Modern Housewife

Modern Housewife

Kanelsnurrer

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Fri, February 27, 2015 12:49:47

For en lille måneds tid siden lavede jeg disse fine kanelsnurrer som skulle medbringes til mandens arbejde da det var hans tur til at have morgenmad med - og vupti, så hoppede jeg selvfølgelig liiiiige en tur i køkkenet! For det skal da ikke hedde sig, at der ikke kommer hjemmebag med når nu jeg har en lille bitte svaghed for at "hænge" ekstra ud i køkkenet ;-) Og så har jeg jo selv en ret stor svaghed for bagværk med kanelremonce, så selvfølgelig blev det til en dobbeltportion, så der også var nok til smagsprøver derhjemme, he he. Men her har jeg kun angivet den som enkeltportion, da det oftest er mere overskueligt at gå tilværks med :-) Om ikke andet, er de utrolig nemme og velsmagende, og jeg tør godt vædde på at børn såvel som voksne ville sætte pris på sådan én smukhed til morgenkaffen på søndag - asti afsted til køkkenerne i weekenden derude! Jeg selv skal nyde weekenden hos svigerforældrene imens manden er rejst med nogle venner, så den står både på afslapning, baileys og fødselsdagsfestligheder, yay. Nyd weekenden <3


KANELSNURRER
(15 snurrer)

Dej:
30g gær
2 dl mælk
1 tsk salt
65g smør
1 æg
30g rørsukker (2 spsk)
400g hvedemel


Fyld:
120 g smør
100 g sukker
2 spsk kanel


- Lun mælken og smuldre gæren deri. Tilsæt salt og rør godt rundt så gæren bliver opløst.
- Smelt smør og pisk i sammen med æg og rørsukker
- Tilsæt tilsidst mel lidt ad gangen og rør godt sammen (dejen skal være glat og elastisk, og gerne lidt klistret)
- Stil til hævning ca en times tid, imens laves fyldet:
- Pisk smør, sukker og kanel til en ensartet remonce med håndmixer med dejkroge
- Kom mel på bordet og rul nu dejen ud til et firkant på ca 1/2 cm i tykkelse
- Smør remoncen ud på hele dejen
- Fold dejen sammen på midten og tryk den derefter lidt fast i kanterne. Nu laves snurrerne:
- 1) Skær aflange firkante på ca 4 cm, og skær dem op i midten, så de stadig hæfter ved toppen. 2) Nu lægges en strimel over den anden og den anden over den ene, så der kommer en snogning/fletning. 3) Nu bindes en lille knude med enderne i midten af "snurren".
- Kom på bageplade og efterhæv overdækket med et viskestykke i 30 minutter
- Forvarm ovnen på 190 grader og bag i 15-17 minutter


  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post246

Valentines HindbærKys

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Sat, February 14, 2015 15:37:21


<3 HAPPY VALENTINES <3
Jeg vil gerne ønske jer alle en dejlig valentines dag, om den så skal bruges i selskab med den eneste ene eller blandt andre som har ens hjerte kært. Jeg synes i hvert fald det er en dag, som måske opstiller nogle uventede forventninger og derfor er ikke noget vi herhjemme med udgangspunkt fejrer -og dagen i dag skal derfor, i selskab med et vennepar, nydes med god mad og vin til dining week. Jeg glæder mig til en skøn aften! Men altså, jeg er lidt af en romantiker, så jeg kan jo i bund og grund godt lide konceptet ;-) Om ikke andet, så kan jeg i hvert fald godt lide at have lidt undskyldninger til, at hoppe en tur i køkkenet i tide og utide. Og dér er valentines slet ikke et dårligt påfund! Hjerter, lyserød, sødt og glimmer - alle de former og muligheder jeg holder mest af at bruge i køkkenet, så den skal selvfølgelig ikke have for lidt ;-) Sidste år lavede jeg nogle lækre blondies (hvid chokolade brownie) med hindbær, hjerteformet naturligvis. Og I år, har jeg netop taget nogle fine, lyserøde, søde, glimmerfyldte, og ligeså hjertetformet meringskys ud af ovnen. Jeg vendte derefter frysetørret hindbær samt lidt lyserød farvepasta i, så jeg fik den finde hindbærsmag samt lyserøde nuancer. Og hold op hvor smager de lækkert. Og så er de utrolig nemme og tager 1 time at lave fra start til slut! Så hvis du endnu ikke har overrasket din kære med lidt lækkert, så hop da lige en tur ud og lav disse - de vil uden tvivl falde i god jord - om ikke andet, så er det tanken og formen der tæller på sådan en dag som i dag ;-) Rigtig dejlig kærlighedsdag til jer alle <3 <3 <3

HINDBÆRKYS
(6 store hjerter / 30 små kys)

3 past æggehvider
170g sukker
1 spsk vaniljepulver
3 spsk frysetørret hindbær, fint pulver
3 tsk frysetørret hindbør, grove stykker
Evt. lyserød farvepasta
Spiseligt glimmer, lyserød


