Modern Housewife

Modern Housewife

Klassisk engelsk fudge - jule edition

JulPosted by Julie / modernhousewife Sun, November 23, 2014 13:08:26

Jeg er begyndt at julehygge lidt herhjemme - har sneget lidt julepynt ind hist og her, og julekagebagningen er sådan set også gået igang, no surprise :-P Nå, men hvis ikke I allerede er begyndt lidt på julen og julestemningen, må vi hellere gøre noget ved det! Og derfor tager jeg forskud på julen her på bloggen også - dog synes jeg det er helt legalt eftersom det er en opskrift som også kan laves uden juleingredienser og dermed kan den laves og nydes hele året ;-) Enjoy og glædelig forjul :-D

FUDGE
(Mange karameller afhængig af størrelse)

125g smør

155g sukker

1 dl mælk

1,5 spsk vaniljesukker

1 dåse kondenseret mælk

- Kom alle ingredienser i en gryde og bring i kog

- Kog karamel, indtil det er blevet mørkere i farven, det tager 15-20 minutter (afhænger både af gryden du bruger, og din kogeplade)

- For at finde ud af om karamel er færdig, kan du nu lave "karamel testen": Sæt en teskefuld karamel i en kop koldt vand og saml den med fingrene. Hvis det bliver til en fast kugle er karamellen færdig dermed færdig. Hvis ikke, skal karamel koge lidt længere - gør tricket igen for at kontrollere

- Vær tålmodig! Og tag ikke karamellen af komfuret, før du rent faktisk kan lave en forholdsvis fast kugle

- Hæld karamellen i en skål og pisk det i ca 10 minutter med en håndmixer eller køkkenmaskine (jeg anbefaler at bruge et køkkenmaskine da 10 minutter er lang tid at stå med en mixer i hånden)

- Hæld karamellen i en lille bradepande med bagepapir, så det bliver 1-2 centimeter i højden

- Sæt karamellen i køleskabet i nogle timer, og skær derefter i mundrette firkanter- Opbevar i lufttæt bøtte, dåse, glas.





  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.