtagelse. Så her får i en skøn havregrød med Cookie Dough smag. Helt sund er den ikke da der både er brun farin og chokoladestykker i, men jeg tager til træning senere, så det skulle selvfølgelig i her til morgen ;-) Ellers kan chokoladen erstates med grofthakket mandler og en ½ tsk ren kakao.

Cookie Dough Grød

1 portion

1 dl havregryn, finvalsede

1 dl vand

4 dråber sødemiddel

1 tsk brun farin

1 tsk hvedemel

½ tsk vaniliesukker

1 lille stykke eller ½ stort stykke mørk chokolade (jeg brugte en med 74% kakao)

- Hæld havregryn, sødemiddel og vand i din skål, rør rundt og lad trække i ca 10 min, så havregrynene er nogenlunde helt udblødte.

- Tilsæt brun farin, hvedemel og vaniliesukker, og rør godt rundt.

- Hak chokoladen lidt groft og bland i grøden - og spis!

- Til en morgen med luksus eller som en lidt sundere aftensnack

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post62

It's All About Love-flødeboller

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Sun, August 19, 2012 11:28:28

Her er en lækker opskrift på hjemmelavet flødeboller som jeg lavede for noget tid siden, men synes da ikke at i skal være foruden disse yderst smagfulde skønheder ;-) Det er Odense Marcipans opskrift jeg bruger, da den bare er super lækker og nem at udføre, så her får i opskriften:

Hjemmelavet flødeboller

(30 stk)

500 g marcipan (en rulle)

300 g sukker

1 dl vand

150 g past. æggehvider

250 g mørk chokolade

- Skær marcipanrullen i 30 skiver, læg på bagepapir og bag i ovnen i 180 grader i ca 5 minutter

- Guf: Vand og sukker koges op og koges i 2 minutter. De past. æggehvider piskes let og sukkerlagen tilsættes lagsomt. Det hele piskes stift ved hjælp af en elpisker eller køkkenmaskine ved middelhastighed i 15 minutter.

- Kom guffet i en tyllepose uden tyller og kom det på marcipanbundene

- Bag flødebollerne i ovnen på 180 grader i 5 minutter, så de får en fast overflade

- Afkøl flødebollerne i køleskabet, og derefter overtrækkes de med smeltet chokolade

- Evt. pynt efter ønske og lad dem tørre før servering.

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post57

Chocoloate chip cookie dough truffles

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Sun, August 12, 2012 21:27:16

Hvem har ikke altid været lidt vild med at spise kagedej rent når ens mor stod i køkkenet og bagte småkager til jul da man var barn? Jeg indrømmer gerne, at jeg har gjort det. Det er jo for lækkert! Og heldigt som det er, er kagedej - eller 'Cookie Dough' som Ben&Jerry lærte mig at det hed da de kom på markedet med deres is af samme navn for nogle år siden, ret populært blandt kage-bage-elskere. Lige siden har jeg været vild med det, og jeg har kigget et hav af opskrifter som laves på baggrund af Cookie Dough-smagen, uden at gøre forsøg. Men da jeg for nylig læste om Lindsay Landis' nyeste kogebog "The Cookie Dough Lover's Cookbook", var jeg solgt og derfor har jeg denne søndag eftermiddag lavet en af hendes opskrifter fra bogen - og det er bare rigtig lækkert! Og nemt!

Opskriften er oversat fra engelsk, så derfor angiver jeg mængder lidt anderledes end normalt)

Chocoloate chip cookie dough truffles

ca 15 trøfler/kugler

8 spsk usaltet smør, stuetemperatur

4 spsk sukker

4 spsk brun farin

2 spsk mælk

1 tsk vaniliesukker

20 spsk hvedemel

½ tsk salt, fint

1 dl chokelade, hakket

150 g chokolade, smeltet til overtræk

- Kontrollér at der er fryserplads, og beklæd et fad med bagepapir

- Pisk smør, sukker og brun farin i ca 2 minutter

- Tilsæt mælk og vaniliepulver og pisk videre

- Tilsæt flormelis og salt og pisk videre

- Tilsæt tilsidst chokolade og pisk det hele godt sammen

- Rul massen til små mundrette kugler og placér på bagepapiret

- Stil på frys i 30 minutter

- Smelt overtrækchokoladen og dyp kuglerne i, og sæt tilbage på bagepapiret

- Pynt evt. efter ønske. Jeg pyntede med guldglimmer og en guldsukkerkugle

- Stil tilbage på frys i 20-30 min., og opbevar derefter i en lukket beholder og stil på køl

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post51

Franske Macarons

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Thu, July 26, 2012 16:21:22

Da jeg var i Paris med min kæreste i marts smagte jeg de populære franske macarons for første gang(det ville jo være dumt andet når nu man er i landet hvor de kommer fra), og jeg blev virkelig overrasket over hvor godt de smagte. Det er en lille lækker kage, med meget lækker smag! Jeg er i hvert fald blevet vild med dem, og har længe selv haft lyst til at lave dem, så nu er tiden kommet og de er blevet lige så fine og lækre som jeg husker - men det skyldes måske at jeg har snuppet dessertkokken Nikolaos Stranges' (Læs om hans cakeaway her) opskrift, så snup I den også, for det er nyddelse for enhver :-)

Franske Macarons

8 stk

50 g mandelmel

78 g flormelis

33 g æggehvider

13 g sukker

Evt farvepasta

- Bland mandelmel og flormelis godt sammen (så der ingen klumper er)

- Piske æggehvider langsomt og tilsæt sukker lidt ad gangen. Pisk til hviderne bliver tykke og skinnende blanke