- Kom æggehvider, sukker og vaniljepulver i en skål og pisk til marengsen bliver stiv og skinnende (ca 10 minutters piskning - jeg brugte derfor min køkkenmaskine)
- Vend de to slags frysetørret pulver forsigtigt i merengsmassen
- Hvis ikke farven er lyserød nok eller der ønskes fine striber i merengsen, så kom nu farvepastaten i merengsmassen og vend et par gange, så farven ikke er rørt helt ud
- Kom nu marengsen i en tylpose og lav nu nogle hjerter på en bagepapirsklædt bageplade (mine hjerte havde størrelse: bredeste stykke: 14 cm, fra spidst til hjertebuernes lukning: 10 cm, fra spidst til buens top: 12 cm - men man kan lave dem som har lyst til ;-))
- Drys tilsidst (inden ovn) med glimmer med let hånd
- Bag i forvarmet ovn på 130 grader i ca 45-50 minutter (hold øje undervejs så de ikke bliver mørke)
- Køl af på rist og opbevar i en lufttæt dåse/glas


  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post245

Othello lagkage

Andre kager der smagerPosted by Julie / modernhousewife Mon, February 02, 2015 13:39:24

Igår havde min søde bedre halvdel fødselsdag og man skal vel fejre når man nærmer sig de tredive ;-) I hvert fald, så blev det på stille og rolig vis med familien som kom til brunch/frokost med alt hvad der hører sig til med lækre smoothies og hjemmelavet pandekager, og senere stod den på kaffe og kage. Og som altid, er én ikke nok, så udover min sædvanlige sikre vinder Oreo-chokolate triplecake, stod den per request fra fødselaren, på Othello lagkage. My very first tryout og jeg skal altså hilse og sige, at den smagte himmelsk! Og så tager den faktisk ikke så lang tid at lave! Synes I hvert fald at alle burde smage en hjemmelavet én af slagsen, for jeg hørte lidt igår, at der var en verden til forskel - hvilket jeg tager som et kompliment ;-)

OTHELLO LAGKAGE

Lyse bunde
(kagen deles i tre bunde)
375 g hvedemel
300 g sukker
1½ tsk natron
1½ tsk bagepulver
1½ tsk vaniliepulver
5 æg
260 g smeltet smør
3 dl kernemælk eller yoghurt

- Alt piskes sammen og kommes i en springform og sættes i foropvarmet ovn på 170 grader i ca 50 minutter.
- Lad stå i springform i ca. 10 min og derefter afkøl på bagerist
- Del kagen i tre bunde.


Vaniljecreme
(til 2 lag)
4 dl mælk
2 vaniljestænger
8 æggeblommer
8 spsk sukker
6 spsk maizena
½ l fløde

- Kog mælken op med kornene fra vaniljestængerne og de flækkede stænger
- Imens piskes æggeblommerne hvide med sukker og maizena med en håndmixer.
- Når mæken har kogt lidt, så tag selve vaniljestængerne op af den varme mælk og tilsæt den kogende mælk til æggeblommerne under piskning (med håndmixer), og hæld det hele tilbage i gryden, og lad det koge igennem, mens der piskes yderligere (med håndmixer).
- HUSK: bliv ved med at piske selvom det koger, da cremen skal koges ind så den er nogenlunde fast og køl derefter cremen af
- Pisk fløden til skum og vend det i vaniljecremen.
- Hvis den bliver lidt for flydende, så stil på køl 15-30 minutter


Chokoladeglasur
Vand
Flormelis
Ren kakao

- Kom flormelis og renkakao i en skål (1 del flormelis, 2 dele ren kakao)
- Tilsæt lidt vand ad gangen og pisk godt, indtil glasuren har den rette konsistens, hvor den ikke er for flydende, men heller ikke alt for fast, da den skal kunne hældes og kunne lægge sig med en blank overflade


Andet
250g makroner
300g marcipan
50-70g flormelis
1/4-½ l fløde

- Knus makronerne i to portioner på 125g hver (gerne både lidt groft og fint knust)
- Ælt marcipan og flormelis sammen og derfter rulles marcipanen ud i et stykke på længde og højde med kagen (min kage havde ca en omkreds på 75 cm)
- Pisk fløden stiv

Saml kagen:
- Kom en bund på serveringsfadet og placér derefter en bagerig eller andet stabilt rundt om kagen
- Kom halvdelen af vaniljecremen ovenpå bunden
- Drys den ene portion knuste makroner ovenpå cremen
- Kom en bundne oven på og doser resten af cremen og makronerne således osm den første gang
- Kom den sidste bund på toppen og stil på køl en times tid eller mere, så kagen sætter sig
- Tag kagen ud, fjern bageringen og opsmør kagens sider med noget af flødeksummet
- Sæt nu den fine marcipankant på rundt om kagen og lad enderne hæfte
- Nu doseres chokoladeglasuren på toppen af kagen i et fint, tyndt lag, så det ikke løber udover kagens kant (men skal være ca en ½ cm fra marcipankanten
- Kom det resterende flødeksum i en tylpose med tyller (jeg brugte Wilton M1) og lav fine små swirls rundt i kanten, så man ikke kan se hvor kage, marcipankant og glasur mødes
- Og voila, har du den fineste og indbydende Othello-lagkage!
- Stil på køl indtil servering


  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post244

Jordbær 'summer feeling' cheesecake

Andre kager der smagerPosted by Julie / modernhousewife Wed, January 21, 2015 11:00:43

