Modern Housewife

Modern Housewife

3 etagers 25 års fødselsdag

Fondant kagerPosted by Julie / modernhousewife Tue, February 05, 2013 09:53:55

I fredags havde min kæreste, som nævnt, fødselsdag... Og i den forbindelse havde jeg arrangeret en surprise-fest som han heldigvis ikke anede ville finde sted (mission accomplished)! Og i forbindelse med den anledning, ville jeg kreere en masse lækkert, når nu det skal være....;-) Så jeg kreerede (for første gang!) en tre etagers fondant kage, popcakes, cupcakes, pesto snegle og lakserolader.. mums! Disse opskrifter kommer på bloggen de næste par dage, dog har jeg allerede lavet lakerolader en hel del gange, så en opskrift på disse, kan allerede findes på bloggen her. Men her får du så en guide/fremgangsmåde til at lave en tre-etagers kage, hvis du skulle have lyst til at kaste dig ud i sådan én :-)

3 ETAGERS FONDANTKAGE

3 springforme i forskellige størrelser

1,5 kg fondant

10 pinde (i ca 5-7 mm. diameter) i en størrelse hvor det er muligt at klippe den til, så den passer på kagens højde, da disse skal bruges som stabilitet til kagen når den stables/samles

1 fad kagen skal serveres på

2 papcirkler hvor de to andre kager skal stå på (disse klippes til, så de har samme størrelse som selve kagen derpå - dette gøres først lige inden kagen samles)

__________

1. Step: Bundene laves (to dage før kagen serveres)

Lyse bunde (laves 2½ portion)

(Til en springform på ca 22-25 cm - kagen deles i tre bunde)

375 g hvedemel

300 g sukker

1½ tsk natron

1½ tsk bagepulver

1½ tsk vaniliepulver

5 æg

260 g smeltet smør

3 dl kernemælk eller yoghurt

- Alt piskes sammen og kommes i en springform og sættes i foropvarmet ovn på 170 grader i ca 50 minutter.

- Lad stå i springform i ca. 10 min og derefter afkøl på bagerist

- Pak ind i sølvpapir og stil på køl

_________

2. Step: Mouessene laves (to dage før kagen serveres, ligesom bundene)

Jordbærmousse (Laves 2½ portion)

250g jordbær

2 spsk sukker

1 tsk vaniliesukker

2 dl yoghurt

5 dl fløde

5 husblas

- Pisk fløde og sæt på køl

- Husblas udblødes i vand i ca. 10 minutter

- Imens koges bær og sukker og vaniliesukker tilsættes

- Kram husblassen fri fra vand og smelt i de kogte bær

- Yoghurt vendes i de kogte bær og det hele vendes i flødeskummet og sættes på køl

Daim/chokolade mousse (Laves 2½ portion)

½ l piskefløde

200g chokolade (jeg brugte 100g lys og 100g mørk)

100g Daim, hakket

4 blade husblas

- Husblas udblødes i vand i ca 10 minutter

- Piskefløden og chokoladen smeltes i en gryde og husblassen krammes fri for vand og smeltes deri.

- Fløde/chokoladeblandingen kommes i en skål og tildækkes med husholdningsfilm, så det dækker overfladen og op ad siderne på skålen

- Lad stå på køl indtil brug (og gem også hakket daim indtil brug)

_________

3. Step: Saml kagerne (dagen før servering/gerne om morgenen)

- Del alle kagerne i tre bunde og pisk chokolademoussen fast og vend med hakket daim

- Start med at sætte én bund fra den største af kagerne på dét fad hvor kagen skal serveres

- Sæt en springform udenpå og læg et lag jordbærmousse, derefter en bund mere, så et lag chokolademousse og ti sidst læg den sidste bund på.

- Dæk med sølvpapir, sæt i køleskab og gør det samme med de andre kager (disse skal dog sættes/samles på en papcirkel).

