Modern Housewife

Modern Housewife

Kokostoppe - søde men sunde

Søde Sundere alternativerPosted by Julie / modernhousewife Mon, July 08, 2013 08:59:42

Hvad er bedre end at kunne spise søde lækkerier uden dårlig samvittighed? Jeg elsker kokostoppe, men specielt her op til sommeren, er jeg ikke fan af alt for meget som indeholder syndige ting, og jeg tvivler på at jeg ikke er den eneste.. Ikke desto mindre har jeg svært ved at undvære lidt sødt HELT, så jeg har udviklet denne opskrift på kokostoppe uden sukker, smør og andre bikini-fjendtlige ingredienser. Dog er de selvfølgelig dyppet let i mørk chokolade, så lidt sukker er der dog, men det er begrænset - men lige gyldigt hvad, vil jeg ikke undlade at dyppe dem i lidt chokolade, de bliver lige ti gange bedre ;-) Hav en fortsat dejlig sommer og håber i nyder de dejlige sommerdage som er over os i Danmark i øjeblikket lige så meget som jeg gør - den danske sommer er og bliver en af de dejligste!

Sunde kokostoppe

(ca 15-20 stk)

150g hvide bønner

2,5 past. æggehvider

4 spsk sødemiddel

2 dl kokosmel

1 tsk vaniliepulver

1 tsk bagepulver

ca 50g mørk chokolade

- Udblød de hvide bønner i kold vand i 10 timer (jeg sætter dem i vand natten over)

- Efter de 10 timer koges de i nyt vand i 50 minutter

- Hæld vandet fra bønnerne og lad dem køle af

- Blend Bønnerne i en minihakker/blender

- Tilsæt derefter æggehvider, sødemiddel, vaniliesukker, bagepulver og 1 dl kokosmel og blend videre til en klæg masse

- Hæld massen i en skål og tilsæt den sidste 1 dl kokosmel og rør det godt og ensartet sammen

- Tænd ovnen på 180 grader

- Form kokosmassen til små toppe og sæt på en bageplade

- Bag i ovnen i ca 15-20 minutter til toppene er gyldne

- Køl af og smelt den mørke chokolade imens

- Dyp bunden af kokostoppen i den smeltet chokolade og læg dem på siden, på et stykke bagepapir, og kom i køleskabet til chokoladen stivner

- Opbevar i en lukket plastikbox indtil servering

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.