Modern Housewife

Modern Housewife

Vaniljekranse med mandler og whiskey

JulPosted by Julie / modernhousewife Mon, December 01, 2014 09:53:26

GLÆDELIG 1. DECEMBER <3

Hej alle I søde læsere derude, nu må jeg endelig ønske jer glædelig jul. Som I ved, har jeg været i julestemning de sidste to uger eftersom jeg skulle nå at bage en masse julelækkerier til et event med arbejdet, og det er derfor svært at undgå at komme i julestemning når hele huset dufter julet og juledåserne er kommet frem ;-) Og som lovet får I hermed en yderst lækker opskrift på vaniljekranse, denne er nemlig spækket med mandler og whiskey - perfect match at I ved det! De er tilmed meget nemme at lave og alle kan være med, så nu hvor det er den 1. december, så er der ingen undskyldning for ikke at hoppe i køkkenet og forkæle dig selv eller én du holder af :-)
Og så husk på at holde øje med bloggen senere i dag, hvor der vil komme en konkurrence eftersom bloggens facebookside (find link til højre) nåede 300 dejlige følgere i weekenden! Tak tak tak <3

VANILJEKRANSE


235g hvedemel
50g mandelmel
40g madler, finthakket (ikke madelmel)
1 vaniljestang
1/2 tsk bagepulver
130g sukker
180g smør, blødt
1/2 dl whiskey
1 æg

Tylpose
Tyller (jeg brugte #4B/bred stjerne)


- Blend mandlerne finthakket (ikke mel) og kom det i en skål sammen med mandelmel, hvedemel og bagepulver
- Blend sukker og en hel ren vaniljestang fint (kornene skal IKKE skrabes ud - hele vaniljestangen blendes!), og kom således i skålen
- Hak det bløde smør i små stykker og ælt det ind i melet sammen med ægget og whiskey'en - og ælt til dejen hænger godt sammen og er blød
- Kom dejen i en Tylpose med en tyller - jeg valgte en bred stjerne (så alle mandelstykkerne kunne komme ordentligt ud) - og lav fine kranse på en bageplade
- Bag i forvarmet ovn 185 grader i ca 10 minutter/til de er let lysebrune (husk at holde øje!)
- Køl af på rist og opbevar i lufttæt bøtte/dåse


Tip: se min video, lagt på min instagram profil, om hvordan jeg former mine fine kranse. Følg dette link: http://instagram.com/p/vgrtLkIEV5/?modal=true



  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post237