Modern Housewife

Modern Housewife

Oreo-Chocolate triplecake

Andre kager der smagerPosted by Julie / modernhousewife Fri, January 18, 2013 17:38:37

Fredag = Weekend = Tid til en rigtig synder på bloggen! Igår havde jeg sådan lyst til at

bage og kreere i køkkenet, hvilket resulterede i denne Oreo-Chokolade triplecake. Den består af en rubust chokoladebund, et lag chokolademousse og til ...sidst et lag oreomousse. Kagen er pyntet med vaniliemousse og drysset med ren kakopulver. Det er mine søde kollegaer der er blevet forkælet i dag, og jeg skulle hilse også sige at den bestemt kan anbefales ;-)

HUSK: Kagen er slet ikke så svær at lave, som den måske ser ud :-) Og så skal kagen helst laves dagen før servering!

OREO/CHOKO TRIPLECAKE

Chokolade konfektbund

120 g smør

200 g chokolade, mørk

1 tsk nescafé pulver

1 dl vand

2 æg

1 tsk olie

½ dl fromage frais

½ dl mælk

150 g mel

1 tsk bagepulver

250 g sukker

30 g kakao

- Tænd ovn på 160 grader

- Smør, chokolade, ´vand og kaffe smeltes i en gryde

- Æg, olie og fromage frais piskes sammen og derefter tilsættes de tøre ingredienser samt de varme som er smeltet i gryden

- Dejen hældes i en springform og bages i ca 1 time

- Lad afkøle på rist og imens laves moussene:

Oreomousse

50 g sukker

½ l fløde

12 Oreokiks

- Fløde og sukker piskes stift og de hakkede oreokiks vendes deri og sættes på køl

Chokolademousse

4 blade husblas

½ l fløde

200 g chokolade

30 g ren kakaopulver

- Kom husblas i koldt vand i ca 10 minutter

- Kom de resterende ingredienser i en gryde og smelt det sammen deri (uden at det koger)

- Kram husblas fri fra vand og smelt det i den flydende creme i gryden

- Hæld i en skål og tildæk med husholdningsfilm, så det dækker overfladen og op ad siderne på skålen

- Køl af i køleskabet

- Når cremen er kølet helt af, piskes det stift med en håndmikser

Kagen samles

- Gør den bagte bund jævn og kom chokolademoussen ovenpå, så den er jævn og går i ét med bundens side

- Stil på køl et par timer

- Kom Oreomoussen ovenpå chokoladmeoussen og gør også denne jævn og i ét med bunden samt chokolademoussen.

- Jævn siden med en dejskraber

- Lad stå på køl et par timer eller gerne over natten

- Kagen færdiggøres med pynt: drys let med ren kakaopulver

- Lad stå på køl med husholdningsfilm over, indtil servering



  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post125