Modern Housewife

Modern Housewife

Klassiske chokolade scones

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Thu, June 01, 2017 14:02:53

Der er intet bedre end eftermiddags kaf' og 'noget med chokolade', hvis du spørger mig! Så igår, fik jeg impulsivt en veninde på besøg til eftermiddags kaf' og så skulle der selvfølgelig noget til - noget som var sødt, lidt mættende (dér sent på eftermiddagen begynder min mave i hvert fald at brokke sig lidt, og tænker ikke at det kun er graviditeten hehe) og noget som er nemt at bikse sammen. Og derfor faldt valget altså på scones - hvilket ingen herhjemme fortrød ;-) De blev simpelthen så lækre og perfekte - lettere sprøde udenpå og lækre bløde indeni. Den eneste kritik jeg fik var fra min chokoladeelskende mand, da han kom hjem, da han mente at der var alt for lidt chokolade i... Altså, der er jeg uenig, men heldigvis kan man helt selv vælge når man bager disse - jeg mener de er lige som de skal være! Enjoy ;-)

SCONES MED CHOKOLADE
(ca 16 stk)

520g hvedemel
3 tsk bagepulver
1 tsk salt
100g sukker
170g smør
2,5-3 dl mælk
130g mørk chokolade


- Forvarm ovnen på 220 grader
- Kom alle de tørre ingredienser i en stor skål og rør det sammen
- Smuldr al smøren deri og begynd at ælte (med fingrene)
- Kom dejkroge på din elmixer og pisk videre med den - imens tilsættes mælken lidt ad gangen indtil dejen er sammenhængende og lettere klæg
- Hak chokoladen grovt, kom det i dejen og pisk indtil chokoladen er fast i dejen
- Drøs et bord med mel og kom dejen derud
- Ælt det meget kort med hænderne, så dejen er helt samlet (det er meget vigtigt at dejen ikke æltes for meget ude på bordet, da det gør dejen tær ved bagning!)
- Del dejen i 16 scones, placér dem på bagepladen og bag i ca 10-12 minutter
- Køl at på rist og servér lune

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post273

Sliders - mini burgerboller

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Tue, February 07, 2017 13:29:02

I lørdags skulle min kære mand holde herrefødselsdag her på hans sidste fødselsdag i 20'erne, og derfor skulle det lige være med manér. Menuen var mit foreslag og det faldt i god jord - American theme; sliders, pomfritter 'to-go' og dyppelse i lange baner. Og det var uden tvivl et hit! Det er første gang at jeg hoppede i køkkenet og kreerede disse sliders eller nærmere, mini burgerboller, men det er bestemt ikke sidste gang. De er mega nemme at lave og de passer perfekt til formålet. Man kan naturligvis også lave dem til store burgerboller, men jeg synes det har sin charme at lave det i små størrelser - på den måde kan man smage forskellige slags. I lørdags var der tre forskellige versioner; almindelige ham/cheese burger, chili-spiced hambruger og kyllinge/club sandwich burger.
Der har jo netop også været SuperBowl og der passer disse basser bestemt også ind! Så jeg vil bestemt anbefale at man hopper i køkkenet og serverer disse til den næste fest - det ser imponerende og indbydende ud, og er uden tvivl et hit uden lige. Enjoy ;-)

SLIDERS
(14-16 mini burgerboller)

35g smør
2 dl mælk
25g gær
1 tsk salt
150g rugmel
250g hvedemel


Pynt/pensling:
1 æg
Sesamfrø


- Smelt smør i en lille gryde og tilsæt mælken, opvarm indtil det er lunt
- Hæld den lune mælk/smør blanding i en skål og tilsæt salt
- Smuldrer gæren deri og rør godt rundt med en ske til al gæren er opløst
- Kom rugmel og hvedemel deri - dog kom lidt ad gangen i, så ma sikrer sig at dejen ikke bliver for tør
- Ælt dejen godt i ca 5-10 minutter - jeg vil foretrække en elpisker med dejkroge eller en køkkenmaskine, da dejen æltes godt således
- Når dejen er smidig og glat sættes den til hævning et lunt sted med et viskestykke over i ca en times tid
- Når dejen er færdighævet, hæles dejen ud på et meldrysset bord
- Del dejen i 16 lige store stykker og tril som runde boller
- Placér på en bageplade og tryk let på bollerne, så de bliver en anelse flade (de hæver godt)
- Kom et viskestykke over bollerne og lad hæve ca en halv time mere
- Pisk æg og pensl bollerne når de er færdighævet, og drys med sesamfrø
- Tænd ovnen på 200 grader og bag bollerne i ca 10 minutter
- Lad dem afkøle af på rist
- Flæk de afkølet miniburgerne og fyld dem efter ønske




  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post271

Sprøde grovboller

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Sat, February 06, 2016 10:10:20


Min søde mand havde fødselsdag i mandags og derfor skulle han naturligvis forkæles med et lækkert morgenbord. Det bestod således af nybagte boller, friske bær og smoothies! Da vi begge skulle på arbejde mandag, lavede jeg derfor denne dej om søndagen, så den stod koldhævet hele natten, og dermed var klar til bare at komme i ovnen mandag morgen. Og der er da bare intet bedre end nybagte boller ;-) Disse er super nemme, lidt grove og smager dejligt. Om aftenen brugte vi de resterende boller til lækre club sandwiches, så de kan såmænd både bruges på morgen-, brunch-, og aftenbordet! Jeg er fan af en nem, sikker og god opskrift!