Så er jeg hjemme fra en helt igennem fantastisk ferie til Australiens skønne land! En lille måned med sol og sommer har i den grad været tiltrængt og jeg har stadig ikke helt vænnet mig til kulde herhjemme.... Men trods det, er det nu engang rart at være hjemme i rutinerne blandt familie og venner efter en måned med helt utrolig mange fantastiske oplevelser og nye indtryk. Og min søde mand og jeg har bestemt ikke ligget på den lade sidde, heller ikke hvad angår god mad og vin! Jeg har godt nok mange smagsindtryk og været livsnyder med stort L på denne tur og der er så meget jeg gerne vil vise og derfor har jeg også udvalgt nogle steder fra de forskellige byer vi besøgte, hvor jeg det næste stykke tid vil lægge nogle guides på bloggen på gode spisesteder til hvis en af jer derude en dag skal forbi Australien. Jeg glæder mig til at fortælle og vise jer det hele med lækre billeder. Nå, men nu er jeg tilbage og glæder mig til at bage for jer igen! Dog har disse dage, siden vi kom hjem i fredags, stået på arbejde, træning og familie/venner prioritering og derfor er årets første søde moment en kage jeg kreerede i slutningen af november og har glæde tmig til at dele den med jer. Det er godt nok ikke en kage som passer til årstiden med en rigtig 'summer feeling' kage som forhåbentligt at få jer i godt humør og få smagssanserne tilbage til sol og sommer, som jeg netop har haft i Aussie. Men selvom den ikke passer til januar, så smager den helt fantastisk og er ret nem at lave (win-win), så hop da en tur i køkkenet, du vil ikke fortryde ;-) Enjoy og GODT NYTÅR ALLESAMMEN <3

JORDBÆR CHEESECAKE

150g smør
270g digestive kiks
400g creme cheese
1,5 dl skyr, neutral
130g flormelis
5 blde husblas
1 vaniljestang
1/2 l fløde
2 spsk sukker
1 stor pk friske jordbær
100 gram mørk chokolade
Lyserødt spiseligt glimmer
Frysetørret jordbær


- Blend kiksene i en minihakker og smelt smør
- Rør det sammen og kom det i bunden af en springform, så bunden er ca 1 cm tyk
- Kom bunden på køl og imens laves cremen:
- Udblød husblas i koldt vand i ca 10 minutter
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud
- Rør creme cheese, skyr, flormelis og vaniljekorn sammen
- Kram husblas fri fra vand og smelt det i en lille gryde sammen med en spsk af den nyeligt rørte creme cheese-creme
- Når det er smeltet hældes det tilbage i creme cheese-cremen
- Pisk fløden til skum med de 2 spsk sukker og vend det også forsigtigt i creme cheese-cremen
- Fordel nu lidt creme på bunden (ca ½ cm tykkelse) og gem resten
- Gem tre hele jordbær til pynt og skær nu resten af de hele jorbær på tværs så hver skive har en ½ cm i tykkelse - det er vigtigt at alle skiverne er nogenlunde samme størrelse, da de skal burges til 'pynt'/dækkesle af siden på cheesecaken. Efter alle skiverne er skåret, sættes de langt siden af springformen og sættes 'fast' i den creme der allerede er fordelt.
- De resterende friske jordbær inkl. det, som var tilovers fra før, skæres nu til små stykker og vendes i creme cheese-cremen
- Kom creme cheese-cremen oven på bunden (stadig i springform) og kom den på køl så den sætter sig (gerne dagen før servering). NB! Kom cremen i springenformen langs kanten først, hvor jordbærene er fordelt således, at de sætter sig og jordbærene ikke flytter sig når resten af cremen doseres
- Pynt: Hak de 100g mørke chokolade til spåner og lad det dække hele kagen (springformen er stadig på). Derefter stryges frysetørret jordbær og glimmer med let hånd, og kagen pyntes til sidst med friske jordbær på toppen
- Hold på køl indtil servering




  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post243

Sunde dadel "snebolde" romkugler

Søde Sundere alternativerPosted by Julie / modernhousewife Sat, December 20, 2014 18:28:56

Endelig er dagen kommet, hvor vi smutter afsti afsted mod sol, varme og afslapning Down Under. 3 1/2 uges 'rundrejse' (ikke packpacking!) langs Australiens kyst hvor de største byer i hvert fald skal besøges. Vi har netop haft vores familier på besøg til julehygge og farvel-visit og nu skal de sidste ting pakkes inden afrejse i nat - nu kan vi bare heller ikke vente længere. Min bedre halvdel og jeg på en strand juleaften, en lille weekenden i Adelaide, videre til Sydney hvor nytårs aften skal fejres med min kærestes bror og hans kæreste som er bosat der på 3. år, derefter lejer vi en bil hvor den står på to-mands roadtrip op langs kysten til Brisbane og til sidst, en flyvetur til melbourne hvor de sidste dage skal nydes inden hjemturen melder sig i slut januar - vi kan liiige holde til det ;-) Nå, men derfor er dagen i dag også vores sidste juledag i år, og derfor får I nu årets sidste jule opskrift - og denne er nok min største favorit i år! Måske også en opskrift I vil sætte pris på nu, hvor man måske er ved at have fået for meget at julens (måske alt for) søde sager :-) Denne er et sundere alternativ til julelækkerier eller den klassiske romkugle, som jeg er fan af! Utrolig nem og smager helt fortryllende - måske bunder det i mit valg af ægte mørk rom ;-) Enjoy og GLÆDELIG JUL <3

