Modern Housewife

Modern Housewife

Blåbær ispinde

IsPosted by Julie / modernhousewife Fri, May 06, 2016 14:47:11

Yay, endelig begynder det danske forår- og sommervejr at vise sig fra sin gode, solrige side. Det har godt nok ladet vente på sig i år, men man glemmer hurtigt kulde når man har flere varme dage. Og når sol og sommer viser sig, så genfinder jeg også min (ustyrlige) lyst til is ;-) Sidste år lavede jeg nogle vanvittigt lækre Oreo flødeis pinde som i den grad var et hit! Og ja, jeg skal helt sikkert lave mere flødeis her i sommeren, men for at det ikke bliver for meget, så er jeg også ret vild med sodavandsis. Og der er altså bare nemme at lave siger jeg jer... Så her får I en skøn variant med blåbær, som kan laves både med og uden sukker! Enjoy :-)

BLÅBÆR ISPINDE
(5 stk)

175g frosne blåbær
1,5 dl mandelmælk
1,5 spsk sirup eller stevia (sukkerfri is)
5 ispinde forme*
5 ispinde pinde**
Mørk chokolade (pynt)
Glimmer (Pynt)


- Kom de frosne blåbær, mandelmælk og sødning i en food pricesser/mini hakker (eller hvad du har med en S-kniv) og kør den indtil du får en blød, homogen is
- Fyld isformene og stik en ispind ned i hver, så den ca når til halvdelen af isen
- Kom isene på køl i et par timer
- Tak ispindene ud af isformene og pynt dem som ønsket
- Jeg pyntede dem med metallic pulver (farvet med en pensel på) og mørk chokolade, men det er kun fantasien der sætter grænsen
- Kom på frys indtil de skal nydes
- NB! Det er også helt okay ikke at pynte dem hvis man ikke kan vente med at smage;-)


* IKEA har nogle super fine forme i øjeblikket (enten i lyserød/gul eller blå/grøn) til kun 15 kr for 6 stk inkl. holder, så de kan stå op i fryseren. Der er også genbrugbare ispinde pinde med til formen.
** Søstrene grene har nogle super fine ispinde pinde i øjeblikket, bl.a. dem jeg har brugt til denne opskrift


  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post265

Jordbær sorbet is

IsPosted by Julie / modernhousewife Fri, August 14, 2015 12:22:01

Det er fredag og solen skinner - det kalder på is! Denne gang er det en helt igennem skøn og frisk jordbær sorbetis uden tilsat sukker, og som kan laves af bare tre ingredienser og en foodprocessor/blender... ja så bliver det ikke bedre og nemmere!

Og denne kan endda laves på et øjeblik, hvis ens is-craving kommer snigende som et lyn fra en skyfri himmel ;-)

SKØN JORDBÆR SORBET IS UDEN TILSAT SUKKER
(ca 2 portioner)

OBS! Isen skal laves lige inden servering.

250g frosne jordbær
4 spsk skummetmælk
4 spsk yoghurt natural
1 spsk sødemiddel eller sukker

- Kom alle ingredienser i en food processor eller blender med isterning-funktion og blend indtil isen har en lind konsistens. Justér gerne konsistensen med skummetmælk og yoghurt så den passer til det du ønsker.
- Servér og spis med det samme!
- Hvis isen når at smeltet lidt for meget, kan den sættes et par minutter i fryseren.









  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post254

Deluxe Oreo ispinde

IsPosted by Julie / modernhousewife Fri, July 17, 2015 10:12:54

Sommeren er over os, og lige så kliché-agtig som det kan lyde, så kan sommer altså sættes, med stor fed font, lig med ISTID! Fordi hvad er sommer egentlig uden is? Ligesom påske uden snaps, jul uden ris a la mande, cupcake uden frosting... og jeg kunne blive ved ;-) Ja, jeg vil bare lige slå fast, at sommeren er en dejlig undskyldning for at spise is i tide og utide, og jeg er selv rigtig god til at benytte mig af dét og denne årstid, for jeg elsker is! Både sodavandsis, sorbet, yoghurtis, flødeis og sunde alternativer - alt afhængig af humøret og om bikinien skal på indenfor den nærmeste tid - og det skal den altså ikke lige foreløbig, ha ha. Nå, anyway, jeg har længe tænkt på at få købt mig sådanne forme til at kunne lave fine ispinde i magnum-form, så da jeg fandt dem på Bagebixen.dk, så fik jeg lige sendt 8 fine forme hjem - og så skulle der satme laves is ;-) Og jeg starter sgu på toppen, med mit første forsøg, som nemlig er denne helt igennem lækre og over-the-top Oreo is. Og mine smagstestere, som ellers er kritiske, har udtalt at det er den bedste is de nogensinde har fået! Wow! Men altså, der spares heller ikke på noget her ;-) Så go ahead, du vil ikke fortryde! God sommer <3