LÆKRE SPRØDE GROVBOLLER
(20 stk)
10 dl lunken vand
3 tsk salt
20g gær
100g havrgryn
(finvalsede, ellers blend grovvalsede finere)
250g rugmel
650g hvedemel

- Kom vand og salt i en skål
- Smuldre gæren deri og rør rundt indtil det er opløst
- Kom havregryn, rugmel og hvedemel ved og ælt det godt ved at køre det i køkkenmaskinen (eller dejkroge med en håndmixer) i ca 15 minutter. Dejen må gerne være let klistret og elastisk
- Stil nu dejen på køl i køleskabet natten over (dejen hæver godt op, så det er vigtigt at dejen ikke placeres i en for lille skål, ellers kan dejen godt flyde over og lande i køleskabet - not cool!)
- Forvarm ovnen på 250 grader
- Kom mel på bordet, hæld dejen ud og skær passende størrelse boller (de må gerne være lidt rustikke), og husk, at de hæver yderligere lidt inde i ovnen
- For at få den ekstra sprøde skorpe, satte jeg en dyb bageplade ind med vand, under bagepladen med bollerne, således afgiver den damp og gør bollerne godt sprøde
- Bog bollerne i ca 15.20 minutter, til overfladen og bunden er sprød
- Køl af på rist eller servér med det samme






  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post261

Bake-off? Er det en metode? Sådan får du success og lækkert kvalitet brød!

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Mon, May 04, 2015 09:39:19

Hvilke ord forbinder du når der nævnes at noget er bake-off? Fast food? Dårlig kvalitet? Ufærdigt? Usundt? Sådan noget "fra tanken"? Møllehjul fra supermarkedet? Ja, kært barn har mange navne og uheldigvis for bake-off, har dens metode ofte en negativ klang. Og ja, jeg skriver metode, for det er hvad bake-off er. Mange tror at bake-off er en type brød, altså noget fast-not-good-usundt kind of brød, men der må jeg lige råbe op og slå noget fast, en gang for alle... Bake-off er en metode! En metode hvorpå man kan sikre kvaliteten i brødet trods nedfrysning. Og ja, det er rigtig, at mange fast-food shops og tanke gør brug af brød bagt med denne metode - og ja, der nævnte jeg det selv - men selvom de nævnte steder har et ry for at være 'stedet man nok ikke lige køber brød til søndagsbrunchen', så vil jeg gerne love, at du efter at have læst det her indlæg, er blevet meget klogere.... ;-)

Først og fremmest må jeg nok hellere lige afsløre at jeg også selv har tænkt de ovenstående tanker. Afsløret! Så da jeg blevet inviteret med til et blogger event i det rustikke og lækre Timm Vladimirs køkken, arrangeret af Statoil i samarbejde med Holms Bageri og Nordisk brødhus, med fokus på denne bake-off metode, så blev jeg nysgerrig. For jeg tænkte også, hmm Statoil? Deres brød kender jeg da godt? Altså, som noget jeg køber til manden (som ikke er så kvalitets og sundhedsbevidst som jeg) og går selv hen I Emmerys når jeg skal forkæles, for så er jeg sikker på råvarerne og kvaliteten er på plads. En kontrast og et mind-set jeg ved at mange af jer derude også går med... for hvad lyder egentlig bedst, "... jamen det har jeg købt på tanken overfor" eller "...jamen det har jeg købt i det lille nyåbnede bageri, hvor der simpelthen var så hyggeligt og..."? Ja, jeg ved godt hvad mange gerne helst ville kunne slynge ud, tror jeg. Mig selv inklusiv! Og det er netop dette mind-set Statoil gerne vil have ændret. Om det er svært, ja! Meget. Og igen, her tænker jeg også mig selv inklusiv! Men ikke mindst, så er måden hvorpå Statoil vil gøre sit for at ændre denne bake-off/jeg-køber-brød-på-tanken mind-set, at de i samarbejde med Holms Bageri (Illums bageren) og Nordisk brødhus har eksperimenteret og udviklet brød som er højt niveau (a la det brød man køber hos de lækre fancy bagere) bagt som bake-off. Netop så Statoil altid kan sikre sine kunder, at det her brød "fra tanken" faktisk ER baseret på de rigtige råvarer og af høj kvalitet. Et godt eksempel på, om det nu kan være sandt? Og om ikke man kan smage forskel på om hvorvidt det er Nybagt (Holms bager) eller bake-off (Statoil)? Det er nogle spørgsmål der blev besvaret under eventen da os bloggere som var blevet inviteret ind, skulle smage to slags brød og efterfølgende skulle notere hvilket man troede var hhv. fra Holms bager og Statoil - og faktisk blevet svaret 50-50. Og det synes jeg alligevel er imponerende og ret sigende, at halvdelen af selskabet troede, at Holms Bageri's brød var 'det fra Statoil' og omvendt. Men som Morten Holm Knudsen, som har drevet Holms Bagerier siden 1988, sagde, så er det lige før at bake-off metoden gør brødet endnu mere saftigt og frisks pga. at det har været på frost, så det gør det hele mere lækkert. Så bare for at slå det fast endnu engang, brød fra Statoil ER kvalitet, det er udviklet i samarbejde med nogen af Danmarks mest erfarne bagere og så smager det bare godt, så lad mig høre, hvor mange af jer tør fra nu af godt at servere brød fra Statoil til næste søndagsbrunch? Jeg tør godt afsløre, at jeg allerede har været en tur forbi, og det var bestemt en positiv oplevelse!

