Modern Housewife

Modern Housewife

Franske Macarons

Søde lækkerierPosted by Julie / modernhousewife Thu, July 26, 2012 16:21:22

Da jeg var i Paris med min kæreste i marts smagte jeg de populære franske macarons for første gang(det ville jo være dumt andet når nu man er i landet hvor de kommer fra), og jeg blev virkelig overrasket over hvor godt de smagte. Det er en lille lækker kage, med meget lækker smag! Jeg er i hvert fald blevet vild med dem, og har længe selv haft lyst til at lave dem, så nu er tiden kommet og de er blevet lige så fine og lækre som jeg husker - men det skyldes måske at jeg har snuppet dessertkokken Nikolaos Stranges' (Læs om hans cakeaway her) opskrift, så snup I den også, for det er nyddelse for enhver :-)

Franske Macarons

8 stk

50 g mandelmel

78 g flormelis

33 g æggehvider

13 g sukker

Evt farvepasta

- Bland mandelmel og flormelis godt sammen (så der ingen klumper er)

- Piske æggehvider langsomt og tilsæt sukker lidt ad gangen. Pisk til hviderne bliver tykke og skinnende blanke

- Tilsæt evt farve (jeg tilsatte lyserød fravepasta fra Wilson)

- Bland mandelpulveret i æggehvider så den er blank, men ikke er flydende (hvis den bliver for tyk, bliver konsistensen sej og hvis den bliver for flydende kan macaronsene ikke holde faconen)

- Tegn ens runde cirkler på bagepapir (ca. 3 cm i diameter) og fordel dejen derpå med hjælp af en tyller/sprøjtepose)

- Lad dem tørre ca en halv time på bagepladen inden bagning

- Bag i 10 minutter på 160 grader

Chokoladecreme:

2,5 dl fløde

100 g chokolade

- smelt fløde og chokolade sammen i en lille gryde

- Fløde/chokoladeblandingen kommes i en skål og tildækkes med husholdningsfilm, så det dækker overfladen og op ad siderne på skålen

- Lad stå På køl i min. 3 timer og gerne natten over, hvorefter det piskes op til en creme.

- Læg chokoladecreme mellem macaronsene to og to, og stil på køl inden servering

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post36