Modern Housewife

Modern Housewife

Pizza: Kylling, bailikum og rugmel

MadPosted by Julie / modernhousewife Mon, September 03, 2012 21:07:50

Sund, lækker og nem pizza. Tonights dinner stod på hjemmelavet pizza på bund på baggrund af rugmel og havregryn, så den er sund, fiberig og meget mættende. Derudover er der masser af lækkert fyld, som selvfølgelig kan ændres efter ens egent ønske, men her er aftenens version.

Pizza med kylling og basilikum

(1 stor pizza eller to mindre)

Bund:

100g rugmel

100g hvedemel

1 dl havregryn, finvalsede

2 dl lunken vand

10g gær

½ tsk salt

Fyld:

300g kyllinge inderfilletter

Stor håndfuld frisk basilikum

7 cherry tomater

1 lille ds tomatpuré

100g ost, rebet

4 gulerødder, revet

- Bund: Rør gæren og salt ud i det lunkne vand (i en skål)

- Kom resten af ingredienserne i, og rør godt rundt med en ske

- Stil til hævning mellem ½-1 time (eller længere hvis tiden er til det)

- Tænd ovnen på 200 g og steg kyllinge inderfiletterne på panden

- Skær cherry tomater i skiver, riv gulerødderne og riv de pandestegte kyllingestykker i mindre og mundrette stykker

- Når dejen er færdighævet rulles den tyndt ud (hav lidt ekstra mel ved din side da dejen godt kan klistre). Jeg lavede to pizza ud af dejen, en med 1/3 af dejen (til mig) og en pizza ud af 2/3 af dejen (til min kæreste).

- Læg de/n udrullede dej på bagepladen og smør den hele med tomatpuré

- Fordel tomatskiver, gulerødder og kylling på bunden, og kom derefter basilikum på og top det hele med revet ost

- Sæt i ovnen og bag i ca. 15 minutter

- Servér med det samme, så pizzaen stadig er lun

  • Comments(0)//www.modernhousewife.dk/#post71