Og så tænker nogen nok, om denne metode er svær? For ellers ville det da være smart i en travl hverdag at have fryseren fyldt med lækre brød til uventet gæster? Og der kan jeg give jer et rungende N E J. Det er ikke svært på nogen måde! Jamen hvordan gør man så?
Heldigvis har jeg været så heldig at få den yderst lækre opskrift på det brød som Statoil faktisk har i salg nu, og som er i samarbejde med de dygtige brød producenter, så du får hermed...

Statoil & Holms bedste tips og opskrift:

SÅDAN FÅR DU SUCCESS MED BAKE-OFF

BAKE-OFF MANITOBABRØD

(to store brød)

940g Manitoba mel (det er meget vigtigt at dette ikke bliver erstattet af almindeligt hvedemel da det vil få det tunge brød til at falde sammen efter frost)

40g solsikkefrø

40g hørfrø

40g havreflager

40g flydende surdej

24g salt (med jod)

20g mørk brødmalt

5g gær

600 ml vand 1

200 ml vand 2

NB! Skal dejen være frosset ned i mere end en måned, anbefales det at tilsætte dejen 24g af bagehjælpemidlet Ireks frost diamant, så gæren ikke "dør" på frost.

- Alle ingredienser på nær salt og vand blandes i en røremaskine og køres 10 minutter ved langsom hastighed til dejen er skær.

- Derefter køres dejen yderligere 10 minutter hurtigt med salt og det sidste vand tilsættes løbende.

- Dejen lægges til hvile i ca. 1 time

- Dejen deles nu i to, slås sammen som brød og lagt på bageplader med mel

- Forbages i 40 minutter ved 210 grader, hvorefter brødet fryses ned.

- Inden brødet skal spises:

- Tag det frosne brød ca 2-3 timer inden det skal serveres, eller det kan også optø i køleskabet natten over.

- Når det er optøet efterbages brødet i 11 minutter ved 180 grader.

- Hvis det efterbages direkte fra frost, skal bagetiden forlænges.

- Velbekomme!

FØR DU GÅR IGANG... og hvis du har lyst til at udfordre dig selv med bake-off metoden, så får du her lige nogle af de vigtigste råd fra brød-eksperterne:

Først og fremmest, så skal du give dejen masser af kærlighed og tålmodighed! Og derudover, hvis du følger disse tips så garanteres der et lækkert brød at sætte tænderne i efter endt bagetid, værsgo'!

Tip 1. Råvarer:

Det hele starter med de gode råvarer. Det er råvarerne der sikrer de unikke bageegenskaber, så dejene kan udvikle sig og smage som de skal. Et eksempel på dette er Manitobamelet, der har et højt indhold af protein, hvilket betyder, at du kan tilsætte mere vand til dejen, og fx få et mere saftigt brød.

Tip 2. Håndværk:

En god bake-off den kræver respekt for måden hvorpå dejen æltes og køres i røremaskinen. Æltningsprocessen og efterhævningen er vigtige for at godt bake-off resultat. Det kræver tålmodighed men er absolut det hele værd.


Tip 3. Bagetid:

Vil man opnå det helt perfekte brød er afbagningsprocessen den sidste vigtige præmis for det gode bake-off resultat. Husk derfor at stoppe bageprocessen i tide -efter 40 minutter tages brødet ud og fryses ned. Det frosne bagværk skal efterfølgende bages i 11 minutter (brødet skal være tøet op inden, ellers skal bagetiden forlænges. Optøgningen tager 2-3 timer eller også tøs op i køleskabet natten over). Bake-off skal altid bages i en 180 grader varm ovn.

Mere er der ikke at sige end at jeg håber at I også føler at I er blevet lidt klogere på denne metode og muligheden for at Statoil også kan være vejen frem for kvalitet, gode råvarer og masser af smag!

Rigtig god fornøjelse!













