Modern Housewife

Modern Housewife

Jødekager med lakrids-twist

JulPosted by Julie / modernhousewife Wed, December 17, 2014 13:37:39

"Julen sig nærmer.....,, og mange har allerede været en god tur rundt om alle julens søde øjeblikke - i hvert fald de traditionelle. Det er i hvert fald ikke jul hos mig før jeg har fået ris a la mande, pebernødder, gløgg og vaniljekranse. Men hvad med de utraditionelle udgaver af de gode gamle klassikere? En populær fætter, må være lakrids, og derfor synes jeg, at det var på tide at jeg bruge lakrids i julebagning - ikke fordi jeg ikke har eksperimenteret med det før, ej at forglemme i mine konfekt kreationer bl.a. lakrids/hvid chokolade kugler fra sidste år og årets skøre påfund marcipan "sushi" som ligeledes havde et touch af lakrids. Men bagning med lakrids har ladet vente på sig, men her får i nogle super skønne jødekager med lakrids! Baseret på min klassiske jødekage opskrift jeg lagde op forleden - enjoy og GLÆDELIG JUL <3

LAKRIDS JØDEKAGER
(ca. 50 småkager)

Dejen:
245g mel
1/2 tsk hjortetaksalt
140g smør
80g sukker
1-2 spsk lakridspulver, fint
1 æg


Pynt:
1 æg til pensling
Sukker
Lakridspulver, rå lakrids
Lakridspulver, fint


- Kom mel og hjortetaksalt i en skål og rør det rundt
- Tilsæt det kolde smør sammen med sukker, lakridspulver og æg - ælt det sammen til en ensartet dej
- Stil på køl ca en times tid
- Kom lidt mel på bordet og rul dejen så tyndt som muligt, og udstik kagerne efter ønske, jeg brugte en rund udstikker med en fin "ramme", et helt almindelig drikkeglas kan også bruges
- Pensl kagerne med det pisket æg og pynt efter ønske, min utraditionelle variant var således:
- Drys med sukker, fint lakridspulver og rå lakridspulver
- Bages i forvarmet ovn 185 grader i 8-10 minutter
- Køl af på rist og opbevar i lufttæt bøtte/dåse






  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.