- Tilsæt evt farve (jeg tilsatte lyserød fravepasta fra Wilson)

- Bland mandelpulveret i æggehvider så den er blank, men ikke er flydende (hvis den bliver for tyk, bliver konsistensen sej og hvis den bliver for flydende kan macaronsene ikke holde faconen)

- Tegn ens runde cirkler på bagepapir (ca. 3 cm i diameter) og fordel dejen derpå med hjælp af en tyller/sprøjtepose)

- Lad dem tørre ca en halv time på bagepladen inden bagning

- Bag i 10 minutter på 160 grader

Chokoladecreme:

2,5 dl fløde

100 g chokolade

- smelt fløde og chokolade sammen i en lille gryde

- Fløde/chokoladeblandingen kommes i en skål og tildækkes med husholdningsfilm, så det dækker overfladen og op ad siderne på skålen

- Lad stå På køl i min. 3 timer og gerne natten over, hvorefter det piskes op til en creme.

- Læg chokoladecreme mellem macaronsene to og to, og stil på køl inden servering

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post36

Martha Stewart "Swiss Meringue Buttercream"

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Thu, June 28, 2012 08:40:28

Jeg har prøvet en hel del frostingsopskrifter og synes at de fleste er ok men ikke wauw. Men det var lige indtil jeg fik et tip om denne som Martha Stewart (amerikansk modedronnning) har kreeret, og jeg er vild med den. Den har alle de musthaves en frosting skal have: den er hurtigt og nem at lave, der kan tilsættes div smagskombinationer til grundopskriften, den er nem at arbejde med, ser smuk ud ved dekoration af tylle og det vigtigste af det hele, den smager godt! Den er et sikker hit hver gang jeg bruger den på mine cupcakes, så det er næsten den eneste jeg bruger, dog med forskellige smag og look.

Martha Stewart "Swiss Meringue Buttercream"

ca. til 10-12 cupcakes

2.5 past. æggehvide (De svarer til to bæger i en pakke med fire)

100 g sukker

225 g usaltet blødt smør

0,5-1 tsk vanilie sukker (alt afhængig af ønske om anden smagstilsætning)

- Pisk med elspisker de past. æggehvider med sukker over varmt vand/vandbad i ca 3 minutter (til sukkeret er smeltet)

- Fjern vandbad og pisk yderligere i ca 10 minutter til massen er kold igen. (Efter vandbad hælder jeg massen i min køkkenmaskine og lader den stå og piske for sig selv, da det godt kan være anstrengende at stå med en elpisker i ti minutter)

- Derefter tilsættes smør lidt ad gangen og til sidst vaniliepulver (NB: Frostingen kan begynde at skille når smøret røres i, så pisk videre indtil frostingen bliver glat igen)

- Når massen ikke skiller længere, tilsættes evt. farve eller anden smagskombination fx hk oreo, hk chokolade/kakaopulver, blendet hindbær osv.

- Derefter hældes den i en tyller - jeg bruger oftest Wilsons M1 tyller - og smukt ser det ud! (på billedet ovenfor er det grundfrosting/vaniliesmag tilsat lyserød farvepasta).

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post19

Blåbær/kanelkoldskål med marcipankammerjunkere

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Thu, June 14, 2012 20:45:56

Koldskål er en dybt undervurderet forfriskning. Jeg er vild med det, og specielt om sommeren er det en fast inventar i vores køleskab. For mig, skal en koldskål være lidt tyk i det, med en lidt sød-syrlig smag, så derfor har mine favoritter altid været Arlas tykmælk/æg og jordbærkoldskål, men nu har Cheasy også lanceret en, som også er suveræn. Disse nydes altid med frisk frugt og ristet havregryn og smuldret rugbrød for mit vedkommende, da det er et lidt sundere alternativ for kammerjunkere, og det er jo slet ikke dårligt med gode alternativer ;-) Men når det så er sagt, så har jeg længe tænkt på at kammerjunkere med marcipan ville være alt for lækkert, så det er prøvet i dag. Og da jeg også er helt vild med blåbær og kanel, så har jeg prøvet mig frem og synes at denne opskrift er blevet rigtig lækker. Så værsgo: Blåbær/kanelkoldskål med marcipankammerjunkere.... Nu mangler vi bare sol og sommer, så den kan komme til sin ret! :-)

Blåbær/kanelkoldskål:

Ca. 6 personer

3/4 l tykmælk

1/4 l kernemælk

200 g Blåbær (friske eller optøet)

6 dråber sødemiddel

1/2 tsk vaniliesukker

4 past. æggeblommer

Kanel efter ønsket smagsniveau (jeg brugt 1,5 spsk)


- Blend de optøet/friske blåbær sammen med kernemælken og smag til med sødemiddel og vaniliesukker

- Pisk æggeblommer og tykmælk

- Rør de to 'cremer' sammen og smag til med kanel

Marcipankammerjunkere:

Ca. 40 stk

250 g hvedemel

1/2 tsk bagepulver

1/2 tsk vaniliesukker

20 g sukker

65 g smør/margarine

1 æg

1/2 dl mælk (jeg bruger skummetmælk)

90 g revet marcipan

- Tænd ovnen på 200 grader

- Smør/margarine smeltes og piskes sammen med æg, mælk og revet marcipan

- Efter piskning hældes de tørre ingredienser ved og det røres sammen

- Dejen er lidt klistret, så form til halve kugler på en bageplade med to skeer

- Bag i 10-15 minutter

- Opbevar de afkølede kammerjunker i en pose eller kagedåse

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post10
« Previous