Modern Housewife

Modern Housewife

Vindampede Muslinger

MadPosted by Julie / modernhousewife Thu, August 09, 2012 10:45:56

Jeg er vild med 'alt godt fra havet' og muslinger er ingen undtagelse. Lige siden jeg var helt lille har sådanne blåmuslinger været en favoritret og da jeg var lille pige på ferier i udlandet, kunne jeg oftest finde på restauranter med et bjerg af muslinger som aftensmåltid. Så her er en traditionel opskrift på lækre, vindampede muslinger.

Muslinger i hvidvin

1 kg friske muslinger

1,5 spsk olie

2 dl hvidvin

2,5 dl creme fine

1 løg

2-3 fed hvidløg

Paprika

2 spsk Salt

1 spsk Peber

1/4 spsk Chili

- Skyl muslingerne i vand og tjek at de alle er lukkede (hvis de allerede er åbne, smides de ud, da de er døde. Man tilbereder kun levende muslinger)

- Kom olie i en høj gryde og svits hakket løg og presset hvidløg deri

- Kom muslinger i gryden og tilsæt hvidvin og damp under låg i 4-5 minutter

- Tilsæt derefter creme fine og kryderierne, og kog yderligere i 4-5 minutter

- Servér evt. i pastaret eller som forret, eller som ønsket.

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post47

Hvidløg/basilikum kylling

MadPosted by Julie / modernhousewife Mon, July 30, 2012 20:21:26

Det er bare skønt med sund, nem og lækker mad, så her til aften stod den på hel fersk kylling, men med en hjemmerørt marinade med masser af hvidløg med touch af paprika og basilikum. Resultatet blev en velsmagende og saftig kylling, som bestemt skal laves igen en anden gang :-)

Hvidløg/basilikum kylling (hel)

1 hel kylling (1200 g)

4 fed hvidløg

10 store blade frisk basilikum

5 tsk hørfrø olie

½ tsk paprika

1 knivspids chilipulver

salt

peber

- Rens/skyl kyllingen i koldt vand og sæt i et ovnfast fad (gerne på en rist. så fedtet kan drive af kyllingen i ovnen)

- Pres hvidløg i en skål og kom de 'overflødige' hvidløgsrester ind i kyllingen

- Skær frisk basilikum i små stykker og kom det i skålen med presset hvidløg og tilsæt de resterende ingredienser

- Rør godt rundt og fordel med en madpensel 3/4 på kyllingens ydre og fordel den sidste 1/3 inde i kyllingen

- Steg i forvarmet ovn på 180 grader i 65-85 minutter (jeg gav den 65, men det afhænger af den enkelte ovn, så hold øje fra de 65 minutter)

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post39

Broccolisalat a la sund

MadPosted by Julie / modernhousewife Mon, July 23, 2012 11:05:59

En af mine yndlings tilbehør til maden er broccolisalat, men mit problem er at jeg ikke er glad for bacon, så her en version uden bacon, men hvor der stadig er knas i ;-)

Broccolisalat

ca 2 portioner

1/2 Broccolihoved

3 store spsk fromage frais (jeg brugte 0,3 %)

1/2 spsk hørfrø

1 spsk solsikkekerner

10 grofthakket mandler

3 spsk rosiner

- Skær broccoli i mundrette stykker og bland disse og resten af ingredienser sammen i en skål og servér kold

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post33

Pesto-okseruller

MadPosted by Julie / modernhousewife Mon, July 16, 2012 20:45:57

Jeg er vild med pesto! Så her er en opskrift på hakket oksekød som går hånd i hånd med pesto, og det er rigtig lækkert. Disse ruller er måske ikke noget man vil servere hvis man vil imponere på det visuelle da de ikke er særlig kønne - men de smager altså rigtig, rigtig godt! Og når denne velsmagende ret så samtidig både er nem at lave og billig, så er sådan en opskrift jo altid god at have i ærmet når man er en travl studerende på SU :-)

Pesto-okseruller

ca 8 ruller

500 g hk oksekød

1 Håndfuld finhakket frisk basilikum

1 tsk salt

1 tsk peber

½ tsk hvidløgssalt

2 spsk grøn pesto

- Rør alle ingredienser sammen til en klæg masse (undtagen pesto)

- Sæt i køleskabet i min. en halv time

- Når massen er blevet mere fast tages den fra køl og der formes ruller med en længde på 10 cm og en diameter på 2 cm (eller efter ønske)

- Kom 1½ spsk pesto på panden og læg rullerne på, og smør den sidste ½ spsk pesto ovenpå rullerne

- Steg rullerne i ca 6-10 minutter

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post31

Rainbow Summerchicken

MadPosted by Julie / modernhousewife Wed, July 04, 2012 09:01:53

Som lovet, kommer her min opskrift i forbindelse med iForms fuldkornskonkurrence som jeg har fortalt om i et tidligere indlæg. Den blev indsendt den 1. juli, så nu afventer jeg bare svar. Men alt i alt er jeg godt tilfreds og synes selv at retten er rigtig god. Denne ret tager kun 35 minutter at kreere, er en lækker og let sommerret som er rig på fuldkorn med et pift af søde, men sunde traditionelle og utraditionelle sammensætninger af ingredienser. Jeg synes at mad med farve gør meget for en ret, specielt om sommeren, så derfor er valget af ingredienser nøje udvalgt, og deraf navnet "Rainbow summerchicken". Selv om den er kreeret som en ret, så om ikke andet ville den også fungere godt som tilbehør, hvis man undlader kyllingestykker. God solrig onsdag til alle - enjoy :-)

Rainbow Summerchicken

ca. 4 portioner

200 g perlebyg (bygkerner)
100 g Speltkerner
175 g revet gulerødder
150 g ærter
1 rød peberfrugt
2 kyllingfillet
½ Granatæble
1 bakke friske blåbær
2 spsk hørfrø


- Skyl perlebyg og speltkerner i lunkent vand og kog derefter i rigeligt letsaltet vand i 30 minutter
- Kog ærter i 2 minutter og køl af
- Riv gulerødder, skær peberfrugt i meget små tern, udskæld granatæble-kernerne fra selve skallen og skyld blåbær.
- Skær kylling i lange og tynde strimler.
- Når der er ti minutter tilbage ved kogningen af spelt/perlebyg, steges kyllingestrimlerne på panden så de blivet let-gyldne (og rives derefter i mindre og mere mundrette stykker)
- Når spelt/perlebyg er kogt færdigt, hældes vandet fra og de varme spelt/perlebyg blandes med revet gulerødder, ærter, peberfrugt, kylling og granatæble. Og toppes til sidst med blåbær og hørfrø.
- Retten skal helst være halvlun ved servering - så servér straks.

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post24
« Previous