Modern Housewife

Modern Housewife

Chocolate Chip Cookies - de helt klassiske!

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Thu, August 18, 2016 07:48:23

Hvornår er det ikke cookie o' clock? Jeg vil i hvert fald mene at der altid er plads til sådan en fætter, om ikke andet er mit favorittidspunkt for sådanne lækkerier om eftermiddagen og helst gerne i selskab med en go' kop kaf'! Og gerne skal de kunne laves på nul-komma-fem når man faktisk har lyst og ikke vente flere timer... Ja, sådan én er jeg ;-)

Well, disse er virkelig nogen som tager ingen tid at kreere og det er de aller simpleste ingredienser som de fleste nok 'har på lager' i køkkenskabene og så er de både smooth, chewey og lidt sprøde - Helt perfekte, if I must say<3 Så ja, nu er der ingen undskyldninger for ikke lige at invitere søde venner spontant på cookies! Denne opskrift tryller ca 60 cookies i perfekt størrelse (dvs ikke de kæmpe cookies man også kan købe nogle steder, i så fald, bliver der i hvert fald ikke 60 stk ud af dejen) og ellers kan man med fordel halvere portionen hvis man ikke har behov for så mange. Men ellers, så er det den perfekte værtindegave og dine kolleager vil helt sikkert også gøre dig til månedens medarbejder hvis du lige medbringer de her cookies, og ellers så må man jo også gerne spise dem alle sammen selv, hi hi... E N J O Y ;-)

CHOCOLATE CHIP COOKIES
(ca 60 stk)

6 dl hvedemel

2,5 dl sukker

3 dl brun farin

1 tsk bagepulver

1 tsk natron

2 tsk vaniljesukker

200g smør

2 æg

150g chokolade

- Sukker, brun farin, smeltet smør røres sammen med en elpisker med dejkroge
- Ægget tilsættes og piskes med
- Tilsæt hvedemel, bagepulver, natron og vaniljesukker og pisk igen så dejen bliver homogen

- Til sidst hakkes chokoladen (jo mindre det er færdigkøbte chokolade knapper) og vendes i dejen

- Tril kugler af dejen og placer kuglerne på en bageplade med bagepapir, med lidt afstand i mellem da de flyder ud og bliver til cookies inde i ovnen (derfor er det meget vigtigt, at man ikke maser dejkuglerne flade før de kommer ind i ovnen)
- Forvarm ovnen på 190 grader og bag i 9 minutter (cookiesne kan godt virke underbagt når de tages ud, men der er det meget vigtigt at de ikke får mere end det angivet minutter, da de ellers godt kan blive tørre/hårde)
- Køl af på rist og opbevar i en lufttæt dåse











  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post266