PS. hvis I vil følge lidt med privat, så følg bloggens instagram profil @modernhousewifedk hvor jeg nok også vil smække et lille billede op eller to undervejs på rejsen :-)

SUNDE "SNEBOLDE" ROMKUGLER
(ca 25 mundrette kugler)

310g dadler
1/2 dl god mørk rom
40g ren kakaopluver
100g mandler, mellem hakket
50g kokosmel + ekstra til pynt

- Kom mandlerne i en foodprocessor/mini hakker og blend til de er mellem hakket (hverken for groft eller for fint), og kom dem derefter i en skål
- Fjern stenene fra dadlerne og kom dem i foodprocessoren/mini hakkeren og blend til en lind masse
- Kom de resterende ingredienser ved (inkl. de hakket mandler) og belnd videre til en lind, jævn og fast masse - den må ikke være alt for blød, da der skal kunne trilles kugler af massen
- Rul mundrette kugler, tril i kokosmel og placér på en bagepapirsklædt fad og sæt på køl til de er fast
- Opbevar i en boks på køk så de vedholder deres runde form




  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post242

Jødekager med lakrids-twist

JulPosted by Julie / modernhousewife Wed, December 17, 2014 13:37:39

"Julen sig nærmer.....,, og mange har allerede været en god tur rundt om alle julens søde øjeblikke - i hvert fald de traditionelle. Det er i hvert fald ikke jul hos mig før jeg har fået ris a la mande, pebernødder, gløgg og vaniljekranse. Men hvad med de utraditionelle udgaver af de gode gamle klassikere? En populær fætter, må være lakrids, og derfor synes jeg, at det var på tide at jeg bruge lakrids i julebagning - ikke fordi jeg ikke har eksperimenteret med det før, ej at forglemme i mine konfekt kreationer bl.a. lakrids/hvid chokolade kugler fra sidste år og årets skøre påfund marcipan "sushi" som ligeledes havde et touch af lakrids. Men bagning med lakrids har ladet vente på sig, men her får i nogle super skønne jødekager med lakrids! Baseret på min klassiske jødekage opskrift jeg lagde op forleden - enjoy og GLÆDELIG JUL <3

LAKRIDS JØDEKAGER
(ca. 50 småkager)

Dejen:
245g mel
1/2 tsk hjortetaksalt
140g smør
80g sukker
1-2 spsk lakridspulver, fint
1 æg


Pynt:
1 æg til pensling
Sukker
Lakridspulver, rå lakrids
Lakridspulver, fint


- Kom mel og hjortetaksalt i en skål og rør det rundt
- Tilsæt det kolde smør sammen med sukker, lakridspulver og æg - ælt det sammen til en ensartet dej
- Stil på køl ca en times tid
- Kom lidt mel på bordet og rul dejen så tyndt som muligt, og udstik kagerne efter ønske, jeg brugte en rund udstikker med en fin "ramme", et helt almindelig drikkeglas kan også bruges
- Pensl kagerne med det pisket æg og pynt efter ønske, min utraditionelle variant var således:
- Drys med sukker, fint lakridspulver og rå lakridspulver
- Bages i forvarmet ovn 185 grader i 8-10 minutter
- Køl af på rist og opbevar i lufttæt bøtte/dåse






  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post241

Klassiske jødekager

JulPosted by Julie / modernhousewife Mon, December 15, 2014 10:22:38


Glædelig 15. december! <3
Det var ikke meningen der skulle gå så længe mellem denne og sidste opskrift, men en uheldig episode i sidste uge udgjorde, at jeg røg på krykker grundet en forstuvet fod, hvilket har sat mig helt tilbage - det har jeg simpelthen slet ikke tid til. Og derfor har der intet overskud været for min side, men heldigvis fik jeg kreeret en masse lækkerier i starten af december og har stadig et par julegodter liggende til jer ;-) Så her kommer den første af tre opskrifter indenfor en uge, da min bedre halvdel og jeg rejser til varmere himmelstrøg på lørdag - en hel måned i Australien - hvilket også betyder, at der vil være lidt stille på bloggen, men hvis I følger med på facebook og/eller instagram, vil der helt sikkert komme lidt billeder og updates op undervejs på turen :-) Nå, men nu ikke mere om al det rejseri, her får i en opskrift på nogle helt klassiske jødekager! Jeg har (selvfølgelig) også en utraditionel opskrift, så den vil jeg løfte sløret for om et par dage :-) Enjoy!

