Modern Housewife

Modern Housewife

Stenalder nøddesnack med tranebær og mørk chokolade

SnacksPosted by Julie / modernhousewife Wed, April 13, 2016 07:17:57


Jeg er stor fan af nødder, og de ting man kan lave med det som base. Derudover er jeg også mega fan er sundere alternativer og gode mættende og søde snacks. Så hvorfor ikke kombinere dette? Nu er stenalder-hypen lidt ovre, men ikke desto mindre er ideen bag stenalderrugbrødet tip top. Ingen mel og sukker, kun gode fedtkilder og proteiner. Men når nu det skal være en snack, så synes jeg ofte at man trænger til noget som også er lidt sødt. Derfor har jeg i mine mini rugbrød smidt tørret tranebær og mørk chokolade - og det er et hit!

STENALDER MINI RUGBRØDSSNACKS MED TRANEBÆR OG MØRK CHOKOLADE
(6 mini rugbrød)

80g mandler
80g hørfrø
80g solsikkekerner
50g valnødder
50g sesam
50g tranebær, tørret
50g mørk chokolade
2 spsk olivenolie
2 æg

- Tænd ovn på 155 grader
- Hak mørk chokolade, tranebær og valnødder groft
- Kom chokolade, tranebær og valnødder samt de resterende ingredienser i en skål og rør 'dejen' godt sammen
- Fordel massen i formene (jeg brugte nogle firkantet mine rugbrødsforme, men alle kan bruges)
- Bag mini rugbrødene i 20 minutter, og køl af på rist





  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post264

Salte mandler - på nemmeste vis!

SnacksPosted by Julie / modernhousewife Fri, September 18, 2015 12:29:31

Forleden ville jeg lave en snack til en veninde som var på besøg, og efter sommerens søde sager, skulle det være en saltet én af slagsen. Så med en god sjat mandler på lager, blev det til disse lækre saltede mandler. Mums hvor smager de bare 100 gange bedre når man selv laver dem! Og så er de tilmed über nemme, hurtige at lave og ALLE kan være med - big thumbs up herfra ;-)

SALTEDE MANDLER - THE EASY WAY!

250g mandler
7 dl vand
160g salt


- Kog vandet i en elkedel og kom det i en skål.
- Tilsæt salt i vandet og opløs saltet, ved at røre godt rundt med en ske.
- Når salten er opløst hældes mandlerne deri.
- Lad mandlerne trække i det saltede vand i 20 minutter.
- Forvarm ovnen på 170 grader.
- Spred mandlerne ud på en bageplade med bagepapir og "bag" i ovnen i ca 15 minutter.
- Lad køle af på bagepapiret og opbevar i en lufttæt beholder.



  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post256

Hjemmelavet Granola

SnacksPosted by Julie / modernhousewife Tue, September 30, 2014 12:06:18

Forleden fandt jeg ud af at vi ikke havde mere müsli derhjemme, men i stedet for at købe det denne gang, tænkte jeg, at det kunne jeg da gøre bedre selv. Og ja, det kunne jeg ;-) I denne udgave har jeg inkluderet alle de elementer jeg holder aller mest af - men egentlig kan man jo putte alt det som ens hjerte begærer i sådan en blanding - det er kun fantasien der sætter grænser! Da jeg selv ikke er særlig glad for honning, skulle min müsli selvfølgelig ikke honningristes og derfor er det en lidt anden process end den man "normalt" benytter, men den er nem, den er lækker og så kan den tilmed laves som en sukkerfri version! Så hop en hurtig tur i køkkenet og vupti, så har du din egen nye specialdesignet yndlingsmüsli :-)

GRANOLA (med eller uden sukker)
(mængde: mere end det viste glas' størrelse)
2 dl grovhvalsede havregryn
2 dl finhvalsede havregryn
1 dl hørfrø
1 dl gæskarkerner
1/2 dl sesam
1/2 dl solsikkefrø
1 dl mandler, groft hakket
1 dl valnødder, groft hakket
130g sukrin gold (for en sukkerfri version - ellers erstat med brun farin)
1 dl tørret tranebær
1 dl gojibær