  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post250

Kanelsnurrer

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Fri, February 27, 2015 12:49:47

For en lille måneds tid siden lavede jeg disse fine kanelsnurrer som skulle medbringes til mandens arbejde da det var hans tur til at have morgenmad med - og vupti, så hoppede jeg selvfølgelig liiiiige en tur i køkkenet! For det skal da ikke hedde sig, at der ikke kommer hjemmebag med når nu jeg har en lille bitte svaghed for at "hænge" ekstra ud i køkkenet ;-) Og så har jeg jo selv en ret stor svaghed for bagværk med kanelremonce, så selvfølgelig blev det til en dobbeltportion, så der også var nok til smagsprøver derhjemme, he he. Men her har jeg kun angivet den som enkeltportion, da det oftest er mere overskueligt at gå tilværks med :-) Om ikke andet, er de utrolig nemme og velsmagende, og jeg tør godt vædde på at børn såvel som voksne ville sætte pris på sådan én smukhed til morgenkaffen på søndag - asti afsted til køkkenerne i weekenden derude! Jeg selv skal nyde weekenden hos svigerforældrene imens manden er rejst med nogle venner, så den står både på afslapning, baileys og fødselsdagsfestligheder, yay. Nyd weekenden <3


KANELSNURRER
(15 snurrer)

Dej:
30g gær
2 dl mælk
1 tsk salt
65g smør
1 æg
30g rørsukker (2 spsk)
400g hvedemel


Fyld:
120 g smør
100 g sukker
2 spsk kanel


- Lun mælken og smuldre gæren deri. Tilsæt salt og rør godt rundt så gæren bliver opløst.
- Smelt smør og pisk i sammen med æg og rørsukker
- Tilsæt tilsidst mel lidt ad gangen og rør godt sammen (dejen skal være glat og elastisk, og gerne lidt klistret)
- Stil til hævning ca en times tid, imens laves fyldet:
- Pisk smør, sukker og kanel til en ensartet remonce med håndmixer med dejkroge
- Kom mel på bordet og rul nu dejen ud til et firkant på ca 1/2 cm i tykkelse
- Smør remoncen ud på hele dejen
- Fold dejen sammen på midten og tryk den derefter lidt fast i kanterne. Nu laves snurrerne:
- 1) Skær aflange firkante på ca 4 cm, og skær dem op i midten, så de stadig hæfter ved toppen. 2) Nu lægges en strimel over den anden og den anden over den ene, så der kommer en snogning/fletning. 3) Nu bindes en lille knude med enderne i midten af "snurren".
- Kom på bageplade og efterhæv overdækket med et viskestykke i 30 minutter
- Forvarm ovnen på 190 grader og bag i 15-17 minutter


  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post246

Chokoladesnurrer

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Sat, October 18, 2014 12:40:09


Igår stod den på hjemmeaften med min dejlige bedre halvdel og Vild med dans, hvilket nogen så mere end andre..... Jeg er i hvert fald vild med det program! Nå, men da jeg kom hjem kriblede det sådan i fingrene efter at bage noget lækkert til aftenhyggen, og er der noget mit hjem har, så er det muligheden for at være spontant i køkkenet, for uden at skulle ud at handle indeholdte mine skabe ingredienserne til dagens opskrift - en helt ny af slagsen og ny teknik - fine chokoladesnurrer. Og eftersom min kæreste kom sent hjem fra arbejde havde jeg god tid til både at lave mad klar og dessert - behøver jeg at sige at han var en træt, men glad mand? ;-) Og så er de utrolig nemme at lave og smager helt fantastisk - og noget man kan bakse sammen to timer inden de skal serveres! Hav en dejlig lørdag derude hvilket jeg vil gøre med frokost-veninde besøg om lidt og senere skal vi ud og nyde god mad og vin med et vennepar. Lækker, lækker lørdag!

CHOKOLADESNURRER
(12 store snurrer)

Dej:
30g gær
2 dl mælk
1 tsk salt
65g smør
1 æg
30g rørsukker (2 spsk)
400g hvedemel


Fyld:
150g smør, blødt smør
100g rørsukker/brun farin
50g kakaopulver
1 spsk kanel
70g mørk chokolade


- Lun mælken og smuldre gæren deri. Tilsæt salt og rør godt rundt så gæren bliver opløst.
- Smelt smør og pisk i sammen med æg og rørsukker
- Tilsæt tilsidst mel lidt ad gangen og rør godt sammen (dejen skal være glat og elastisk, og gerne lidt klistret)
- Stil til hævning ca en times tid, imens laves fyldet:
- Pisk smør, farin/sukker, kakaopulver og kanel til en ensartet remonce med håndmixer med dejkroge
- Hak den mørke chokolade i spåner
- Kom mel på bordet og rul nu dejen ud til et firkant på ca 1/2 cm i tykkelse
- Smør remoncen ud på hele dejen og drys ligeså chokoladespånerne ud på hele dejen
- Fold dejen sammen på midten og tryk den derefter lidt fast i kanterne. Nu laves snurrerne:
- 1) Skær aflange firkante på ca 4 cm, og skær dem op i midten, så de stadig hæfter ved toppen. 2) Nu lægges en strimel over den anden og den anden over den ene, så der kommer en snogning/fletning. 3) Nu bindes en lille knude med enderne i midten af "snurren".
- Kom på bageplade og efterhæv overdækket med et viskestykke i 30 minutter
- Forvarm ovnen på 190 grader og bag i 15-17 minutter



