Modern Housewife

Modern Housewife

Blåbær Kokos Cheesecake

Andre kager der smagerPosted by Julie / modernhousewife Sat, January 11, 2014 10:30:46

Dejligt med weekend efter en lang (men faktisk hurtig) arbejdsuge! Siden jeg afleverede min eksamen i mandags har jeg bare haft bageabstinenser, men på grund af lange arbejdsdage og aftener med forsømt familie og veninder, fik jeg først åbnet op for årets første bagning i torsdags. Og hold det var rart og tiltrængt (selvom det for mange kan virke skørt, så er det i køkkenet jeg slapper aller mest af)! Siden jeg i sommers, til min fødselsdag, kastede mig ud i cheesecake for første gang har jeg bare haft lyst til at lave endnu flere versioner af denne lækre sag. Så i torsdags blev det til cheesecake med blåbær, kokos og hvid chokolade, som mine søde, søde kollegaer nød godt af på arbejdet igår. Og den blev taget imod med kyshånd! Og så er den tilmed ikke så kompliceret at lave, så det er bestemt ikke sidste gang at denne version laves herhjemme og det er bestemt heller ikke sidste gang at der kommer en version af denne på bloggen! Nårh, nu vil jeg nyde min weekend i fulde drag inden den står på endnu en eksamen i næste uge, som gudskelov er den sidste på dette semester (thank god!). Rigtig god weekend fra mig til jer <3

BLÅBÆR KOKOS CHEESECAKE
(ca. 15 personer /springform)

Bund
350g digestive kiks
30g kokosmel
200g smør


- Kom kiksene i en minihaker og blend dem helt fint
- smelt smøret og bland det med kiks og kokosmel
- Kom bagepapir i bunden af en springform (ikke op af siderne) og tryk massen til en bund og lav lidt høje kanter, så bunden "gemmer" det meste af den nederste creme
- Stil på køl, imens laves cremene:


Creme (både blåbær og kokos/hvid chokolade)
4 blade husblas
400g neutral creme cheese (jeg brugte Philidelphia)
1 1/2 dl fromage frais
125g flormelis
1 tsk vaniliepluver
5 dl piskefløde
200g hvid chokolade
50g koksmel
200g blåbær (fros/optåede)

- Udblød husblas i koldt vand i ca 10 minutter

- Rør creme cheese, fromage frais, flormelis og vaniliepulver godt sammen (rør indtil der ikke er flere klumper fra flormelis)
- Kram husblas fri fra vand og smelt det i en lille gryde sammen med en spsk creme cheese-masse
- Når det er smeltet hældes det tilbage i creme cheese-massen og det hele røres igen
- Pisk fløden til skum og vend det forsigtigt i creme cheese-massen
- Del massen I to lige store dele/i to skåle
- Kom de optøede blåbær i en blender og blend dem lind (som en puré) og vend forsigtigt i den ene skål
- Kom blåbærmassen ovenpå kiksebunden(stadig i springform) og stil på køl igen i ca 1 time
- Imens: Smelt den hvide chokolade, køl den lidt af og vend det -og kokosmelen forsigtigt i den anden skål og stil på køl indtil blåbærcremen er kølet godt af i formen
- Kom nu den hvide chokolade-masse ovenpå blåbærcremen og kom den på køl (i ca en time)
- Nu laves den øverste topping - blåbærgele:

Blåbærgele

2 blade husblas
125g blåbær (friske eller optøet fra frost)
100g sukker
2 tsk maizena
1/2 dl vand
En håndfuld flotte og friske hindbær
Blå glimmer (spiseligt)


- Udblød husblas i koldt vand i ca 10 minutter
- Blend blåbærene i minihakker eller blender til en puré
- Kom maizena, sukker, vand og blåbærpuré i en lille gryde og kog op
- Når al sukkeret er smeltet og den begynder at tykne hældes massen igennem en fintmasket sigte i en ny skål
- Kram husblassen fri fra vand og smelt det sammen med den flydende blåbærgele
- Lad det køle lidt af (evt. 2 minutter i køleskabet) og hæld det over den stivnede cheesecake
- Drys med lidt blå glimmer rundt i hele kanten af kagen/formen og læg nu forsigtigt de friske blåbær hele vejen rundt i kanten, så de stivner fast sammen med geléen
- Stil kagen på køl igen i et par timer eller natten over
- Ved servering: Skær forsigtigt øverst rundt langs kanten hvor geléen hæfter, for at frigøre noget der skulle sidde fast, når springformen skal af og flyt kagen over på ønsket serveringsfad
- Opbevar i køleskab indtil servering




  • Comments(1)//www.modernhousewife.dk/#post196