- Tænd ovn på 180 grader
- Vend havregryn, alle frø, kerner og nødder (som er groft hakket) godt sammen
- Kom halvdelen af sukrin (eller brun farin) på en varm pande og lad det smelte lidt
- Kom hele müsli blandingen på panden og vend og rør godt rundt
- Kom resten af sukrin (eller burn farin) til og vend hurtigt rundt på panden
- Kom bagepapir på en bradepande og spred müslien ud på hele pladen
- Bag i ovnen i ca 5-10 minutter (hold øje med at den ikke blive for brændt på overfladen), rør lidt rundt undervejs i bagningen
- Tag pladen ud af ovnen og køl af på rist i ca 5-20 minutter
- Smuldre den lune granola i en skål indtil den er afkølet
- Vend nu tranebær og gojibær i müslien og opbevar i en lufttæt bøtte/glas




  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post229

Grove pølsehorn

SnacksPosted by Julie / modernhousewife Sun, February 23, 2014 09:44:24

Det er søndag og det er måske for nogen, tømmermændsdag? Heldigvis for mig er det ikke en dagen derpå i dag, men synes alligevel at alle dem der har lidt ondt i håret, fortjener denne lækre opskrift! Jeg lavede disse i forbindelse med min kærestes fødselsdag i starten af måneden, som aftensnack til alle de alkoholiske drikke, hvilke de passede perfekt til (og dagen derpå hjalp de bestemt også på situationen, hehe!). Det er en grovere form for pølsehorn som giver en meget bedre og mættende madoplevelse, så herhjemme vil der aldrig mere blive serveret almindelig hvide pølsehorn, kun disse, da de har det hele! Og husk på, de kan sagtens laves til fredagsfilmen eller til børnenes madpakker, det behøver ikke kun at være med associationer til festligheder ;-)

Grove pølsehorn
(ca 30-40 stk afhænigng af str)
115g smør
1 L minimælk
100g gær
320g skyr
3 tsk salt
200g rugmel
100g grahamsmel
1500g hvedemel
Ca 15-20 "party pølser", halveret så der er 30-40 pølser i alt
Vand til pensling


- Kom smør og mælk i en glasskål og kom i microbølgeovnen i ca 1 minut/eller smelt i en gryde til det er lunt
- Kom det i en skål og tilsæt salt og gær og rør det godt ud
- Kom de resterende ingredienser (pånær vand og pølser) i og rør godt. Jeg delte dejen i to, æltede hver del og kom dem i hver deres skål til hævning med et viskestykker over, et lunt sted, i ca 1 time
- Tænd ovnen på 200 grader
- Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt godt
- Del dejen i 2-3 portioner og rul én protion af gangen ud som en cirkel (ca. 40 cm)
- Del cirklen i 8 trekanter og læg en halv pølse på hver af trekanterne, på den bredeste del af trekanten (se billede)
- Rul hver trekant sammen til et horn, ved at starte med at rulle fra den brede ende, rundt om pølsen og hæft den sammen med lidt vand ved spidsen, når hornet "lukkes"
- Læg dem på en bageplade, pensl med vand og fortsæt med de resterende portioner
- Bag hver bageplade i 20-25 minutter og køl af på rist
- Servér lune eller kolde
- Opbevar i poser på køl og enten fryse dem ned eller genvarme dem i ovn i ca 5 -7 minutter så de er lune dagen derpå også ;-)






  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post199

Hjemmelavet rugbrødsdrys

SnacksPosted by Julie / modernhousewife Sat, October 26, 2013 14:25:27

En god portion neutral yoghurt, hindbær og så lige med et drys af hjemmelavet rugbrødscrunch - det' morgenhygge lige i min ånd! Vi har lørdags-morgenhygget herhjemme som bl.a. stod på denne portion. Det er utrolig nemt at lave og smager lækkert, og så kan man vælge både at lave den almindelige version eller som jeg har gjort, erstattet brun farin med sukrin gold (som er en sukker erstatning som har samme konsistens og virkning som sukker, dog med færre kalorier - behøver jeg at nævne, at jeg er fan?). Rugbrødsdrys kan sådan set bruges som topping til alt, både som jeg har gjort med yoghurt, drys på frugt eller is og som en del af en dessert. Jeg tænker i hvert fald jeg at jeg snart må prøve at lave en rugbrødsdessert ;-) Rigtig god weekend derude <3

Hjemmelavet rugbrødsdrys/ymerdrys (almindelig version og en sundere version)

(En stor portion)

400g rugbrød

4 spsk brun farin (for en sundere version, erstat med sukrin gold)


- Forvarm ovn på 200 grader

- Kom rugbød i foodprocessor/minihakker og blend til helt fint smuldrer eller grovere stykker, som ønsker (jeg blendede mit helt fint)

- Rør brun farin/sukrin gold sammen med rugbrøds krummerne og bred ud på en bageplade beklædt med bagepapir

- Start med at bage i 10 minutter, tag bagepladen ud og vend/rør rundt så de rugbrødskrummer som er nederst, også bliver ristet.

