Modern Housewife

Modern Housewife

Kanelbrød

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Thu, October 18, 2012 16:27:27

Det er Den Store Bagedag i dag og derfor har min formiddag og eftermiddag stået på lækkerier i køkkenet - i love it! Så her får i min variation af kanelbrød, som sagtens kan spises uden noget, da det har masser at fyld i, mums! Så hvis I ikke allerede er hoppet en tur i det kreative køkken-hjørne, så er denne opskrift nem og lækker, og noget for hele familien! God torsdag -og bagedag alle sammen :-)

Kanelbrød

(1 stort brød)

Brøddejen:

1 dl vand, lunkent

1 dl mælk, lunkent

26g gær

½ tsk salt

6 dl hvedemel

1 tsk vaniliesukker

1 tsk kanel

1 tsk kardemomme

½ dl sukker

fyld:

60 g smør, stuetemperatur

60 g sukker

1½ tsk kanel

- Hæld lunkent vand og mælk i en skål og opløs salt og gæren deri.

- Kom de resterende ingredienser i og rør/ælt godt sammen. Ælt gerne dejen i 10 minutter, så den kan blive lækker og klæg - jeg vil anbefale at bruge en køkkenmaskine med dejkroge til dette.

- Bagefter skal dejen hæve i skålen med et viskestykke over, gerne i en time

- Når der er 15 minutter tilbage af hævetiden tændes ovnen og imens laves fyldet: alle ingredisenser blandes/røres sammen til en glat masse

-Når dejen er færdig med at hæve rulles dejen ud på bordet med lidt mel, til en aflang firkant og fyldet smøres ud på dejen.

- Rul dejen sammen som en rolade på den lange led, og luk dejen sammen på langs og i enderne, så fyldet ikke løber ud under bagningen

- Beklæd en rugbrødsform med bagepapir og læg den rullede dej deri

- Sæt i ovn og bag i 25-30 minutter

- Når bagningen er færdig skal brødet stå i formen i ca 10 minutter før den tages op og køles af på en rist

- Nyd! :-)

  • Comments(2)//www.modernhousewife.dk/#post95

Brød: Club Sandwich

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Wed, August 01, 2012 21:20:17

Som lovet kommer de koldhævet brød, i form af club sandwich, hermed på bloggen. En god dej, som giver brød som specielt er velegnet til et aftensmåltid da de i den grad mætter. Men jeg er ikke tvivl om, at de også ville være gode som nybagte morgenboller med smør en lørdag morgen :-)

Brød med touch af quinoa

ca 15 boller / 2 store brød)

1 l. koldt vand

10 g gær

35 g salt

50 g quinoa

50 g rugkerner

850 g hvedemel

250 g rugmel

1 spsk tahin

- Rør gær og salt ud i 1 dl af vandet

- Rør derefter tahin i og tilsæt resten af ingredienserne efterfølgende

- Rør/ælt i 15 minutter (hvilket uden tvivl er hårdt med håndkraft, så jeg brugte min køkkenmaskine på andet niveau i hastighed)

- Lad dejen koldhæve i mange timer, hvis muligt natten over da det gør dem mest luftige og lækre, ellers så minimum en time.

- Form dejen efter ønske. Jeg formede store boller (til aftenens club sandwich), små boller og et brød.

- Bag i forvarmet ovn på 225 grader i ca 15-20 minutter

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post41

Knald gode Kanelsnegle

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Sat, July 14, 2012 18:51:38

Jeg beklager at bloggen har stået lidt stille her den sidste uge, men sådan er det jo når man holder ferie og er på landet, i dette tilfælde Blåvand i vestjylland. Det har været en dejlig uge med masser af afslapning og oplevelser - men ingen bagning eller andre kreationer i køkkenet, så det er bestemt savnet! Så nu er jeg tilbage, og derfor skal I da i hvert fald lige have denne opskrift på kanelsnegle, som min fars kæreste har, og jeg vil gerne våge at påstå, at det er verdens bedste! Jeg er normalt ikke den store kanelsneglespiser, men hvis man stiller disse foran mig, så forsvinder der lynhurtigt fem stykker på no time ;-) Så jeg synes I skal hoppe i køkkenet og prøve disse, da de bestemt vil være et sikkert hit for de fleste. Imens vil jeg nu tage afsted mod min barndomsby Brønshøj for at fejre min søde mor som har fødselsdag i dag, så den står på lækker brunch arrangeret af min lillesøster på 13, så det glæder jeg mig bestemt til! Rigtig god lørdag til jer alle :-)

Kanelsnegle

ca 10-15 stk

Dej:

5 dl mel

25 g gær

1½ dl mælk (lunet)

1/4 tsk salt

1 spsk sukker

50 g smør (smeltet)

Fyld:

100 g smør

1 dl sukker

1 spsk kanel

- Tænd ovn på 200 grader

- Opløs gæren i den lunet mælk og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt sammen.

- Fyldet røres sammen

- Dejen rulles ud til en firkant på ca 30x50 cm

- Fordel fyldet på dejen og rul sammen til en rolade

- Heraf skæres ca 1 cm snegle, som sættes på bageplade og trykkes lidt flade

- Bag i ca. 12 minutter

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post29

Smagfulde Søndagsboller

Bage opskrifterPosted by Julie / modernhousewife Sun, June 10, 2012 14:08:05

Her er opskriften på en god grunddej hvor man selv kan tilsætte alt muligt ekstra, så man får dem lige som man ønsker. Jeg giver jer grundopskriften og skriver ligeledes hvilke ekstra ingredienser jeg har valgt at tilføje + jeg giver lidt tips til andre lækkerier der kan tilføjes. Enjoy :-)

Ca 12 boller

8 dl lunken vand

1/2 pakke gær

3 tsk salt

6 dl havregryn

Mel - dosér til dejen er lidt 'elastisk' (Hvede mel er obligatorisk og det skal der mest af, men derudover tilsatte jeg rugmel. Andet: grahamsmel, majsmel, durummel)

Evt. Jeg tilsatte 1 dl hørfrø, 1 dl solsikkekerner og 1 dl smuldret kernefuldt rugbrød

Tips: tilsæt græskarkerner, hk mandler, hk chokolade, kokosmel eller rosiner, så er der til enhver smag.

*

- Opløs gæren og salten i det lunkne vand

- Tilsæt havregryn og rør godt rundt

- Tilsæt mel lidt ad gangen

- Rør i 10 min.

- Lad dejen hæve koldt (køleskab) natten over

- Form boller med ske

- Sæt bollerne i kold ovn og tænd på 225 grader

- Bag i 28 min

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post4
« Previous