Modern Housewife

Modern Housewife

Rugbrød (for the very first time)

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Wed, October 23, 2013 15:04:03

Jeg har længe villet prøve at lave hjemmelavet rugbrød - ja, som en rigtig housewife gør det ;-) Så her er min version og jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med resultatet! Dog var det nok en lidt stor portion jeg startede ud med og har derfor fryset det ene rugbrød ned til en anden god gang. Men fremadrettet vil jeg nok bare lave en halv portion surdej/rugbrød da vi kun er min kæreste og jeg derhjemme, og det er nu mere lækkert med HELT nybagt rugbrød end et man tager op af fryseren ;-) Og husk på, at I sagtens kan udskifte de kerner jeg har valgt at putte i, men dem i selv foretrækker, det er kun ens egne smagsløg der sætter grænser :-)

Rugbrød på surdej
(Denne opskrift giver to rugbrød)

Surdej
2 dl skummetmælk
30g gær
100g hvedemel
100g rugmel


- Rør alle ingredienser sammen og lad stå i stuetemeratur med et låg liggende løst over i ca 4 dage.
- Rør rundt i surdejen to-tre gange om dagen
- Efter disse ca 4 dage (og til surdejen lugter lidt surt) kan det nu bruges til at lave rugbrød med:


Rugbrød
Surdej
1,2 l lunkent vand
300g hvedemel
400g rugmel
300g rugkerner, skårne
150g speltkerner, hele
50g græskarkerner
salt


- Rør vand og al mel i surdejen (både hvede -og rugmel)
- Tag nu 200g fra dejen og sæt i glas med lå til næste bagning (dette er den nye surdej)
- Tilsæt nu alle kerner og salt til dejen, og rør godt rundt
- Forvarm ovnen på 180 grader
- Smør/spray to rugbrødsforme med fedtstof og fordel dejen i de to forme
- Sæt dem i oven og bag i ca 2 timer (start med 1 1/2 time og hold øje med bagværket derfra)
- Tag d af formen næsten med det samme og køl rugbrødene af på en rist
- Opbevar i en lufttæt box, pose og lign.
- Rugbrødet er fryseegnet!


  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post181