- Sæt igen og bag nu i først 5 minutter og hold øje så det ikke bliver alt for brændt.

- Hvis ikke det er crispy nok så giv den 5 minutter mere og sådan kan du blive ved indtil den er crispy nok. Men igen, hold øje! (jeg endte med at give min omkring 25 minutter i alt i alt).

- Køl af på pladen og opbevar i glas med låg.



  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post182

Müslibarer på dadler

SnacksPosted by Julie / modernhousewife Sun, September 29, 2013 18:36:42

Müslibarer
(10 stk)

250g dadler

1 dl vand

1 spsk ren kakaopulver

120g müsli

30g kokosmel

35g paranødder

35g rosiner

- Kom dadler, vand og kakaopulver i en minihakker/foodprofessor og blend til massen er lind

- Hak paranødder og rosiner lidt groft og hæld det til massen sammen med müsli og kokosmel

- Rør det hele sammen til en lidt fedtet og fast masse (ikke for fedtet og ikke for fast)

- Beklæd et fad med bagepapir og kom massen i og form til en firkant med tykkelse efter ønske (mine barer er ca 1 cm i højden)

- Drys let med kokosmel og stil på køl i 1-3 timer (også gerne længere)

- Skær derefter ud i ønsket bar-størrelser og opbevar på køl



  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post178

Dejlige Dadler med Mandler i Chokolade

SnacksPosted by Julie / modernhousewife Sat, November 17, 2012 20:44:30

Julen sig nærmer og også al det dersens juleguf som jo allerede fylder supermarkedernes hylder..... Jeg glæder mig allerede til decemeber kommer for så skal der godt nok bages masser af julelækkerier :-) Men af det man kan købe nu, er jeg selv ret begejstret for dadler, dog synes jeg de kan være en anelse søde så derfor har jeg lavet en lille snack ud af dem, som er super nem, knap så sød som en dadel alene og ikke mindst endnu et godt alternativ for üpper søde sager - kan varmt anbefales af mig (men ikke af min kæreste, sådan noget sundt noget gider han ikke at spise - hurra så er der mere til mig) ;-) Jeg vil i hvert fald nyde nogle af denne snack nu efter lækker sushi til aftensmad som selvforkælelse når manden er ude og fulde sig og jeg selv sidder med et styks eksamensopgave til mandag.. godt jeg snart er færdig, om ikke andet hopper jeg nok tidligt i seng efter en lang dag med både eksamenskrivning og to fondantkager som jeg også har fået færdiggjort eftersom de skal bruges i morgen - så det bliver spændende at se hvad modtagerne siger til dem, jeg er i hvert fald selv tilfreds.. og dem får I derude selvfølelig også at se i morgen :-) Rigtig god lørdag til jer alle :-)

Dadler med mandler og dyppet i chokolade

(Antal afhænger af hvor mange dadler du ønsker at lave)

Friske dadler (mine var med sten)

Mandler (samme antal som friske dadler)

Mørk chokolade

- fjern eventuelle sten fra dadlerne og læg en mandel på stenens plads og luk dadlen omkring mandlen

- smelt chokolade og dyp den 'grimmest' ende af dadlen i chokolade så halvdelen af dadlen er dækket. (man kan også undlade chokoladen, jeg synes bare det giver et fint touch af sødme og bitterhed i en god blanding)

- Køl i køleskabet og opbevar i en bøtte

- Spis og nyd et sundere alternativ ;-)

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post108

Grød med lakrids, kanel og blåbær

SnacksPosted by Julie / modernhousewife Sat, November 10, 2012 07:57:45

Godmorgen alle sammen :-) Jeg smutter afsted til Odense lige om ti minutter for at besøge min veninde, Michelle. Jeg glæder mig til en weekend med hygge og tøsesnak så det batter - og god mad og et på drinks måske ;-) Men før jeg tager afsted vil jeg lige give jer denne grød som jeg lavede forleden. Den har touch af kanel, lakrids og blåbær, og den er nem at lave og smager rigtig lækkert. Perfekt til morgenmad eller som mellemmåltid :-)

