Modern Housewife

Modern Housewife

Othello lagkage

Andre kager der smagerPosted by Julie / modernhousewife Mon, February 02, 2015 13:39:24

Igår havde min søde bedre halvdel fødselsdag og man skal vel fejre når man nærmer sig de tredive ;-) I hvert fald, så blev det på stille og rolig vis med familien som kom til brunch/frokost med alt hvad der hører sig til med lækre smoothies og hjemmelavet pandekager, og senere stod den på kaffe og kage. Og som altid, er én ikke nok, så udover min sædvanlige sikre vinder Oreo-chokolate triplecake, stod den per request fra fødselaren, på Othello lagkage. My very first tryout og jeg skal altså hilse og sige, at den smagte himmelsk! Og så tager den faktisk ikke så lang tid at lave! Synes I hvert fald at alle burde smage en hjemmelavet én af slagsen, for jeg hørte lidt igår, at der var en verden til forskel - hvilket jeg tager som et kompliment ;-)

OTHELLO LAGKAGE

Lyse bunde
(kagen deles i tre bunde)
375 g hvedemel
300 g sukker
1½ tsk natron
1½ tsk bagepulver
1½ tsk vaniliepulver
5 æg
260 g smeltet smør
3 dl kernemælk eller yoghurt

- Alt piskes sammen og kommes i en springform og sættes i foropvarmet ovn på 170 grader i ca 50 minutter.
- Lad stå i springform i ca. 10 min og derefter afkøl på bagerist
- Del kagen i tre bunde.


Vaniljecreme
(til 2 lag)
4 dl mælk
2 vaniljestænger
8 æggeblommer
8 spsk sukker
6 spsk maizena
½ l fløde

- Kog mælken op med kornene fra vaniljestængerne og de flækkede stænger
- Imens piskes æggeblommerne hvide med sukker og maizena med en håndmixer.
- Når mæken har kogt lidt, så tag selve vaniljestængerne op af den varme mælk og tilsæt den kogende mælk til æggeblommerne under piskning (med håndmixer), og hæld det hele tilbage i gryden, og lad det koge igennem, mens der piskes yderligere (med håndmixer).
- HUSK: bliv ved med at piske selvom det koger, da cremen skal koges ind så den er nogenlunde fast og køl derefter cremen af
- Pisk fløden til skum og vend det i vaniljecremen.
- Hvis den bliver lidt for flydende, så stil på køl 15-30 minutter


Chokoladeglasur
Vand
Flormelis
Ren kakao

- Kom flormelis og renkakao i en skål (1 del flormelis, 2 dele ren kakao)
- Tilsæt lidt vand ad gangen og pisk godt, indtil glasuren har den rette konsistens, hvor den ikke er for flydende, men heller ikke alt for fast, da den skal kunne hældes og kunne lægge sig med en blank overflade


Andet
250g makroner
300g marcipan
50-70g flormelis
1/4-½ l fløde

- Knus makronerne i to portioner på 125g hver (gerne både lidt groft og fint knust)
- Ælt marcipan og flormelis sammen og derfter rulles marcipanen ud i et stykke på længde og højde med kagen (min kage havde ca en omkreds på 75 cm)
- Pisk fløden stiv

Saml kagen:
- Kom en bund på serveringsfadet og placér derefter en bagerig eller andet stabilt rundt om kagen
- Kom halvdelen af vaniljecremen ovenpå bunden
- Drys den ene portion knuste makroner ovenpå cremen
- Kom en bundne oven på og doser resten af cremen og makronerne således osm den første gang
- Kom den sidste bund på toppen og stil på køl en times tid eller mere, så kagen sætter sig
- Tag kagen ud, fjern bageringen og opsmør kagens sider med noget af flødeksummet
- Sæt nu den fine marcipankant på rundt om kagen og lad enderne hæfte
- Nu doseres chokoladeglasuren på toppen af kagen i et fint, tyndt lag, så det ikke løber udover kagens kant (men skal være ca en ½ cm fra marcipankanten
- Kom det resterende flødeksum i en tylpose med tyller (jeg brugte Wilton M1) og lav fine små swirls rundt i kanten, så man ikke kan se hvor kage, marcipankant og glasur mødes
- Og voila, har du den fineste og indbydende Othello-lagkage!
- Stil på køl indtil servering


  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.