Modern Housewife

Modern Housewife

Jordbærcupcakes med chokoladefrosting og chokoladedrys

CupcakesPosted by Julie / modernhousewife Sat, December 01, 2012 08:56:54

Igår var jeg til reunion med den gamle folkeskoleklasse, hvor nogle havde jeg ikke set siden 5. klasse og andre siden 9. klasse, så det var utrolig sjovt - og festligt! I den forbindelse lavede jeg disse cupcakes med jordbærbund og chokoladefrosting drysset med kakaopulver, som et fint lag på cupcaken. Dejlig aften og dejlige cupcakes! Jeg valgte at pynte dem med sølvglimmer som et fint snelag på den mørke frosting, hvilket gav et supet fint look - og passer perfekt til årstiden - det er i hvert fald hyggeligt at vågne op til snebeklædte københavnske tage - SÅ er det december og jul i mine øjne. Rigtig glædelig JUL og 1. december! Denne kage er dog ikke så julet, men i morgen starter julebagningen for alvor når jeg skal hjem til min mor kl. 10 og bage heeeele dage, ih jeg glæder mig :-)

Jordbær cupcakes

(ca. 30 cupcakes)

375 g hvedemel

300 g sukker

1½ tsk natron

1½ tsk bagepulver

1½ tsk vaniliepulver

5 æg

260 g smeltet smør

3 dl kernemælk eller yoghurt

100 g mørk chokolade

350 g jordbær, frost

- Alt, pånær jordbærene og chokoladen, piskes sammen.

- Imens varmes de frosne jordbær op i en gryde og chokoladen hakkes

- Når jordbærene er helt op tøet kommes de samt lidt af saften og chokoladen i dejen og det hele piskes sammen så jordbærene flåes lidt i stykker, så dejen får en fin lyserød farve

- Dejen fordeles i cupcakesforme og sættes i foropvarmet ovn på 200 grader i ca 15 minutter

- Køl af på rist og imens laves chokoladefrosting

Chokoladefrosting (Martha Stewart "Swiss Meringue Buttercream")

(Nok til 30 cupcakes)

5 past. æggehvide (De svarer til fire bæger i en pakke med fire)

200 g sukker

450 g usaltet blødt smør

1 tsk vanilie sukker (alt afhængig af ønske om anden smagstilsætning)

150 g mørk chokolade

60 g ren kakaopulver

- Pisk med elspisker de past. æggehvider med sukker over varmt vand/vandbad i ca 3 minutter (til sukkeret er smeltet)

- Fjern vandbad og pisk yderligere i ca 10 minutter til massen er kold igen. (Efter vandbad hælder jeg massen i min køkkenmaskine og lader den stå og piske for sig selv, da det godt kan være anstrengende at stå med en elpisker i ti minutter)

- Imens smeltes chokoladen og lad den køle af, dog stadig flydende.

- Derefter tilsættes smør lidt ad gangen til de piskede æggehvider og til sidst vaniliepulver (NB: Frostingen kan begynde at skille når smøret røres i, så pisk videre indtil frostingen bliver glat igen)

- Når massen ikke skiller længere hældes den smeltet chokolade samt kakaopulver i frostingen og der piskes igen, så frostingen får farve efter chokoladen

- Derefter hældes den i en tyller - jeg bruger oftest Wilsons M1 tyller - og smukt ser det ud!

- Disse er pyntet med ren kakaopulver drysset ud over frostingen, lidt sølvglimmer, sølvfarvet sukker og sukkerkugler.

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post112