Grød: blåbær, lakrids, kanel

(1 portion)

1 dl havregryn

2 dl mælk

5 mandler

Friske blåbær

Kanel, stødt

Lakridspulver

- Kog mælk, havregryn og lidt kanel op i en gryde og rør rundt indtil al mælken er absorberet og grøden er lækker og blød

- Imens hakkes nødderne meget groft og kommes i en lille skål med både kanel og lakridspulver. Det hele røres rundt så mandlerne dækkes med pulveret

- Når grøden er færdig anrettes den i en skål og drysses med lidt af kanel/lakridspulver blandingen, mandlerne og friske blåbær.

- Spis med det samme, så den stadig er lun :-)

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post106

Græskarkerner - Hjemmeristede

SnacksPosted by Julie / modernhousewife Thu, October 25, 2012 14:41:03

Tip: Rist græskarkerner selv...

Græskarkerner er en fast del af mit kerne/nødde/korn-sortiment, så hvorfor ikke bare riste dem selv når nu man får kastet græskar i hovedet i alle supermakeder her op til Halloween - der er i hvert fald ingen grund til at de går til spilde når resten af græskaret bruges til noget andet ;-)

Hjemmeristet græskarkerner

Friske græskarkerner

Lidt salt

- Udhul græskaret fri fra kernerne og fjern alt græsker-"kød" som hænger ved kernerne

- Tænd ovnen på 200 grader og fordel græskarkernerne med lidt fint salt på en bageplade med bagepapir.

- Sæt i midten af ovnen og rist i 45 minutter.

- Og vupti er der lækre og sprøde (orange) græskarkerner lige til en lækker salat, i bagværk eller som en lille snack ;-)

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post100

Køleskabsgrød: Æble, kanel og rosiner

SnacksPosted by Julie / modernhousewife Sun, September 23, 2012 13:09:28

En søndag med endnu en version af den lækre køleskabsgrød, som god bund inden træning med min kæreste om lidt. Indtil videre er denne version min favorit ift den jeg har lavet tidligere - men husk på, at det kun er fantasien der sætter grænser :-)

Køleskabsgrød pt 2

(1 person)

1 dl havregryn

1 dl mælk

3 spsk kvark

½ revet æble

1/3 tsk kanel

1 spsk rosiner

5 hk mandler

1/4 spsk hørfrø

- Laves dagen/aftenen inden: Rør mælk og kvark godt sammen og tilsæt havgryn. Rør godt og tilsæt undervejs den ½ revet æble og kanel.

- Rør det godt og stil på køl i et glas, overdækket med sølvpapir.

- Om morgenen: Hæld grøden i en skål og top med rosiner, hørfrø og hk. mandler

- Spis kold, med det samme :-)

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post82

Glutenfri knasende Knækbrød

SnacksPosted by Julie / modernhousewife Tue, September 18, 2012 17:53:18

Lækre og sprøde knækbrød uden mel og sukker, dvs. bare baseret på de gode nødder og frø. Mums siger jeg bare! Passer perfekt hvis man er lidt småsulten hen ad eftermiddagen:-)

Knækbrød - glutenfri

(ca.15 stk)

2 dl vand

1 æg

1 dl mandler, hakket

1 dl hørfrø

1 dl solsikkefrø, hakket

1 dl græskarkerner

1/4 tsk salt

- Pisk vand, æg og salt sammen

- Tilsæt de øvrige ingredienser og bland godt

- Lad stå og trække i 30 minutter

- Forvarm ovnen på 200 grader og fordel efterfølgende massen ud på en bagepapirsbeklædt bageplade, så den er så tynd som muligt

- Start med at bage i 10 minutter og tag pladen ud og skær i den halvsprøde masse, så den bliver delt i den ønskede form

- Bag derefter yderligere i ca 25 minutter

- Tag ud og køl på rist

- Opbevar i en lufttæt boks, så de forbliver sprøde

  • Comments(2)//www.modernhousewife.dk/#post81

Glutenfri Nøddehjerter

SnacksPosted by Julie / modernhousewife Thu, September 13, 2012 19:59:37

Sunde, søde og glutenfri snacks? Ja tak da! Her er en super nem, sød og smagfuld bolle som kun er baseret på nødder og æggehvider - derfor ingen gluten!! Derudover har den et touch af kanel, revet æble og rosiner, så den kan i hvert fald bruges som en all-around-snack. Enjoy ;-)