OREO ISPINDE
(8-9 store i magnum størrelse)

Oreo is
4 æggeblommer, past.
75g sukker
100g hvid chokolade
3,5 dl fløde
1 spsk sukker
11 Oreo kiks

Overtræk
3 Oreo kiks
450g Hvid chokolade

Tilbehør
8 Magnum forme i silikone (mine er købt på Bagebixen.dk)
8 Pinde (disse fulgte med i pakken med formene og ellers findes de i øjeblikket hos bl.a. Søstrene Grene)


- Pisk past. æggeblommer og sukker luftigt og hvidt.
- Smelt den hvide chokolade og køl af i 2 minutter.
- Hæld den smeltede hvide chokolade i æggeblandingen og pisk videre til chokoladen er udlignet i cremen.
- Pisk fløde og 1 spsk sukker til skum og vend det forsigtigt i chokolade/æggecremen til isen bliver jævn og blød.
- 3 Oreo kiks hakkes fint i en minihakker og vendes i cremen.
- Derefter hakkes 8 Oreo kiks groft og vendes deri.
- Den bløde creme, som skal blive til is, hældes i en plastikbeholder med låg og kommer i fryseren.
- Når der er gået 1½ time, tages bøtten op, røres godt rundt, og sættes tilbage på køl. Dette gøres over et par timer, hver time (jeg gjorde det ad tre omgange denne her gang).
- Efter sidste omrøring, kommes isen nu i formene, pindene stikkes i og isen justeres så de får en fin, lige overflade (guide til fremgangsmåde kan ses her)
- Lad stå på frost natten over.
- Dagen efter tages isene ud af formen og bliver overtrukket med smeltet hvid chokolade. Hvilket gøres ved at hælde den smeltede hvide chokolade i et højt 'café glas' og dyppes deri. Lad isen dryppe af og placer på et fad belagt med bagepapir og kom i fryseren med det samme.
- Når alle is er overtrukket, sættes de alle på frys igen.
- Imens forberedes pynten, som i dette tilfælde består af resten af det smeltede hvide chokolade rørt med 3 Oreo kiks som er finthakket i en minihakker.
- Dette kommes i en tyller med et lille hul og doseres på isene med fri hånd.
- Oreo ispindene opbevares på frys.









  • Comments(2)//www.modernhousewife.dk/#post253

Bananis i den søde sunde stil

IsPosted by Julie / modernhousewife Thu, July 31, 2014 12:43:59

Sol og varme giver mig lyst til is, men hvis jeg skulle spise is hver gang jeg havde lyst, så tror jeg at min bikini ville brokke sig - så hvad gør man så? Man finder den bedste løsning: et sødt og sundt alternativ, som tilmed smager helt igennem fantastisk! Nemlig en sund og bikinivenlig is! Jeg har lavet en sund is på bloggen før "sød sund chokoladeis" som egentlig er på baggrund af denne, bare tilsat ekstra lækkerier. Men denne er ren og rå og uden noget tilsætning, med brug af KUN 2 ingredienser. Ja, nemmere (og sundere) bliver det ikke! Jeg er i hvert fald blevet kæmpe fan og laver det så tit jeg kan (når jeg har forberedt og frosset bananstykker ned i god tid!). Det eneste du skal bruge er frossen bananstykker, mælk og en foodprocessor/minihakker/blender og vupti, så er der lækker og velsmagende bananis, enjoy :-)

Cremet chokoladeis - den sunde udgave
(ca 2 personer)
220g frossen banan
1/2 dl skummetmælk

- Dagen før: skær banen i skiver og kom i en pose på frys
- Lige før servering: Kom de frosne bananstykker og mælk i blender/foodprocessor og blend til en lind cremet masse
- Evt. tilsæt sødemiddel/sukker for en sødere smag, men jeg synes slet ikke at det var nødvendigt til denne is, bananen giver en god og naturlig sødme af sig selv
- Pynt evt. med ren kakaopulver som jeg har gjort eller frisk frugt og hakket chokolade. Mums!

