Modern Housewife

Modern Housewife

Over-the-top Oreo Cupcakes

CupcakesPosted by Julie / modernhousewife Sun, June 30, 2013 10:23:29

Igår havde jeg de bedste af de bedste på besøg til fødselsdagsfest. Og en lækker festlig aften med lækre venner og veninder skal selvfølgelig være i selskab med lækkerier - og denne aften blev derfor piftet op med disse oreo cupcakes! Der er oreo fra inders til yderst, hvilket man kan se på frostingen, men der gemmer sig også en lille surprise indeni - et hit hos alle ;-)

Oreo cupcakes

(20 cupcakes)

150g smør

150g mørk chokolade

300g mel

200g sukker

3 æg

2 dl yoghurt

1 tsk bagepulver

20 store oreo

20 mini cupcakes til pynt

- Smelt smør og chokolade i en lille gryde

- Imens piskes de resterende ingredienser (pånær oreos)

- Hæld det smeltet smør/chokolade i dejen og pisk videre

- Tænd ovn på 200 grader

- Dejen hældes i cupcakeformen således: 1) hæld 1 tsk dej i bunden af formen. 2) læg derefter en af de store oreos i. 3) Hæld derefter 1 1/2-2 spsk dej oven på oreoen så den dækkes helt og så cupcakesformen er fyldt 2/3 op.

- Bag i ovnen i 20 minutter og køl af efterfølgende (før frostingen bliver doseret)

Oreo frosting

(20 cupcakes)

450g smør

675g flormelis

1 1/2 spsk vand

2 spsk vaniliesukker

250g hvid chokolade

10 store oreos

3 tsk citronsaft

- Pisk alle ingredienser, pånær hvidchokolade, til en jævn masse

- Imens smeltes den hvide chokolade og afkøles bagefter

- Når den smeltet chokolade er nogenlunde helt afkølet, kommes den i smør/flormelis massen og piskes sammen med det, til frostingen bliver luftig og lækker

- Kom de 10 oreos i en minihakker, så de er fint smuldret

- Vend de finthakket/smulret oreos i frostingen og pisk let og kort tid, så hele frostingen har smag af oreo

- Pynt cupcakes med frosting efter ønske (jeg brugte wilton 104) og top den den eventuelt med en mini oreo som jeg har gjort, for at give cupcaken et perfekt oreo-look

- Stil på køl, men tag ud ca en halv time inden servering så frostingen er blød og lækker


  • Comments(2)//www.modernhousewife.dk/#post162