Modern Housewife

Modern Housewife

Brød: Club Sandwich

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Wed, August 01, 2012 21:20:17

Som lovet kommer de koldhævet brød, i form af club sandwich, hermed på bloggen. En god dej, som giver brød som specielt er velegnet til et aftensmåltid da de i den grad mætter. Men jeg er ikke tvivl om, at de også ville være gode som nybagte morgenboller med smør en lørdag morgen :-)

Brød med touch af quinoa

ca 15 boller / 2 store brød)

1 l. koldt vand

10 g gær

35 g salt

50 g quinoa

50 g rugkerner

850 g hvedemel

250 g rugmel

1 spsk tahin

- Rør gær og salt ud i 1 dl af vandet

- Rør derefter tahin i og tilsæt resten af ingredienserne efterfølgende

- Rør/ælt i 15 minutter (hvilket uden tvivl er hårdt med håndkraft, så jeg brugte min køkkenmaskine på andet niveau i hastighed)

- Lad dejen koldhæve i mange timer, hvis muligt natten over da det gør dem mest luftige og lækre, ellers så minimum en time.

- Form dejen efter ønske. Jeg formede store boller (til aftenens club sandwich), små boller og et brød.

- Bag i forvarmet ovn på 225 grader i ca 15-20 minutter

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post41