JØDEKAGER

Dejen:
245g mel
1/2 tsk hjortetaksalt
140g smør
80g sukker
1 æg


Pynt:
1 æg til pensling
Kanel
Sukker
Hakket mandler


- Kom mel og hjortetaksalt i en skål og rør det rundt
- Tilsæt det kolde smør sammen med sukker og æg - ælt det sammen til en ensartet dej
- Stil på køl ca en times tid
- Kom lidt mel på bordet og rul dejen så tyndt som muligt, og udstik kagerne efter ønske, jeg brugte en rund udstikker med en fin "ramme", et helt almindelig drikkeglas kan også bruges
- Pensl kagerne med det pisket æg og pynt efter ønske, mine varianter var således:
- Pynt de traditionelle jødekager med kanel, sukker og hakket mandler
- Bages i forvarmet ovn 185 grader i 8-10 minutter
- Køl af på rist og opbevar i lufttæt bøtte/dåse




  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post240

Marcipan SUSHI

JulPosted by Julie / modernhousewife Fri, December 05, 2014 08:33:22

Glædelig fredag, glædelig 5. december. Dejligt med weekend - trods en uge som for mit vedkommende har budt på lidt sygdom - men så glæder jeg mig til en skøn og afslappende weekend med familiehygge! Men når nu det er fredag, så skal I også forkæles med noget lækkert her på bloggen. Jeg kunne forestille mig, at mange hopper i køkkenet og kreerer smukt og lækkert konfekt, hvilket er noget jeg også selv gør hver år. Traditionen tro, er det noget min mor og jeg gør sammen hvert år, som i år falder i morgen. Men jeg har allerede været igang derhjemme, fordi jeg fik en fin idé til årets konfekt - nemlig noget man kender fra det salte mad-køkken - SUSHI! Synes det kunne være så fint at lave "sushi konfekt" af marcipan og voila, synes det blev rigtig fint! Måske det også kan inspirere dig derude til at kaste sig ud i nuancerede marcipan projekter - måske sushi var noget? Jeg synes I hvert fald det ser super godt ud når man serverer det - hvad synes du?

Her får I mine bud på to slags "sushi":

INSIDE-OUT RULLE
Marcipan, almindelig
Nougat
Mørk chokolade
rød frugt farve
Grøn frugtfarve
Lakridspulver, fint
Lakridspulver, rålakrids (Johan Bülow)
Frysetørret hindbær
Kokosmel
Hvis chokolade


- Rul marcipanen ud og skær en firkant på ca 10x14 cm
- Smelt mørk chokolade og pensl det på marcipanen (lad 1 cm være uden chokoladen på den ene brede side, så chokoladen ikke flyder ud når rullen lukkes
- Indfarv marcipan i hhv. grøn og rød og rul nogle stænge på samme længde som selve rullen (14 cm) - marcipanen skal være ca ½ cm i diameter
- Rul også en stang af nougat og placér ved midten, to af stængerne ved siden af hinanden og den tredje i midten ovenpå de to andre strænger
- Drys nu med lakridspulver og frysetørret hindbær - og andet, hvis ønskes
- Rul nu rullen stramt, men med let hånd, så marcipanen ikke sprækker
- Rul nu rullen frem og tilbage således at lukningen bliver tæt
- Sæt på køl i ca. ½ time
- Smelt hvid chokolade og overtræk nu hele rullen (jeg penslede den med en madpensel)
- Bland kokosmel og rålakrids i en separat skål og drys med blandingen på det smeltede hvide chokolade/rullen således, at det ligner ris. Prøv så vidt muligt at komme det rundt på hele rullen
- Kom på et bagepapirs overtrukket fad og stil på køl igen
- Lad stå ca 1 times tid og skær derefter rullen ud i mundrette "sushi"-stykker
- Servér på sushi-manér: med chokoladedip som soya og spis med spisepinde
- Opbevar i lufttæt dåse


MAKI RULLE
Marcipan, almindelig
Marcipan, kakao
Nougat
Mørk chokolade
rød frugt farve
Grøn frugtfarve
Hvid chokolade
Fløde
Mandler
Guldkugler


- Rul marcipanen ud og skær en firkant på ca 10x14 cm
- Smør et tyndt lag nougat ud på marcipanen
- Indfarv marcipan i hhv. grøn og rød og rul nogle stænge på samme længde som selve rullen (14 cm) - marcipanen skal være ca ½ cm i diameter
- Lav ligeledes en stang af kakao marcipan
- Placér stængerne på midten af marcipanen, ved denne sushi lavede jeg fire stænger og placerede to på midten og to ovenpå de andre
- Smelt hvid chokolade og bland det op med fløde, så massen bliver en lettere fast ganache (tilsæt lidt fløde ad gangen indtil den er lidt fast)
- Smør noget af den hvide ganache på rullen og drys til sidst med hakkede mandler
- Rul nu rullen stramt, men med let hånd, så marcipanen ikke sprækker
- Rul nu rullen frem og tilbage således at lukningen bliver tæt
- Sæt på køl i ca. ½ time
- Smelt mørk chokolade og overtræk rullen
- Kom på et bagepapirs overtrukket fad og stil på køl igen
- Lad stå ca 1 times tid og skær derefter rullen ud i mundrette "sushi"-stykker
- Kom resten af den hvide chokoladeganache i en tylpose og doser en lille 'top' på hver "maki rulle" stykke og placér en lille guldkugle oven på - således at det ligner sushi så godt som muligt
- Servér på sushi-manér: med chokoladedip som soya og spis med spisepinde
- Opbevar i lufttæt dåse


  • Comments(1)//www.modernhousewife.dk/#post239

*** VIND VIND VIND *** 1. December Julekonkurrence

KonkurrencerPosted by Julie / modernhousewife Mon, December 01, 2014 15:26:22

*** KONKURRENCEN ER AFSLUTTET ***

Stort tillykke til Jeannet B. Nielsen, som allerede er kontaktet via Facebook.