  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post232

Valnøddebrød i hævekurv

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Sun, April 13, 2014 15:29:05


Det er søndag, og søndag er lig hjemmehygge i vores lille hjem. Dog var min bedre halvdels part i hjemmehyggen måske ikke så nærværende da han er lidt tømmermænds ramt, men så må man jo bare selv skabe hyggen ;-) Jeg har i dag derfor forkælet manden med dette lækre valnøddebrød som har hævet i en rund hævekurv, hvilket giver en saftig og luftig krumme og samtidig lader brødet holde sin form og giver et smukt udseende (kan fx købes her). Jeg har haft hævekurven længe, men har bare ikke fået den brugt, men det er nok den nemmeste form for at 'bage brød', så det skal jeg bestemt til at gøre mig noget mere i. Husk, man må IKKE bage brødet i ovnen når det stadig er i hævekurven (da den ikke kan klare det), men man lader det kun hæve deri og så vender man det ud på en bageplade og bager det med det samme. Jeg kan i hvert fald anbefale at benytte sig af sådan én og specielt med min egen opskrift her, det smager super lækkert. Rigtig god søndag derude :-)

VALNØDDEBRØD

(1 brød)

4 dl koldt vand

1 tsk salt

20g gær

250g hvedemel

250g grovt rugmel

70g valnødder, groft hakket

- Rør vand, salt og gær ud i en skål, så gær og salt bliver opløst i vandet

- Kom de resterende ingredienser i og ælt (i ca 10 minutter/gerne i en køkkenmaskine)

- Drys hævekurven godt med mel og kom dejen deri

- Lad stå til hævning ved stuetemperatur med et viskestykke over i ca 1 times tid

- Når hævningen er ovre, vendes brødet ud på en bagepapirsbeklædt bageplade

- Tænd ovnen på 225 grader og bag brødet i 30-35 minutter



  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post209

Fastelavnsboller med vaniljecreme, marcipan og chokolade!

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Fri, February 28, 2014 07:36:05


På søndag er det fastelavn og derfor skal I da slet ikke snydes for en lækker opskrift til dagen! Så her har i en fastelavnsbolle opskrift der er nem at lave og smager super lækkert, og så kan den pyntes lige som man ønsker - så man kan nemt tage ungerne med i køkkenet og fastelavnshygge og evt. pynte på deres bekostning ;-) Jeg skal ikke selv til nogen som helst fastelavnsfester hvor de kunne medbringes, men på lørdag står den på festligheder herhjemme, så dér kommer de på bordet og så sender jeg resten af disse med manden på arbejde på søndag, så de går bestemt ikke til spilde :-) Rigtig dejlig og farverig weekend derude!

Fastelavnsboller

(20 stk)

3,5 dl mælk, lunt

30g gær

1 tsk salt

35g rørsukker

100g smør

600g hvedemel

- Gær og salt røres ud i den mælk

- Tilsæt sukker og smeltet smør og rør videre.

- Tilsæt melet, rør godt og ælt lidt tilsidst, så dejen er smidig

- Stil til hævning i ca 30 minutter

- Ælt en smule på bordet og rul dejen ud med en køkkenrulle/rullepind

- Prøv så vidt muligt at skære dejen i firkantede stykker, på ca. 10 x 10 cm, selvom dejen er meget elastisk

- Læg en klat, ca. 2-3 tsk, vaniljecreme (se opskrift nedenfor), godt med revet marcipan og hk chokolade på hvert stykke, pensl sidderne med æg og fold sammen, hjørne mod hjørne og vend samlingerne nedad

- Husk at klemme siderne godt sammen så der ikke sker "uheld" med at cremen løber ud under bagningen

- Lad fastelavnsbollerne hæve i ca. 20 minutter på en bageplade med bagepapir.

- Pensl med letpisket mælk og æg

- Bag fastelavnsbollerne ved 200 grader i ca. 8-10 min (så det er letgyldne)

Fyld:

50g mørk chokolade

120g revet marcipan

Creme
(opskrift nedenfor)

Creme

3 dl mælk

1 vaniljestang

5 æggeblommer

4 spsk sukker

3 spsk maizena

2 dl fløde

- Kog mælken op med kornene fra vaniljestangen og selve den flækkede stang

- Imens piskes æggeblommerne hvide med sukker og maizena.

- Tag selve vaniljestangen op af den varme mælk og tilsæt den kogende mælk til æggeblommerne under piskning (med håndmikser), og hæld det hele tilbage i gryden, og lad det koge igennem, mens der piskes (med håndpisker).

