Modern Housewife

Modern Housewife

Majs/porre suppe med laks og broccoli

MadPosted by Julie / modernhousewife Thu, September 26, 2013 09:40:30
Igår havde jeg en veninde på besøg, så jeg lavede en rigtig tøseret (det er i hvet fald ikke lige min kærestes yndlings spise, så det er med at "udnytte" når han ikke lige spiser hjemme), nemlig suppe. Nu hvor vejret lige så stille bliver lidt koldt i det, er det skønt med sådanne varme retter til at holde varmen med. Dette er en nem og smagfuld en af slagsen - perfekt til hverdagen!

Majs/porre suppe med varmrøget laks og broccoli

(2-3 portioner)

1 løg

1 porre

1 majskolbe

2 fed hvidløg, hakkede

Ca 3 spsk olivenolie

1 buillionterning (hønse)

6-7 dl vand

½ dl crème fine

1 majskolbe

1/2 broccoli hoved

salt og peber

saft af ½-1 limefrugt

2-3 laks steaks (á ca 100g)

1 håndfuld plukket persille

- Hak løget semi-fint, porre i halve ringe, pres hvidløg og skær majsene af kolben.

- Sautér løg, hvidløg, porre og majskerner i olivenolie, uden at det tager farve.

- Udblød bullionterningen i vandet (kog vandet med en elkedel før buillionterningen tilsættes) og kom bouillon ned til det sauterede i gryden, og lad suppen koge i 15-20 minutter.

- Når den har kogt i ca 10 minutter sættes de 2-3 laksfiletter i ovnen på 200 grader i 10-13 minutter

- Blend efterfølgende suppen med en stavblender

- Tilsæt creme fine

- Smag til med salt, peber og 1/2 limesaft

- Skær majskernerne af den anden majskolbe og skær broccoli i mindre stykker, og kog dem med i suppen i et minut eller to.

- Smag evt. yderligere til med salt, peber og limesaft.

- Anret suppen toppet med brud af laks og persille. Servér straks.







  • Comments(4)//www.modernhousewife.dk/#post177