Så, nu er det vist på tide at konkurrencen bliver præsenteret. December handler om jul, hygge og at spise søde julelækkerier, men aller vigtigst, at være sammen med dem man holder af og at forkæle. Derfor skal én af jer forkæles lidt ekstra i denne søde tid! Og derfor er denne konkurrence gave noget, som jeg både ønsker og håber kan motivere DIG til at hoppe en tur i køkkenet og kreere smukke kreationer, og som også indeholder forkælelse og nydelse uden at man behøver at røre en finger. Præcis sådan jeg selv har det – nogle dage bliver det hjemmebag og andre gange ren forkælelse. Begge dele har store pladser i mit hjerte og begge nydes på hver deres måde. Og derfor er gavens indhold nøje udvalgt på baggrund af mine egne interesser og kreationer – måske I kan genkende at noget af det er brugt ved tidligere opskrifter?

Gaven består således af:
- 1 stk. bog ”Kongerigets kager”, Mette Blomsterberg, normalpris 249,95 kr.
- 1 stk ”Big D” Black liqourice almonds 250g, Johan Bülow, normalpris 100 kr.
- 1 stk “Big Christmas 2014” Choc coated liqourice 250g, Johan Bülow, normalpris 100 kr.

Nå, men hvis jeg nu gerne vil forkæles, hvordan vinder jeg så?
Det er utrolig nemt og gøres således:

1. Like konkurrenceopslaget på bloggens Facebookside
2. Kommentér i kommentarfeltet på dette opslag (her på bloggen), hvilken julegodte der er din yndlings?
3. Kryds fingre ;-) Og del gerne opslaget, men det er ikke noget krav for at være med i konkurrencen.

Konkurrencen slutter lørdag den 6. december kl. 23:59 hvorefter jeg trækker en tilfældig vinder som bliver offentliggjort og får direkte besked i løbet af søndag den 7. december.

Jeg glæder mig til at høre om jeres favorit julelækkerier – og at blive inspireret!

Rigtig meget held og lykke alle sammen!

Julehilsner,
Julie / Modern Housewife





  • Comments(35)//www.modernhousewife.dk/#post238

Vaniljekranse med mandler og whiskey

JulPosted by Julie / modernhousewife Mon, December 01, 2014 09:53:26

GLÆDELIG 1. DECEMBER <3

Hej alle I søde læsere derude, nu må jeg endelig ønske jer glædelig jul. Som I ved, har jeg været i julestemning de sidste to uger eftersom jeg skulle nå at bage en masse julelækkerier til et event med arbejdet, og det er derfor svært at undgå at komme i julestemning når hele huset dufter julet og juledåserne er kommet frem ;-) Og som lovet får I hermed en yderst lækker opskrift på vaniljekranse, denne er nemlig spækket med mandler og whiskey - perfect match at I ved det! De er tilmed meget nemme at lave og alle kan være med, så nu hvor det er den 1. december, så er der ingen undskyldning for ikke at hoppe i køkkenet og forkæle dig selv eller én du holder af :-)
Og så husk på at holde øje med bloggen senere i dag, hvor der vil komme en konkurrence eftersom bloggens facebookside (find link til højre) nåede 300 dejlige følgere i weekenden! Tak tak tak <3

VANILJEKRANSE


235g hvedemel
50g mandelmel
40g madler, finthakket (ikke madelmel)
1 vaniljestang
1/2 tsk bagepulver
130g sukker
180g smør, blødt
1/2 dl whiskey
1 æg

Tylpose
Tyller (jeg brugte #4B/bred stjerne)


- Blend mandlerne finthakket (ikke mel) og kom det i en skål sammen med mandelmel, hvedemel og bagepulver
- Blend sukker og en hel ren vaniljestang fint (kornene skal IKKE skrabes ud - hele vaniljestangen blendes!), og kom således i skålen
- Hak det bløde smør i små stykker og ælt det ind i melet sammen med ægget og whiskey'en - og ælt til dejen hænger godt sammen og er blød
- Kom dejen i en Tylpose med en tyller - jeg valgte en bred stjerne (så alle mandelstykkerne kunne komme ordentligt ud) - og lav fine kranse på en bageplade
- Bag i forvarmet ovn 185 grader i ca 10 minutter/til de er let lysebrune (husk at holde øje!)
- Køl af på rist og opbevar i lufttæt bøtte/dåse


Tip: se min video, lagt på min instagram profil, om hvordan jeg former mine fine kranse. Følg dette link: http://instagram.com/p/vgrtLkIEV5/?modal=true



  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post237

Klassisk engelsk fudge - jule edition

JulPosted by Julie / modernhousewife Sun, November 23, 2014 13:08:26

Jeg er begyndt at julehygge lidt herhjemme - har sneget lidt julepynt ind hist og her, og julekagebagningen er sådan set også gået igang, no surprise :-P Nå, men hvis ikke I allerede er begyndt lidt på julen og julestemningen, må vi hellere gøre noget ved det! Og derfor tager jeg forskud på julen her på bloggen også - dog synes jeg det er helt legalt eftersom det er en opskrift som også kan laves uden juleingredienser og dermed kan den laves og nydes hele året ;-) Enjoy og glædelig forjul :-D

FUDGE
(Mange karameller afhængig af størrelse)