- HUSK: bliv ved med at piske selvom det koger, da cremen skal koges ind så den er nogenlunde fast og køl derefter cremen af

- Pisk fløden til skum og vend det i vaniljecremen (start med halvdelen og doser derefter, så konsistensen bliver som ønsket)

- Hvis den bliver lidt for flydende, så stil på køl 15-30 minutter

Pynt

100g chokolade

1/2 dl fløde

Frysetørret hindbær

Hk mandler

- Chokolade 'overtræk': Smelt chokoladen og tilføj lidt fløde alt afhængig af ønsket konsistens (jeg kan godt lide at den er lidt tyk, så er den også nemmere at håndtere)

- Når fastelavnsbollerne er kølet af, pensles de med glasuren og pyntes med hk mandler og frysetørret hindbær









  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post201

Choko minirugbrød

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Sat, November 30, 2013 09:46:02
Da jeg for noget tid siden lavede hjemmelavet rugbrød for første gang, forsatte jeg på surdejen og fik efterfølgende lavet disse skønne chokolade minirugbrød. Jeg er selv ret vild med lagkagehusets choko-rug, så derfor tænkte jeg at det kunne jeg da også lave ;-) Det er ikke helt den samme slags, men min version smager også skønt og er nem at lave når surdejen er lavet :-)

Rugbrød med chokolade
(Denne opskrift giver 10 mini rugbrød)

Surdej
2 dl skummetmælk
30g gær
100g hvedemel
100g rugmel


- Rør alle ingredienser sammen og lad stå i stuetemeratur med et låg liggende løst over i ca 4 dage.
- Rør rundt i surdejen to-tre gange om dagen
- Efter disse ca 4 dage (og til surdejen lugter lidt surt) kan det nu bruges til at lave rugbrød med:

Selve rugbrødsdejen
1 surdej

6 dl lunkent vand

150g hvedemel

200g rugmel

200g rugkerner

50g hk mandler

150g mørk chokolade

- Rør surdejen og de resterende ingredienser sammen
- Hak den mørke chokolade og vend i dejen
- Dejen er lidt flydende, så find nogle forme til dejen (jeg fandt nogle lidt aflange forme, som passede perfekt til sådanne minirugbrød)
- Smør/spray med fedtstof, så rugbrøddet giver slip på papiret når det er bagt færdigt
- Forvarm ovnen på 200 grader i ca 50 minutter
- Opbevar i pose eller lufttætkasse





  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post192

Kagekampen: Afternoon Tea

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Wed, November 13, 2013 09:14:55

Ja, gårsdagens afsnit stod på afternoon tea...... Scones, crackers og syltetøj. Og alle der så afsnittet igår ved, at det vist ikke lige faldt i god jord hos mig, og jeg vil stadig mene, at scones ikke er kage men bagværk, anyway, ikke min stærke side! Mine crackers blev rigtig gode og dem var jeg ret tilfreds med og det samme med min syltetøj med rom i (virkelig godt vil jeg lige sige!). Jeg var derimod slet ikke tilfreds med mine scones, og derfor vælger jeg (20 minutter inden tiden er gået) at begynde på en ny portion og dermed stresse ret meget og derfor frygtede jeg at skulle se afsnittet. Men Kanal5 har været super søde at klippe det så fint, så man da ikke rigtig får det indtryk synes jeg, så jeg var lettet...... ;-)
I aften står den på en spicy udfordring - lagkage med chili. Det vil sige en lagkage med mindst to forskellige mousse i, hvor chili skal være fremtræden i enten mousse eller kage. Min opskrift i aften er én jeg er øvet i, så den har jeg glædet mig til at lave og vise frem, dog er tiden lidt imod mig i dag, så jeg må tage den lidt på gefülen og ty til alternativer! Derudover bliver det en et afsnit med røg i køkkenet, så håber i følger med og hepper igen igen, for jeg har brug for en masse support i dagens afsnit :-)
Men til at vente på, får I her gårsdagens opskrift, som også er at finde på Kanal 5s hjemmeside her. Og hvis I også vil lære mig lidt bedre at kende, kan I læse om mig og min kærlighed til kagebageriet på Kanal 5 her.

Scones med mørk chokolade, valnødder og hindbær

(8 stk)
260 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
1-1½ dl sødmælk
0,5 tsk salt
50g sukker
70g smør, blødt
50g mørk chokolade
30g valnødder
15g frysetørret hindbær

- Forvarm ovnen på 220 grader
- Bland de tørre ingredienser sammen
- Ælt smørret ind i dejen lidt ad gangen
- Tilsæt mælken lidt undervejs under æltning/omrøring til dejen er klæg
- Vend hakket chokolade, hakket valnødder og frysetørret hindbær forsigtigt i dejen
- husk at dejen IKKE må æltes for meget da det gør dejen tør ved bagning
- Del dejen i 8 scones og kom på en bageplade
- Bag scones'ne i 12 minutter, men husk at holde øje så de ikke bliver brændte!
- Køl af på rist og spis lune ;-)


Crackers med touch af kanel og hindbær
(ca 20 stk)
190g hvedemel
2/3 tsk bagepulver
75g havregryn, finvalsede
½ tsk salt
20g rørsukker
1⁄4 dl olivenolie
1 dl vand
1 æg til pensling
1 tsk kanel
1-2 tsk frysetørret hindbærpulver

