Modern Housewife

Modern Housewife

Kagekampen: Flødekager

Andre kager der smagerPosted by Julie / modernhousewife Fri, November 15, 2013 13:52:21

Nå, igår var dagen hvor ugefinalen blev afgjort, desværre ikke til min fordel. Det er selvfølgelig super ærgerligt, men skidt pyt, for jeg lever stadig højt på de fine, fine ord dommerne kom med - jeg bider specielt mærke i dommer Allans sidste kommentar om at min egen forbedret version af den traditionelle flødekage kartoffelkagen var en "smuk fortolkning". Flottere ord kan man da næsten ikke få ;-) Dog var mit håndværk måske ikke helt i skabet og derfor dette udfald. Men udfordringen i sig selv var meget anderledes end hvad jeg hidtil selv har afprøvet i køkkenet derhjemme, så det var faktisk rigtig fedt at få afprøvet sådan noget, og jeg var bare ovenud lykkelig da min vaniliecreme (som kan være temmelig kompliceret) bare var lige i øjet! Jeg kunne have hoppet og danset af glæde ;-) Og så er jeg også selv rigtig tilfreds med min fortolkning med en nøddebund og vaniliecreme vendt med friske blåbær, vil i hvert fald selv foretrække sådan én af de to versioner, hvis jeg kunne vælge :-)

Alt i alt, har det været en helt fantastisk oplevelse, som jeg bare er glad for at jeg turde hoppe ud i..... Jeg er blevet udfordret på et helt andet niveau og fået mig til at tænke i helt andre baner end hvad jeg normalt ville - og jeg elsker det! Jeg har også mødt fire andre bageglade amatørbagere og det har været super sjovt endelig at være sammen med nogle mennesker som brander få at stå i et køkken som mig selv - vi tog tit os selv i at lyde ekstremt nørdet i vores snakke om cremer, tyller, fondant, mousse og så videre, men tror vidst bare at vi alle var i vores es. Og det synes jeg bestemt også kan mærkes på tv :-) Og det har ikke mindst været fantastisk, at have jeres støtte hele vejen igennem, det har bestemt varmet godt. Så af hjertet TAK for søde beskeder på bloggens facebookside det betyder mere end i aner ;-) <3 På facebooksiden har jeg også lagt lidt billeder op fra min tid i kagekampen, hvis ikke I allerede 'synes godt om' siden, kan i finde dén og galleriet med Kagekampen lige her :-)

Her får i mine opskrifter på kartoffelkagen - den originale samt "modernhousewife style" versionen <3

Den originale kartoffelkages opskrift fandt jeg på politikens hjemmeside som I kan finde her.


KARTOFFELKAGE "MODERNHOUSEWIFE STYLE"

Nøddebund
(1 stor, rund bund eller 4 små sunde bunde)
5 æggehvider

200g sukker

100g hasselnødder, fint hakket

110g mandler, hakket fint og delvist til mel

-­ Tænd ovn på 200 grader

-­ Pisk æggehvider og sukker stift (det tager ca 10 minutter)

-­ Imens blendes/hakkes hasselnødder og mandler så størstedelen bliver til en slags mel og resten er i fine stykker

-­ Når æggehvider og sukker er pisket helt stift, vendes nøddeblandingen deri, så massen bliver jævn

-­ Beklæd en springform med bagepapir, så bagepapiret kun dækker bunden. Smør/spray resten af siden på springformen med smør/fedtstof og kom nøddedejen deri

- Bag i 15­
20 minutter

-­ Når nøddebunden er kølet af udstikkes den til fire runde bunde

Vanilie/blåbær creme
2 dl fløde

30g sukker

1,5 dl fromage frais

1 vaniliestang

50g friske blåbær
-­ Flæk vaniliestangen og skrab kornene ud med en kniv.

-­ Pisk fløden og sukker stift, og vend både vaniliekornene og fromage frais forsigtigt i, så cremen ikke falder sammen (dvs, man må ikke røre rundt hurtigt).

-­ Mos blåbærene med en gaffel og vend dem til sidst forsigtigt i vaniliecremen

Andet
300g marcipan 

Ren kakaopulver
- Rul marcipanen tyndt ud, og udstik til fire cirkler, der passer med kagernes størrelse (laves lidt større, så de kan dække hele kagen).

-­ Dyp den ene side af marcipanfirkanterne i kakao, og placer dem oven på kagerne med kakaosiden opad.

-­ Drys til sidst guldglimmer på toppen af kagerne













  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post189