125g smør

155g sukker

1 dl mælk

1,5 spsk vaniljesukker

1 dåse kondenseret mælk

- Kom alle ingredienser i en gryde og bring i kog

- Kog karamel, indtil det er blevet mørkere i farven, det tager 15-20 minutter (afhænger både af gryden du bruger, og din kogeplade)

- For at finde ud af om karamel er færdig, kan du nu lave "karamel testen": Sæt en teskefuld karamel i en kop koldt vand og saml den med fingrene. Hvis det bliver til en fast kugle er karamellen færdig dermed færdig. Hvis ikke, skal karamel koge lidt længere - gør tricket igen for at kontrollere

- Vær tålmodig! Og tag ikke karamellen af komfuret, før du rent faktisk kan lave en forholdsvis fast kugle

- Hæld karamellen i en skål og pisk det i ca 10 minutter med en håndmixer eller køkkenmaskine (jeg anbefaler at bruge et køkkenmaskine da 10 minutter er lang tid at stå med en mixer i hånden)

- Hæld karamellen i en lille bradepande med bagepapir, så det bliver 1-2 centimeter i højden

- Sæt karamellen i køleskabet i nogle timer, og skær derefter i mundrette firkanter- Opbevar i lufttæt bøtte, dåse, glas.





  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post236

Hvid chokolade/blåbærmousse på kakao mandelbunde

Andre kager der smagerPosted by Julie / modernhousewife Mon, November 17, 2014 10:39:14

I fredags fyldte min søde far år og vi skulle derfor på besøg til en helt uformel familiefødselsdag med mine søskende og påhæng. Den stod på easy dinner, fodbold, slik en masse og min efterspurgte medbragte kage - so simpel, so good. Denne kan man forberede aftenen inden man får gæster og den valgte pyntning, fem minutter inden gæsterne kommer - så det kan ikke være nemmere - enjoy ;-)

Kakao mandelbund

200g Mandler

5 æggehvider

200g sukker

100g ren kakaopulver

- Tænd ovn på 200 grader

- Pisk æggehvider og sukker stift

- Blend mandlerne til mandelmel og vend det forsigtigt i marengsen

- Hæld kakaopulver ved og vend godt i marengsen

- Beklæd en springform med bagepapir, så bagepapiret kun dækker bunden. Smør/spray resten af siden på springformen med smør/fedtstof og kom nøddemarengsen deri

- Bag i 15-20 minutter og køl af på rist (og opbevar i sølvpapir til dagen efter)

- Nu laves moussen, som derefter skal sættes på køl natten over:


Hvid chokolade/blåbær mousse

½ l piskefløde

200g hvid chokolade

4 blade husblas

250g blåbær, fra frost

- Husblas udblødes i vand i ca 10 minutter

- Piskefløden og chokoladen smeltes i en gryde og husblassen krammes fri for vand og smeltes deri.

- Fløde/chokoladeblandingen kommes i en skål og tildækkes med husholdningsfilm, så det dækker overfladen og op ad siderne på skålen

- Lad stå på køl natten over (og tag nu de frosne blåbær ud fra køl, så de er klar til næste morgen, hvor de skal blendes og vendes i den hvide chokolademousse)

- Næste morgen: Fjern husholdningsfilmen og pisk den hvide chokolademousse stiv ved moderat kraft (håndmixer)

- Kom de optøede blåbær i en food processor/minihakker og blend til en lind masse

- Kom de blendede blåbær i den hvide chokolademousse og pisk yderligere således, at moussen får en fin jævn lyselilla farve

- Saml kagen: Sæt mandelbunden på serveringsfadet og kom en bagering omkring - doser moussen på bunden og glat overfladen. Overdæk med staniol og stil på køl indtil servering

- Pynt med ren kakaopulver (siet over kagen i et tyndt lag) og frys med chokoladespåner eller efter ønske



  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post235

Baileys Bomber

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Sat, November 01, 2014 16:52:02


BAILEYS BOMBER

10 bomber (eller til 4 personer i portionsglas)

150g chokolade (til skalden)
40g sukker + 2 spsk ekstra
1 bæger past. æggehvider
2,5 dl fløde
100g lys chokolade
½ dl baileys
50g mørk chokolade, hakket (til moussen)
80g mørk chokolade (til bunden)


Tilbehør og pynt
Silikoneform formet som en halvrund kugle
10 guldkugler fra Lakrids by Johan Bülow jule edition 2014
Guld glimmer, spiseligt
Lidt mørk chokolade som "lim" af guldkuglen


- Smelt de 150g mørk chokolade og del den i et tyndt lag i silikoneformene og kom på køl til chokoladen er stivnet til en hård skal
- Nu smeltes de 100g lys chokolade
- Imens piskes de 40 g sukker med øggehviderne i én skål til en skinnende merengs og fløden piskes stiv med de 2 spsk sukker i en anden skål
- Afkøl den smeltet chokolade i ca 5 minutter og vend i merengsen
- Tilsæt derefter Baileys og vend deri
- Vend den pisket fløde i Baileys cremen, så den bliber luftig og cremet
- Hak den mørke chokolade og vend i moussen
- Fordel cremen i den hårde chokoladeskal (i silikoneformen) og sæt på køl
- Smelt de sidste 80g chokolade og kom øverst på moussen i silikonenformen således at chokoladen (bunden) hæfter på den hårde chokoladeskal. Stil på køl til chokoladen tørrer og moussen har sat sig godt - ca. 1 times tid
- Tag de halve kugler ud af chokoladeformen og smelt en lille smule chokolade mere
- doser meget lidt chokolade lige i midten øverst på halvkuglen, drys med guldglimmer og placér glimmerkuglen i den smeltet chokolade og hold indtil det størkner (få sekunder)
- Opbevar på køl indtil servering