- Forvarm ovnen på175 grader ( vent evt. med at tænde ovnen da dejen skal stå en halv time på køl inden bagning)
- Bland mel og bagepulver godt sammen
- Tilsæt de resterende ingredienser og rør dejen jævn og godt sammen
- Rul dejen ind i husholdningsfilm og lad stå på køl i ca. 30 minutter
- Rul efterfølgende dejen tyndt ud (på mel) og udstik efter ønske
- Lav evt. en tekst på hver kiks med et mini bagestempel
- Pisk ægget og pensl kiksene (hvis der er tekst på skal der ikke pensles med æg ovenpå det der er skrevet da det vil ’drukne’ bogstaverne så man ikke kan se hvad der står
- Bag i 20-25 minutter og køl af på bagerist
- Mal med en tynd pensel i teksten med det frysetørret hindbær så teksten får en fin pink farve
- Opbevar i en lufttæt kagedåse


Hindbær marmelade
400g hindbær
200g sukker
1 vanillestang
4-8 spsk mørk rom (alt efter hvor stærk rom smagen ønskes)

- Rens og skyld hindbærrene
- Kom sukker, bær og vanillestang (flækket) i en gryde eller bred pande.
- Kog op, og kog ca. 3-­‐5 minutter
- Tag gryden fra varmen, og rør godt rundt.
- Lad gryden stå 15 minutter, og rør derefter rommen i og rør yderligere rundt et par gange
- Hæld på glas og opbevar køligt












  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post187

Rugbrød (for the very first time)

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Wed, October 23, 2013 15:04:03

Jeg har længe villet prøve at lave hjemmelavet rugbrød - ja, som en rigtig housewife gør det ;-) Så her er min version og jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med resultatet! Dog var det nok en lidt stor portion jeg startede ud med og har derfor fryset det ene rugbrød ned til en anden god gang. Men fremadrettet vil jeg nok bare lave en halv portion surdej/rugbrød da vi kun er min kæreste og jeg derhjemme, og det er nu mere lækkert med HELT nybagt rugbrød end et man tager op af fryseren ;-) Og husk på, at I sagtens kan udskifte de kerner jeg har valgt at putte i, men dem i selv foretrækker, det er kun ens egne smagsløg der sætter grænser :-)

Rugbrød på surdej
(Denne opskrift giver to rugbrød)

Surdej
2 dl skummetmælk
30g gær
100g hvedemel
100g rugmel


- Rør alle ingredienser sammen og lad stå i stuetemeratur med et låg liggende løst over i ca 4 dage.
- Rør rundt i surdejen to-tre gange om dagen
- Efter disse ca 4 dage (og til surdejen lugter lidt surt) kan det nu bruges til at lave rugbrød med:


Rugbrød
Surdej
1,2 l lunkent vand
300g hvedemel
400g rugmel
300g rugkerner, skårne
150g speltkerner, hele
50g græskarkerner
salt


- Rør vand og al mel i surdejen (både hvede -og rugmel)
- Tag nu 200g fra dejen og sæt i glas med lå til næste bagning (dette er den nye surdej)
- Tilsæt nu alle kerner og salt til dejen, og rør godt rundt
- Forvarm ovnen på 180 grader
- Smør/spray to rugbrødsforme med fedtstof og fordel dejen i de to forme
- Sæt dem i oven og bag i ca 2 timer (start med 1 1/2 time og hold øje med bagværket derfra)
- Tag d af formen næsten med det samme og køl rugbrødene af på en rist
- Opbevar i en lufttæt box, pose og lign.
- Rugbrødet er fryseegnet!


  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post181

Hvidløgsbrød

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Wed, June 12, 2013 18:16:21

Igår havde jeg en veninde til mad og lige en time før synes jeg lige at vi manglede noget - og her kommer disse hvidløgsbrød ind i billedet. Hurtigt bakset sammen, kort hævning, men mega lækkert. Nemt, hurtigt og perfekt til de varme grill aftener ;-) Dog vil jeg foreslå at smørret røres og kommes i fryseren dagen før og skæres i aflange stykker og kommes i dejen inden bagning (eftersom det var en spontan bagning kom jeg blød smør i brødet - hvilket gav smag, men jeg vil foretrække at bryge det frosent indne bagning for at få samme konsistens som dem man køber).

Hvidløgsbrød

(2 brød, ca 4 personer)

Selve brødet:

2 dl vand

30g gær

½ tsk salt

200g hvedemel

100g rugmel

100g havregryn, finvalsede

1 fed hvidløg, presset

½ dl græskarkerner

Hvidløgsmør:

150 g smør

3 fed hvidløg, presset

1 tsk salt

2 tsk oregano eller tørret basilikum

- Smør: om skrevet, vil jeg starte med at røre hvidløgssmørret sammen dagen før og lægge i en plastik beholder med låg, beklædt med bagepapir i 1 cm tykkelse

- Brødet: Rør vand, gær og salt sammen så gær og salt opløses

- Kom derefter de resterende ingredienser i og rør godt til dejen bliver jævn

- Stil til hævning indtil en halv time inden spisetid

- Tænd ovnen på 200 grader

- Del dejen i to og lav to aftlange brød og pres dem flade

- Tag det frosne smør ud af fryseren og skær det i aflange stykker

- Placér smørret på midten af de flade brød og buk dejen over smørret så det dækkes helt og buk også enderne, så smørret ikke kan flyde ud når de ryger i ovnen.

