Modern Housewife

Modern Housewife

Blinis med rug

MadPosted by Julie / modernhousewife Mon, April 13, 2015 10:35:29


Efter en dejlig weekend med masser af sommerfornemmelser, kommer der hermed en skøn, skøn opskrift på ægte sommerfølelse og drømmen om at sidde i haven med et godt glas hvidvin og nyde disse i godt selskab. Og det var netop sådan de blev serveret! Dog ikke i haven, men i godt selskab med god vin til en påskemiddag vi holdte hjemme. Det var mit første forsøg af blinis og de lykkedes super godt skulle jeg hilse at sige -og så er de nemme og smager skønt, specielt når de toppes med friske stenbiderrogn!

BLINIS
(10-12 stk)

50g hvedemel
50g rugmel
1/2 tsk bagepulver
1 knivspids salt
1 knivspids sukker
1 æg
10g smør
1 dl mælk
1 dl skyr


Topping
Skyr
Rødløg
Stenbiderrogn
Rejer


- Smelt smør
- Imens kommes alle ingredienser i en skål, det smeltede smør tilføjes og der piskes med en håndmixer til en lidt tyk, men flydende dej
- Kom lidt smør på panden og placer ca 1 1/2 spsk dej på panden

- Når blinis'en er brunet lidt, vendes den med en pallet så den ligeledes bliver brunet på den anden side
- Således laves alle blinis indtil der ikke er mere dej
- Serveres kolde med topping, som ved denne servering indeholdte:
- 1 spsk skyr, finthakket rød løg, rejer og til sidst, og ikke mindst den mest væsentlige ingrediens, stenbiderrogn på toppen





  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post249