Modern Housewife

Modern Housewife

Bake-off? Er det en metode? Sådan får du success og lækkert kvalitet brød!

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Mon, May 04, 2015 09:39:19

Hvilke ord forbinder du når der nævnes at noget er bake-off? Fast food? Dårlig kvalitet? Ufærdigt? Usundt? Sådan noget "fra tanken"? Møllehjul fra supermarkedet? Ja, kært barn har mange navne og uheldigvis for bake-off, har dens metode ofte en negativ klang. Og ja, jeg skriver metode, for det er hvad bake-off er. Mange tror at bake-off er en type brød, altså noget fast-not-good-usundt kind of brød, men der må jeg lige råbe op og slå noget fast, en gang for alle... Bake-off er en metode! En metode hvorpå man kan sikre kvaliteten i brødet trods nedfrysning. Og ja, det er rigtig, at mange fast-food shops og tanke gør brug af brød bagt med denne metode - og ja, der nævnte jeg det selv - men selvom de nævnte steder har et ry for at være 'stedet man nok ikke lige køber brød til søndagsbrunchen', så vil jeg gerne love, at du efter at have læst det her indlæg, er blevet meget klogere.... ;-)

Først og fremmest må jeg nok hellere lige afsløre at jeg også selv har tænkt de ovenstående tanker. Afsløret! Så da jeg blevet inviteret med til et blogger event i det rustikke og lækre Timm Vladimirs køkken, arrangeret af Statoil i samarbejde med Holms Bageri og Nordisk brødhus, med fokus på denne bake-off metode, så blev jeg nysgerrig. For jeg tænkte også, hmm Statoil? Deres brød kender jeg da godt? Altså, som noget jeg køber til manden (som ikke er så kvalitets og sundhedsbevidst som jeg) og går selv hen I Emmerys når jeg skal forkæles, for så er jeg sikker på råvarerne og kvaliteten er på plads. En kontrast og et mind-set jeg ved at mange af jer derude også går med... for hvad lyder egentlig bedst, "... jamen det har jeg købt på tanken overfor" eller "...jamen det har jeg købt i det lille nyåbnede bageri, hvor der simpelthen var så hyggeligt og..."? Ja, jeg ved godt hvad mange gerne helst ville kunne slynge ud, tror jeg. Mig selv inklusiv! Og det er netop dette mind-set Statoil gerne vil have ændret. Om det er svært, ja! Meget. Og igen, her tænker jeg også mig selv inklusiv! Men ikke mindst, så er måden hvorpå Statoil vil gøre sit for at ændre denne bake-off/jeg-køber-brød-på-tanken mind-set, at de i samarbejde med Holms Bageri (Illums bageren) og Nordisk brødhus har eksperimenteret og udviklet brød som er højt niveau (a la det brød man køber hos de lækre fancy bagere) bagt som bake-off. Netop så Statoil altid kan sikre sine kunder, at det her brød "fra tanken" faktisk ER baseret på de rigtige råvarer og af høj kvalitet. Et godt eksempel på, om det nu kan være sandt? Og om ikke man kan smage forskel på om hvorvidt det er Nybagt (Holms bager) eller bake-off (Statoil)? Det er nogle spørgsmål der blev besvaret under eventen da os bloggere som var blevet inviteret ind, skulle smage to slags brød og efterfølgende skulle notere hvilket man troede var hhv. fra Holms bager og Statoil - og faktisk blevet svaret 50-50. Og det synes jeg alligevel er imponerende og ret sigende, at halvdelen af selskabet troede, at Holms Bageri's brød var 'det fra Statoil' og omvendt. Men som Morten Holm Knudsen, som har drevet Holms Bagerier siden 1988, sagde, så er det lige før at bake-off metoden gør brødet endnu mere saftigt og frisks pga. at det har været på frost, så det gør det hele mere lækkert. Så bare for at slå det fast endnu engang, brød fra Statoil ER kvalitet, det er udviklet i samarbejde med nogen af Danmarks mest erfarne bagere og så smager det bare godt, så lad mig høre, hvor mange af jer tør fra nu af godt at servere brød fra Statoil til næste søndagsbrunch? Jeg tør godt afsløre, at jeg allerede har været en tur forbi, og det var bestemt en positiv oplevelse!