_________

4. Step: Opsmør kagen (dagen før servering, inden den overtrækkes med fondant)

- Når kagerne har stået på køl i ca 5 timer, skal de opsmøres og overtrækkes med fondant. Tag derfor én af kagerne ud (jeg vil foreslå at starte med den største)

Vanilie Opsmøring

(til tre kager)

150g blødt smør

150g palmin, stuetemperatur

600g flormelis

6 spskmælk

3 tsk vaniliesukker

- Pisk alle ingredienser sammen til en blød, hvid og luftig masse

- Fjern springformen og ret siderne på kagen med en kniv, så de bliver jævne

- Smør vanilieopsmøringen på kagens sider og top, så den bliver nogenlunde jævn over det hele, og så man ikke kan se selve kagen (se nednstående venstre billede)

________

5. Step: Overtræk med fondant (dagen før servering, LIGE efter kagen er blevet opsmørt)

- Tag ca 600g fondant og ælt det lidt (dette svarer til den største af kagerne)

- Drys med lys stivelse (da det får fondant til ikke at klistre for meget når det bliver håndvarmt)

- Begynd at udrulle fondanten med en køkkenrulle eller en rullepind (sådan en bruger jeg og denne kan købes hos fx specialkøbmanden. Se evt. ovenstående højre billede.

- Fondanten udrulles til en tykkelse på ca. 2 mm og derefter lægges det udrullet fondant ud over kagen, så den dækker hele kagen.

- Nu skal findanten forsigtigt arbejdes flot på plads, ud over kagen, så der ingen folder forekommer.

- Arbejd med et lille område ad gangen og med uret rundt. Masér fondanten ned til bunden så kagen dækkes fuldstænding.

- Skær med en kniv, nede ved kagekanten, så fondanten bliver jævn og dermed "lukker" kagen.

- Stil kagen på køl igen og tag den næste størrelse i rækken: først opsmøring og derefter fondant

________

6. Step: Saml/stabel kagerne (på selve dagen, så den kan blive pyntet)

- Tag faddet med den største kage ud og skær 5 af pindene til således, at de har samme højde som kagen.

- Disse sættes ned i kagen således: én i mindten af kagen og de fire andre i en firkant i diameter som passer til kage nr. to's størrelse

- Kage nr 2's papcirkel klippes helt ind til selve kagen, så denne ikke rigtig kan ses

- Ligesom ved den største kage, skæres de sidste 5 pinde til, så de har størrelse etfer kage nr 2.

- Disse sættes i kagen, ligesom ved kage nr 1.

- Kage nr 3 (den mindste/øverste) klippes nu også til, så papcirklen ikke kan ses

- Nu placeres kage nr. 2 ovenpå kage nr 1 og kage nr. 3 ovenpå kage nr. 2, så kagen nu er på tre etager.

_______

7. Step: Pynt kagen

- Nu kan kagen pyntes efter eget ønske. Jeg kan anbefale at lave noget pynt som dækker dér hvor kagerne skiller (når de er stablet), så jeg farvede noget fondant grønt og lavede en perlerække for at dække. Men alt er muligt, det er kun fantasien der sætter grænser!

- Lad stå på køl og tag ud ca et kvarter/halv time inden servering :-)

  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Julie / modernhousewife Tue, April 09, 2013 12:23:42

Hej Louise,

Tusinde tak :-)

Den er nok til ca 50 personer ville jeg tro. Hvis du kun har én str. springform, så ville jeg lave 3 x 375 g mel (og så skære bundene til når de var bagt og delt), men hvis du har tre forskellige str. så er det nok med 2,5 x 375g mel.

Hilsen Julie

Posted by Louise Andersen Wed, April 03, 2013 15:53:14

Hej, meget flot kage :) .. Hvor mange personer er den til? Du skriver, at man skal lave 2 1/2 potion af fx bundene, er det så 2,5 x 375 mel?

Hilsen Louise