Modern Housewife

Modern Housewife

Støt Brysterne: Lyserød chokoladeskal med chokolademousse og midte af friske hindbær

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Sat, October 05, 2013 00:02:01

Jeg synes at brystkræft er en forfærdelig sygdom, ligesom de resterende kræftformer, men denne form for kræft rammer bare så mange kvinder og uden en egentlig grund. Så det skræmmer mig at en sygdom bare kan ramme dig, mig og alle andre kvinder hvor som helst og når som helst, og det er noget jeg virkelig gerne vil støtte op omkring. Jeg vil nemlig hverken miste min mor, mormor, søstre, veninder og andre omkring mig, og heller ej selv skulle sige farvel i utide. Det seneste år er antallet af brystkræftantallet steget da man ved mammografiscreening har kunnet bekræfte flere tilfælde. Det er oftest kvinder over 50 som lider af denne sygdom og hvert år dør ca 1200 kvinder årligt af brystkræft. Chancen for at overleve brystkræft i Danmark er dog stadig stigende hvilket er et resultat af øget støtte og fokus på denne sygdom - nemlig gennem forskning (læs mere om dette på Støt Brysternes hjemmeside). Derfor alle derude - STØT BRYSTERNE. Jeg har støttet ved at sende en sms med teksten STØT A til 1277 og doner med 150 kr (det er NOVA FM som har denne donation igang), for vi skal stå sammen om det her for at forskningen kan fortsætte og rede endnu flere smukke kvinder omkring os! I denne anledning lavede jeg igår denne dessert til nogle smukke kvinder omkring mig som jeg havde på besøg, og som selvfølgelig skulle forkæles: Min mor, svigermor, veninde og mindste lillesøster, som jeg ikke vil være foruden. Min søde kæreste var også hjemme og et styks Støt Brysterne-dessert fik han også, for han vil ikke være mig foruden. I dag er det Lyserød Lørdag som er en dag fyldt med arrangementer rundt om i landet til ære og støtte for brystkræften, så tag en kvinde du holder af i hånden og hop ud i det ganske danske land og hjælp med at støtte - om ikke andet så hop i køkkenet og lav noget lyserødt og støt med en sms - så er vi et skridt tættere på at passe godt på en vi holder af. Rigtig god lyserød lørdag derude - Lad os kæmpe sammen <3 <3 <3

Hvid chokoladeskal med chokolademousse og midte af friske hindbær

(6 portioner/halvkugler)

Chokoladeskal og pynt:

200g hvid chokolade

Lyserød farvepasta

Chokolademousse

3 stk/90g æggehvider

4 æggeblommer

4 spsk sukker med top

100g mørk chokolade

100g lys chokolade

50g hindbær


- Chokoladeskal: Smelt den hvide chokolade og bland det lyserøde farve i så den hvide chokolade bliver lyserød

- Kom 2 tsk smeltet chokolade i hver halvkugle i silikoneformen og smør forsigtigt chokoladen op ad kanten forsigtigt med en pensel eller ske så hele halvkuglen er dækket af chokolade, og sæt i fryseren. Dette gøres igen efter ca 10 minutter, så skallen bliver lidt tyk.

- Brug den resterende smeltet chokolade til pynt (i forbindelse med lyserød lørdag/støt brysterne lavede jeg hjerter og en lyserød sløjfe for at symbolisere sagen)

- Imens laves chokolademousse:

- Pisk æggehvider og 2 spsk sukker luftigt og stil til side

- Pisk æggeblommer og de sidste 2 spsk sukker til en lidt luftig masse

- Smelt al chokoladen og hæld det ved æggeblommeblandingen og rør det godt rundt

- Vend æggehviderne forsigtigt deri

- Kom ca tre tsk chokolademousse i hver skal og kom ca 3-4 hele hindbær i midten og fyld nu resten af skallen op med mousse så den lige præcis når til kanten

- Sæt silikoneformen forsigtigt på frys i 3-4 timer (tag formen fra frys til køl ca 1-1 1/2 time før servering)

- Vend forsigtigt halvkuglerne ud af formen og placér på en tallerken (fx med drys af frysetørret hindbærpulver og små chokoladedutter) og servér straks.





  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post179