Og så tænker nogen nok, om denne metode er svær? For ellers ville det da være smart i en travl hverdag at have fryseren fyldt med lækre brød til uventet gæster? Og der kan jeg give jer et rungende N E J. Det er ikke svært på nogen måde! Jamen hvordan gør man så?
Heldigvis har jeg været så heldig at få den yderst lækre opskrift på det brød som Statoil faktisk har i salg nu, og som er i samarbejde med de dygtige brød producenter, så du får hermed...

Statoil & Holms bedste tips og opskrift:

SÅDAN FÅR DU SUCCESS MED BAKE-OFF

BAKE-OFF MANITOBABRØD

(to store brød)

940g Manitoba mel (det er meget vigtigt at dette ikke bliver erstattet af almindeligt hvedemel da det vil få det tunge brød til at falde sammen efter frost)

40g solsikkefrø

40g hørfrø

40g havreflager

40g flydende surdej

24g salt (med jod)

20g mørk brødmalt

5g gær

600 ml vand 1

200 ml vand 2

NB! Skal dejen være frosset ned i mere end en måned, anbefales det at tilsætte dejen 24g af bagehjælpemidlet Ireks frost diamant, så gæren ikke "dør" på frost.

- Alle ingredienser på nær salt og vand blandes i en røremaskine og køres 10 minutter ved langsom hastighed til dejen er skær.

- Derefter køres dejen yderligere 10 minutter hurtigt med salt og det sidste vand tilsættes løbende.

- Dejen lægges til hvile i ca. 1 time

- Dejen deles nu i to, slås sammen som brød og lagt på bageplader med mel

- Forbages i 40 minutter ved 210 grader, hvorefter brødet fryses ned.

- Inden brødet skal spises:

- Tag det frosne brød ca 2-3 timer inden det skal serveres, eller det kan også optø i køleskabet natten over.

- Når det er optøet efterbages brødet i 11 minutter ved 180 grader.

- Hvis det efterbages direkte fra frost, skal bagetiden forlænges.

- Velbekomme!

FØR DU GÅR IGANG... og hvis du har lyst til at udfordre dig selv med bake-off metoden, så får du her lige nogle af de vigtigste råd fra brød-eksperterne:

Først og fremmest, så skal du give dejen masser af kærlighed og tålmodighed! Og derudover, hvis du følger disse tips så garanteres der et lækkert brød at sætte tænderne i efter endt bagetid, værsgo'!

Tip 1. Råvarer:

Det hele starter med de gode råvarer. Det er råvarerne der sikrer de unikke bageegenskaber, så dejene kan udvikle sig og smage som de skal. Et eksempel på dette er Manitobamelet, der har et højt indhold af protein, hvilket betyder, at du kan tilsætte mere vand til dejen, og fx få et mere saftigt brød.

Tip 2. Håndværk:

En god bake-off den kræver respekt for måden hvorpå dejen æltes og køres i røremaskinen. Æltningsprocessen og efterhævningen er vigtige for at godt bake-off resultat. Det kræver tålmodighed men er absolut det hele værd.


Tip 3. Bagetid:

Vil man opnå det helt perfekte brød er afbagningsprocessen den sidste vigtige præmis for det gode bake-off resultat. Husk derfor at stoppe bageprocessen i tide -efter 40 minutter tages brødet ud og fryses ned. Det frosne bagværk skal efterfølgende bages i 11 minutter (brødet skal være tøet op inden, ellers skal bagetiden forlænges. Optøgningen tager 2-3 timer eller også tøs op i køleskabet natten over). Bake-off skal altid bages i en 180 grader varm ovn.

Mere er der ikke at sige end at jeg håber at I også føler at I er blevet lidt klogere på denne metode og muligheden for at Statoil også kan være vejen frem for kvalitet, gode råvarer og masser af smag!

Rigtig god fornøjelse!













  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post250