Modern Housewife

Modern Housewife

Hindbær muffins med lakridsskyr

Søde Sundere alternativerPosted by Julie / modernhousewife Tue, October 15, 2013 11:59:38
For noget tid siden, lavede jeg disse sunde hindbær muffins på banan, og de smagte rigtig dejligt. Man kan godt smage, at det ikke er en tung kaloriebombe, men hvis man er til søde og sunde alternativer, så vil denne her falde i god jord anyway. Jeg serverede den med topping af lakridsskyr, som egentlig bare er, at jeg vendte lakridssirup i den faste skyr og tilsatte sødemiddel og dryssede til sidst med rå lakridspulver. Da den er lavet på skyr, så er den lidt syrlig i smagen, så man kan med fordel tilsætte ekstra sødemiddel eller drysse godt med lakridspulver, så får den en super dejlig frisk lakridssmag. Muffinsne kan sagtens serveres uden lakridsskyr og gøre mindre sund ved at servere dem med en god klump vanilie eller lakridsis i stedet ;-)


Hindbær muffins (på banan)

(ca 15 muffins)

3 bananer

3 æg

150g hindbær (optøg evt fra frost)

100g mandelmel

50g havregryn som mel

1 tsk bagepulver

1,5 tsk sødemiddel

- Kom bananer og æg i en foodprocessor/blender og blend til det hele er jævnt og flydende.
- Kom de resterende ingredienser og rør godt rundt
- Forvarm ovnen på 180 grader og kom dejen i 15 muffinsforme
- Bag i ovnen i ca 20-25 minutter
- Tag ud og køl på rist, og lav lakridsskyren imens:

Lakridsskyr

250g skyr

5 dråber sødmeiddel

3 spsk lakridssirup

Raw lakrids pulver

Frysetørret hindbær pulver

- Rør sødemiddel i skyren, så den bliver sød efter ønske
- Hæld derefter lakridssirup ved og vend det forsigtigt, så der forbliver lidt mørke lakridsspor i toppingen
- Kom den på køl indtil kagerne er helt kolde
- Hæld lakridsskyr på en tylle med Wilson 1M tyller
- Pynt med fine swirls
- Drys med frysetørret hindbærpulver og raw lakridspulver og servér med det samme!




  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post180