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post220

Sød sund chokoladeis

IsPosted by Julie / modernhousewife Thu, May 22, 2014 15:58:58

Yay, jeg er verdens mest lettede kvinde lige nu. Jep, et styks bachelorprojekt blev afleveret igår - endda to dage før tid - så jeg kan næsten ikke få armene ned. Selvom der er afleveret mange opgaver i de sidste tre år, som også har betydet noget, så er det nu alligevel en helt anden følelse at aflevere sit bachelorprojekt og specielt når man er godt tilfreds og har lidt overskud på kontoen. Det der all-nighter syndrom eller koffein-natten, som mange snakker om, det kender jeg ikke rigtig til, for det dur jeg ikke til. Så hellere aflevere stille og roligt, men det er nu også fordi jeg har en anden eksamen som også skal afleveres i morgen (er ved at sætte det sidste punktum) OG at jeg (no surprise) har en kagebestilling med tre fondantkager til en konfirmation på lørdag - ja jeg skulle jo nødigt have for lidt at se til, hehe. Nå men med lidt overskud og pausetid hoppede jeg derfor lige en tur i køkkenet for en times tid siden og kreerede denne lækre is. Ja når man ikke kan være ude i det gode vejr (har siddet i nattøj og uden make-up de sidste tre dage), så må man jo 'nyde' det dejlige vejr gennem vinduet og blive inspireret på en anden måde. Og hvad er mere sommeragtigt end is?! Og det bedste ved denne is er, at den er mega bikini-venlig (jubii) og samtidig bare smager helt igennem fantastisk og har den lækreste cremet konsistens. Jeg er bare super fan! Og det er bestemt ikke sidste gang sådan én is bliver lavet og serveret herhjemme... mmm... Bare lige husk, at noget af den skal forberedes dagen i forvejen, eller gøre som mig, at gør det allerede nu, så du altid kan tage hovedingrediensen op af fryseren og lave lækker is - jeg kan i hvert fald prise mig lykkelig for at jeg havde gjort det for længe længe siden ;-) Nå jeg vil tilbage til den sidste eksamen og så ses vi i frihed fra i morgen af - er så klar på sommeren nu!

Cremet chokoladeis - den sunde udgave
(ca 2 personer)

220g frossen banan

1/2 dl skummetmælk

1-2 spsk ren kakaopulver (afhængig af hvor kraftig chokoladesmag isen skal have)

1/2-1 tsk sødemiddel (1 tsk til 2 spsk kakao)

- Dagen før: skær banen i skiver og kom i en pose på frys

- Lige før servering: Kom de frosne bananstykker og mælk i blender/food processor og blend til en lind cremet masse

- Kom sødemiddel og kakaopulver forsigtigt i, lidt ad gangen og smag til

- Servér den cremet, sunde og lækre chokoladeis med en du holder af.

- Pynt: Jeg toppede min med kokosmel og frysetørret brombær, men med friske bær ville det også være lækkert!



  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post212

Blåbær Bomber

IsPosted by Julie / modernhousewife Sun, September 01, 2013 08:44:45
Ice, Ice Baby. Nu går sommeren snart på hæld, så en sidste sommeris er nu på bloggen. Det er en vanilie/hvid chokolade is vendt med blåbær, hakket hvid chokolade og hakket daim. Frisk, sød og lækker med masser af smag! Håber ellers at I alle har haft en dejlig sommer :-)
.
Blåbæris med hvid chokolade og daim
(8 Bomber i silikoneform)
2,5 dl fløde
100g flormelis
3 past. æggeblommer
1 nip vaniliesukker
200g hvid chokolade
2 pk daim single (ca. 50 g)
150g blåbær frost, optøet

- Pisk æggeblommer, flormelis og vaniliepulver luftigt i ca 5 minutter

- Hæld massen i en lille gryde og rør rundt til den tykner (den må IKKE koge)

- Hæld den nu varme masse over 100g af den hvide chokolade (som er grovhakket) og rør rundt så massen bliver ensartet og chokoladen smeltet. Sæt derefter i køleskabet til afkøling

- Pisk fløden luftig og vend det forsigtigt med den kolde chokolademasse

- Hak de resterende 100g hvid chokolade samt daim i både grove og fine stykker og vend det i isen

- Hæld det hele i en fryseegnet beholder og sæt i fryseren i 4-5 timer (jeg brugte en silikoneform med en halvrund form, så isen får et fint look ved tallerkenservering.

- Rør forsigtigt i massen ca hver 1-1½ time
- Lad stå på frys indtil servering






  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post172

Blåbær/lakrids is

IsPosted by Julie / modernhousewife Sun, May 19, 2013 10:43:43

Sikke dejligt vejr det var igår - og det skulle da 'fejres' med lidt hjemmelavet is! Efter en hård omgang træning tidligere på dagen, lavede jeg denne sunde is som eftermiddags-snack, inden vi skulle afsted mod sommerhushygge med min familie. Lidt kreativitet i køkkenet og afslapning i sommerhuset, gjorde bestemt underværker i denne eksamensperiode - det var tiltrængt! Jeg kan slet, slet ikke vente til denne eksamen er afleveret d. 29 og jeg får mit liv og tid i køkkenet tilbage ;-) I dag er jeg tilbage på eksamenskrivningspinden - kan i alle have en rigtig dejlig søndag!

