Modern Housewife

Modern Housewife

Banana Toffee Pie

Andre kager der smagerPosted by Julie / modernhousewife Sun, February 07, 2016 20:59:49

Nu er jeg ikke selv den store NFL-fan, men når man har en sportstosse som kæreste, så kan man ikke undgå at vide at denne dag findes. At det er nærmest årets kamp over alt og alle. Og at den starter sådan ca. midnat dansk tid og at man naturligvis skal se HELE kampen med drengene.... Ja, Super Bowl er uden tvivl et show i verdensklasse, som vist er meget mere end bare en kamp. Jeg siger bare, godt det ikke er mig der skal holde mig vågen til kl.5 i morgen tidlig, jeg nøjes med at se 'pause nummeret' i morgen tidlig på youtube i stedet ;-) Nå, men i forbindelse med denne årlige afslutning på NFL, spurgte min søde mand om jeg ikke kunne kreere noget han kunne tage med til drengene. Og jeg var slet ikke i tvivl om hvilken jeg skulle kreere... Super Bowl har nemlig en traditionsbunden dessert, nemlig en Banana Toffee Pie! Hurtigt fik vi købt ind og jeg nåede lige netop at færdiggøre den inden manden skulle afsted, man skal naturligvis ikke gå glip af opvarmningen! I øvrigt er den utrolig nem at lave, så enhver kan følge med, om ikke andet, så har I derude et helt år til at øve jer - Super Bowl afholdes nemlig altid den første søndag i februar. Enjoy og god kamp ;-)

BANANA TOFFEE PIE - Den ultimative Super Bowl/NFL dessert

110g smør
300g digestive kiks
2 dåser kondenseret mælk (bliver til dulce de leche karamel)
2 bananer
1/2 l fløde
150g chokolade


- Først laves den kondenserede mælk til cremet toffee/dulce de leche karamel, hvilket gøres ved at koge de to dåser (husk at fjerne etiketten inden) i 3 timer. Husk at hælde mere vand ved efterhånden som det fordamper, da dåserne hele tiden skal være dækket af vand
- Imens blendens digestive kiksene fint og vendes med den smeltet smør
- Pres nu kiksemassen ned i enten en tærteform eller springform og stil på køl minimum en halv time
- Når den kondenseret mælk er færdig med at koge efter 3 timer, puttes de i et ildfast fad og kommes i fryseren i ca 30 minutter
- Tag dåserne op, åben dem og smør den cremet toffee/karamel på kiksebunden. Lad sæt på køl ca 1 time, så karamellen køles helt og sætter sig lidt fast
- Skær bananerne i skiver og fordel over laget af toffee/karamel
- Pisk fløden til skum og fordel den udover hele tærten (lad gerne lidt flødeskum være til overs til pyntning)
- Hak chokoladen godt og drys det udover hele den flødsekumsfyldte tærte
- Slut evt. af med at pynte med det resterende flødeskum. Jeg kom det i en tyllepose med en tyller ( Wilton M1 stjernetyl) og pyntede langs kanten, for at få et fint finish
- Opbevar på køl indtil servering




  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.