  • Comments(2)//www.modernhousewife.dk/#post234

Blåstribede vanilje-kys

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Mon, October 27, 2014 09:55:06

For et par uger siden lavede jeg disse fine blåstribede vanilje marengs-kys i forbindelse med at en af mine kollegaer skulle gå på barsel. Og hun venter selvfølgelig en lille babyboy, så der var ingen tvivl om hvordan disse skulle pyntes - jeg synes selv at de blev helt utrolig cute med striber og glimmer. Teknikken bag striberne er en jeg også bruger når jeg laver stribet cupcakes frosting, som jeg har lavet en guide til her (//www.modernhousewife.dk/#post23) - hvilket faktisk er rigtig nemt og så ser det bare super godt ud også! Disse faldt i hvert fald i god jord hos den kommende mor samt resten af kollegaerne - hvilket nok også skyldes den ægte vanilje jeg har brugt til denne opskrift - enjoy :-)

VANILJE KYS
(30 store)
2,5 past æggehvider (2 bæger)
140g sukker
1 vaniljestang
- Halvér vaniljestangen og skrab vnailjekornene ud. Held lidt sukker ved og mast med en kniv på sukker/vaniljekorn, så vaniljekornene således skiller sig ad.
- Kom æggehvider, sukker og vaniljekorn i en skål og pisk til marengsen bliver stiv og skinnende (ca 10 minutters piskning - jeg brugte derfor min køkkenmaskine)
- Kom en tyller på en tylpose (jeg brugte en stor stjernetylle "M1" fra Wilson) og kom nu farvepastaten på, som striber - min guide findes her (//www.modernhousewife.dk/#post23)
- Kom nu marengsen i tylleposen og dosér som toppe i mundrette stykker på en bageplade med bagepapir (husk ikke for store, da de vokser lidt i ovnen)
- Bag i forvarmet ovn på 130 grader i ca 1 time (hold øje undervejs så de ikke bliver mørke)
- Køl af på rist og opbevar i en lufttæt dåse/glas

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post233

Chokoladesnurrer

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Sat, October 18, 2014 12:40:09


Igår stod den på hjemmeaften med min dejlige bedre halvdel og Vild med dans, hvilket nogen så mere end andre..... Jeg er i hvert fald vild med det program! Nå, men da jeg kom hjem kriblede det sådan i fingrene efter at bage noget lækkert til aftenhyggen, og er der noget mit hjem har, så er det muligheden for at være spontant i køkkenet, for uden at skulle ud at handle indeholdte mine skabe ingredienserne til dagens opskrift - en helt ny af slagsen og ny teknik - fine chokoladesnurrer. Og eftersom min kæreste kom sent hjem fra arbejde havde jeg god tid til både at lave mad klar og dessert - behøver jeg at sige at han var en træt, men glad mand? ;-) Og så er de utrolig nemme at lave og smager helt fantastisk - og noget man kan bakse sammen to timer inden de skal serveres! Hav en dejlig lørdag derude hvilket jeg vil gøre med frokost-veninde besøg om lidt og senere skal vi ud og nyde god mad og vin med et vennepar. Lækker, lækker lørdag!

CHOKOLADESNURRER
(12 store snurrer)

Dej:
30g gær
2 dl mælk
1 tsk salt
65g smør
1 æg
30g rørsukker (2 spsk)
400g hvedemel


Fyld:
150g smør, blødt smør
100g rørsukker/brun farin
50g kakaopulver
1 spsk kanel
70g mørk chokolade


- Lun mælken og smuldre gæren deri. Tilsæt salt og rør godt rundt så gæren bliver opløst.
- Smelt smør og pisk i sammen med æg og rørsukker
- Tilsæt tilsidst mel lidt ad gangen og rør godt sammen (dejen skal være glat og elastisk, og gerne lidt klistret)
- Stil til hævning ca en times tid, imens laves fyldet:
- Pisk smør, farin/sukker, kakaopulver og kanel til en ensartet remonce med håndmixer med dejkroge
- Hak den mørke chokolade i spåner
- Kom mel på bordet og rul nu dejen ud til et firkant på ca 1/2 cm i tykkelse
- Smør remoncen ud på hele dejen og drys ligeså chokoladespånerne ud på hele dejen
- Fold dejen sammen på midten og tryk den derefter lidt fast i kanterne. Nu laves snurrerne:
- 1) Skær aflange firkante på ca 4 cm, og skær dem op i midten, så de stadig hæfter ved toppen. 2) Nu lægges en strimel over den anden og den anden over den ene, så der kommer en snogning/fletning. 3) Nu bindes en lille knude med enderne i midten af "snurren".
- Kom på bageplade og efterhæv overdækket med et viskestykke i 30 minutter
- Forvarm ovnen på 190 grader og bag i 15-17 minutter



  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post232
« PreviousNext »