Nøddeboller uden gluten

(6 stk)

6 muffinsforme

6 spsk havregryn

30 grofthakket mandler

2 spsk hørfrø

2 spsk græskarkerner

4 spsk rosiner, hakket

½ revet æble

1 tsk kanel

2 3/4 past. æggehvider

- Tænd ovnen på 200 grader

- Kom alle ingredienser i en skål og rør det hele godt sammen.

- Fordel massen i de 6 muffinsforme og bag i ovnen i ca 12 minutter

- Køl af og spis enten lune eller kolde

  • Comments(2)//www.modernhousewife.dk/#post78

Køleskabsgrød: med skovbær

SnacksPosted by Julie / modernhousewife Tue, September 11, 2012 13:04:49

Jeg har hørt en masse om køleskabsgrød - har i også? Jeg synes det lød smart og lækkert, det med, at man laver grøden dagen/aftenen før og så står den natten over og trækker, og så om morgenen har man en færdig, lækker og kold grød. Det måtte jeg prøve, så her er min version med skovbær og det smager skønt :-)

Skovbær Køleskabsgrød

1 person

1 dl havregryn

1 dl mælk

1 dl cheasy skovbæryoghurt

1/3 spsk hørfrø

5 mandler, hakket

Lille håndhuld friske/optøede skovbær

- Laves dagen/aftenen inden: Rør mælk og yoghurt sammen og tilsæt havregryn og rør godt.

- Stil på køl i et glas, overdækket med sølvpapir.

- Hvis du ikke har friske bær, så tag en lille håndfuld ud fra frost og læg i en skål og lad tø op natten over.

- Næste dag/morgen: Hælg grøden fra glasset i en skål og top grøden med skovbær, hørfrø og hakket mandler-

- Spis kold med det samme. Det er rigtig lækkert og godt at stå op til ;-)

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post76

Lakserolade

SnacksPosted by Julie / modernhousewife Sun, September 09, 2012 21:02:14

Lækkert som forret, som snack eller som supplering til en aften med tapas ;-)

Lakserolade

4 personer som forret

4 Tortilla madpandekager

300g gravad laks

2 store håndfulde frisk basilikum

Cremecheese (jeg brugte philidelphia natural og basilikum/tomat)

- Smør alle tortillapandekagerne med cremecheese

- Skær gravad laks i mindre stykker og fordel både den gravad laks og friske basilikum på tortillaerne (Fyldet behøves ikke at blive lagt tæt og 3 cm i den ene ende skal være fri for fyld, således at cremecheese kan lukke pandekagerne godt sammen)

- Rul pandekagerne nogenlunde stramt sammen, så de ikke 'går op'

- Stil evt på køl i en halv time førend de skæres i mundrette stykker efter ønske

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post75

Power Morning...

SnacksPosted by Julie / modernhousewife Sat, August 11, 2012 09:23:49

Godmorgen allesammen! Min lørdag starter nu med en god omgang power-morgenmad efterfulgt af dejlig træning med min veninde, Sandra. Så her er 'opskriften', eller ret og sagt, her er en af mine favorit morgensmads kombinationer som giver mig masser af energi og holder mig mæt hele morgenen og formiddagen, lige indtil den står på frokost oftest ved en 12-13-tiden :-) Så hvis I mangler en god morgenmad, bare en snack mellem måltider eller til lidt hygge, så lover jeg at denne holder blodsukkeret oppe og maven mæt! I aften står den på film og cocktail-hygge hos min studieveninde, Malene, så det er en dejlig lørdag jeg har foran mig. Kan I alle have en dejlig dag og nyde det gode vejr :-)

PowerMorgenmad/Snack

1 portion

2 dl koldskål

1 håndfuld frugt, halveret (hvad man nu har derhjemme, jeg brugte vindruer i dag)

2 spsk grovvalsede havregryn

5 mandler (hakket i store stykker)

1/3 spsk hørfrø

1/3 tsk stødt kanel

- Kom koldskål i en skål og derefter toppes den med resten af ingredienserne...og spis!

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post50
Next »