Modern Housewife

Modern Housewife

Sunde dadel "snebolde" romkugler

Søde Sundere alternativerPosted by Julie / modernhousewife Sat, December 20, 2014 18:28:56

Endelig er dagen kommet, hvor vi smutter afsti afsted mod sol, varme og afslapning Down Under. 3 1/2 uges 'rundrejse' (ikke packpacking!) langs Australiens kyst hvor de største byer i hvert fald skal besøges. Vi har netop haft vores familier på besøg til julehygge og farvel-visit og nu skal de sidste ting pakkes inden afrejse i nat - nu kan vi bare heller ikke vente længere. Min bedre halvdel og jeg på en strand juleaften, en lille weekenden i Adelaide, videre til Sydney hvor nytårs aften skal fejres med min kærestes bror og hans kæreste som er bosat der på 3. år, derefter lejer vi en bil hvor den står på to-mands roadtrip op langs kysten til Brisbane og til sidst, en flyvetur til melbourne hvor de sidste dage skal nydes inden hjemturen melder sig i slut januar - vi kan liiige holde til det ;-) Nå, men derfor er dagen i dag også vores sidste juledag i år, og derfor får I nu årets sidste jule opskrift - og denne er nok min største favorit i år! Måske også en opskrift I vil sætte pris på nu, hvor man måske er ved at have fået for meget at julens (måske alt for) søde sager :-) Denne er et sundere alternativ til julelækkerier eller den klassiske romkugle, som jeg er fan af! Utrolig nem og smager helt fortryllende - måske bunder det i mit valg af ægte mørk rom ;-) Enjoy og GLÆDELIG JUL <3

PS. hvis I vil følge lidt med privat, så følg bloggens instagram profil @modernhousewifedk hvor jeg nok også vil smække et lille billede op eller to undervejs på rejsen :-)

SUNDE "SNEBOLDE" ROMKUGLER
(ca 25 mundrette kugler)

310g dadler
1/2 dl god mørk rom
40g ren kakaopluver
100g mandler, mellem hakket
50g kokosmel + ekstra til pynt

- Kom mandlerne i en foodprocessor/mini hakker og blend til de er mellem hakket (hverken for groft eller for fint), og kom dem derefter i en skål
- Fjern stenene fra dadlerne og kom dem i foodprocessoren/mini hakkeren og blend til en lind masse
- Kom de resterende ingredienser ved (inkl. de hakket mandler) og belnd videre til en lind, jævn og fast masse - den må ikke være alt for blød, da der skal kunne trilles kugler af massen
- Rul mundrette kugler, tril i kokosmel og placér på en bagepapirsklædt fad og sæt på køl til de er fast
- Opbevar i en boks på køk så de vedholder deres runde form




  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post242