Sund blåbær/lakrids is

150g dl skyr

150g blåbær, frost (IKKE optøet)

10 dråber sødemiddel

1 tsk pulveriseret lakridsrod

- Kom alle ingredienser i en skål og blend med en stavblender

- Blend til alle blåbærene er blendet helt, og isen har fået den rette konsistens.

- Sérver og nyd med det samme!

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post150

Chokolade skildpadde is

IsPosted by Julie / modernhousewife Sun, April 07, 2013 19:05:09

Det er søndag, det har været den dejligste weekend (med venindehygge fredag, eksamenskrivning lørdag formiddag, shopping + lækker mad i indre by med min kæreste lørdag aften og familiefødselsdag i dag) og solen har vist sig så ofte på himlen at jeg (tro det eller ej) næsten havde glemt alt om den lange og forfærdelige vinter, da jeg i formiddagssolen lavede lækker hjemmelavet is med knuste chokoladeskildpadder.... men så blev det aften og vupti så kom sneen da lige på besøg igen - slet ikke optimalt! Men ikke desto mindre er denne is yderst lækker og skal helt klart laves igen og serveres til de kommende gæster i løbet af sommeren - behøver jeg at sige, at jeg glæder mig til sommer?? Om ikke andet, så rigtig god søndag til jer alle sammen ;-)

Chokolade skildpadde is

(ca 4-6 personer)

6 æggeblommer, past (to i hver bæger)

100g flormelis

½ tsk vaniliepulver

100g mørk chokolade

½ l piskefløde

6 kæmpe chokoladeskildpadder

- Pisk æggeblommer, sukker og vaniliepulver luftigt i ca 5 minutter

- Hæld massen i en lille gryde og rør rundt til den tykner (den må IKKE koge)

- Hæld den nu varme masse over de 100g mørk chokolade (som er grovhakket) og rør rundt så massen bliver ensartet og chokoladen smeltet. Sæt derefter i køleskabet til afkøling

- Pisk fløden luftig og vend det forsigtigt med den kolde chokolademasse

- Knus/hak chokoladeskildpadderne i både grove og fine stykker og vend det i isen

- Hæld det hele i en fryseegnet beholder og sæt i fryseren i 4-5 timer

- Rør i massen ca hver 1-1½ time

- Server når konsistens er som is, og lad ellers stå i fryseren til lysten kommer ;-)

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post149

Hvidchokoladeis med marcipan og lakrids

IsPosted by Julie / modernhousewife Sat, August 25, 2012 14:14:45

Hvidchokoladeis med marcipan og lakrids

(ca 4-6 personer)6 æggeblommer, past (to i hver bæger)

½ l piskefløde

100g flormelis

170g hvid chokolade

½ tsk vaniliepulver

150g marcipan

80g lakrids/salmiakbolscher

1 tsk saltlakridssirup (jeg brugte Johan Bülows sirup)

- Hak den hvide chokolade fint og kom 120g i en skål og gem de resterende 50g til senere

- Pisk æggeblommer, sukker og vaniliepulver luftigt i ca 5 minutter

- Hæld massen i en lille gryde og rør rundt til den tykner (den må IKKE koge)

- Hæld den nu varme masse over de 120g hvid chokolade og rør rundt så massen bliver ensartet og chokoladen smeltet. Sæt derefter i køleskabet til afkøling

- Pisk fløden luftig og vend det forsigtigt med den kolde chokolademasse

- Kom lakridsbolcherne i en plastikpose og luk til. Læg et viskestykke over og brug en hammer til at knuse bolscherne nogenlunde fint (helst ingen store stykker)

- Riv marcipanen groft og kom både marcipan og lakridsstumper i den flydende is

- Tilsæt til sidst lakridssirup og rør det hele godt rundt, så fyldet bliver fordelt i hele massen

- Hæld det hele i en fryseegnet beholder og sæt i fryseren i 4-5 timer

- Rør i massen ca hver 1½ time

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post64

Sund hindbær/brombær is

IsPosted by Julie / modernhousewife Mon, June 11, 2012 17:06:07

Is er godt - sund is er fantastisk! Hvis man forventer en is som har denne søde flødesmag, så vil denne is skuffe. Men hvis man er til frisk og bær-sød blød is, så vil I elske denne her - det er i hvert fald blevet en af mine favorit sommerdesserter!

2 personer

200 g kvark (evt. græsk yoghurt og skyr kan også bruges)

130 g frosne bær (skal ikke tøes op)

4 dråber sødemiddel

1/3 tsk vaniliesukker

- Kom alle ingredienser i en plastikskål

- Blend med en stavblender til isen har den ønsket konsistens

- Servér med det samme

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post7