- Pensl med lidt vand og sæt i ovnen

- Bag brødene i ca 20 minutter

- Nyd varme!

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post157

Klassiske Kanelsnegle

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Sun, February 10, 2013 17:45:34

Jeg lovede at lave kanelsnegle til opstartstræning i min kærestes fodboldklub igår, da de skulle holde et bruncharrangement... Jeg stod for at lave alt maden imens de trænede - jeg tager jo imod enhver mulighed for at stå i et køkken (et svagt punkt, hihi) ;-) Kanelsneglene lavede jeg dog dagen inden, så jeg endte med at råhygge i køkkenet fredag aften og kom til at lave 60 stk i stedet for kun 30 stk - behøver jeg at sige at det bestemt faldt i god jord at der var hele to kanelsnegle til hver mand? :-) I så fald så bare kald mit hjem for Modern Housewife's kanelsnegle værksted - enjoy ;-)

Klassiske Kanelsnegle

(60 kanelsnegle)

130g smør

6 dl mælk

60g gær

2 dl sukker

½ tsk salt

2 tsk kardemomme

1000g mel

Fyld:

300g smør, blødt men ikke smeltet

4 dl sukker

3 spsk kanel, stødt

Pensling:

2 æg

- Smelt smør og varm mælk i microbølgeovn, og hæld i en skål

- Når smør/mælk er fingervarm smuldres gæren deri og der røres til det er opløst

- Sukker og salt tilsættes og der røres til det også er opløst

- Tilsæt mel og kardemomme og ælt dejen til den er smidig (jeg æltede med min køkkenmaskine i ca 5 minutter)

- Lad stå til hævningen overdækket med et viskestykke i 40 minutter

- Imens røres alle ingredienser til fyldet sammen, så det er en blød og ensartet masse

- Del dejen i to: Hver dejdel rulles ud som en rektangel på et let meldrysset bord og fyldet fordeles godt og lige ud på hver rektanglen - dog lades ca 1½ cm på den ene bred-side være uden fyld, så rullen kan lukke sig sammen når dejen rulles sammen.

- Rul nu dejen stramt sammen fra den brede side (hvor der er fyld) og "luk" rullen med lidt vand på det brede endestykke uden fyld. Massér således, at lukningen holder tæt.

- Hver rulle skæres i 30 stykker og placeres på en bagepapirsklædt bageplade (eller flere, jeg måtte lave ca 3-4 plader for denne store portion)

- Læg et viskestykke over sneglene på bagepladen og efterhæv i 40 minutter

- Forvarm ovnen på 225 grader, pensl kanelsneglene med lidt pisket æg og bag i ovnen i 8-10 minutter

- Køl på rist, servér lune eller pynt evt. med glasur (flormis rørt med vand) når kanelsneglene er kølet helt af.

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post133

Fødselsdagsboller

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Sat, February 02, 2013 12:59:06

Min søde kæreste havde fødselsdag igår, så jeg satte en dej til koldhævning dagen i forvejen, så der var morgenbord med lune boller - lige som en fødselsdagsmorgen skal være ;-) Så her er en opskrift på nogle nemme og lækre fødselsdagsboller :-)

Fødselsdagsboller

(8 boller)

10g gær

1 tsk salt

5 dl vand

550g hvedemel

40g sukker

- Opløs gær og salt i vandet og tilsæt derefter mel og sukker

- Rør/ælt dejen godt i ca 10 minutter (jeg brugte en køkkenmaskine til æltningen)

- Stil til hævning i køleskabet en time eller gerne natten over

- Forvarm ovnen på 180 grader, pensl med vand og bag i ovnen i 25 minutter

- Nyd dem lune :-)

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post129

Lyse Brunch-boller

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Sun, October 21, 2012 14:55:48

Lyse, skønne boller med sprød overflade, som enhver kan lide. Jeg har fået strenge ordre fra min kæreste om, at han synes at jeg laver for lidt hvidt brød (da jeg har en tendens til altid at putte en masse, for mig lækkert godt og groft i, da jeg synes hvidt brød er kedeligt), så derfor bliver dagens weeekend-boller lyse. Og i dag blev de herhjemme spist til en hjemmebrunch suppleret med scrambled eggs, bacon, pølser og yoghurt. Rigtig lækkert! :-)

Lyse boller

(ca 6 stk)

2 dl vand, lunkent

12,5 g gær

½ tsk salt

6 dl hvedemel

½ dl sukker

- Opløs gær og salt i det lunkte vand

- Tilsæt de resterende ingredienser og rør/ælt det hele godt sammen

- Ælt i ca 10 minutter (jeg anbefaler at bruge en køkkenmaskine eller elpisker med dejkroge på medium hastighed)

- Lad hæve så længe som muligt, mindst en time og kan ellers godt stå og hæve natten over

- Tril til boller på størrelse med en lille håndfuld (da de vokser godt inde i ovnen)

- Forvarm ovnen på 180 grader og bag i ca 15-20 minutter.

- Servér straks imens de er lækre lune

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post97
Next »