Modern Housewife

Modern Housewife

Slangt kransekagetårn

Andre kager der smagerPosted by Julie / modernhousewife Fri, December 30, 2016 10:04:43

Så nærmer årets sidste aften sig med hastige skridt og dermed festlighederne som skal gøre end ende på året 2016. Jeg synes at nytårsaften er en super hyggelig aften hvor man har en god undskyldning for lige at give den lidt ekstra gas over det hele, fordi, det gør man bare ;-) I år skal den holdes med to vennepar og det bliver uden tvivl en djelig aften. Blinis og bobler til dronningens nytårstale, tre-retters menu i løbet af aftenen og snacks samt drinks ad libitum hele natten - det kan kun blive godt. Og så ej at forglemme, kransekagen! Igen i år får jeg lov til at stå for -og medbringe denne, og sidste år kreerede jeg dette yderst fine og meget lækre tårn, som i den grad var et hit! I år er vi ikke nær så mange, så det bliver selvsamme opskrift som her, men bare i mindre stykker (for ellers ved jeg godt hvem der ville ende med at fortære det hele - mig...) ;-)
Et sådan tårn lyder måske lidt vildt, men det er det altså ikke og slet ikke hvis I følger opskriften nøje, så gør det! Hop ud i det og imponer dine gæster! ;-)
HAPPY NEW YEAR ALLE SAMMEN <3

KRANSEKAGE
(1 højt, slankt tårn med 14 ringe/inkl top)

Kransekage:
850g marcipan
300g sukker
80g past. Æggehvider
Evt. nougat

Glasur:
1 bæger past. Æggehvider
250g flormelis

Andet:
Mørk chokolade
1 tylpose (til pyntning med glasur)

- Del marcipanen i mindre stykker og kom i en skål.
- Rør sukker og æggehvider sammen i en skål. Sæt den i vandbad og rør rundt, indtil sukkeret er opløst helt. Sørg for, at vandet ikke er mere en 55 grader.
- Når al sukkeret er opløst, hældes sukkermassen langsomt i skålen med marcipan under piskning med håndmixer.
- Mix indtil kransekagemassen er homogen.
- Lad kransekagen stå på kål i skålen, tildækket, i nogle timer eller natten over (jeg lavede min masse aftenen inden nytårsdag, så den var klar til jeg kunne gå i gang med at lave ringe mm. næste morgen).
- Tag massen ud fra køl og tril nu nogle lange stænger (som ca. er 2,5 cm i diameter).
- Afmål dem og skær dem ud i stænger på 8, 10, 12, 14, 16, 18, 20, 22, 24, 26, 28, 30, 32 samt en kugle til toppen.
- Saml stængerne til ringe og udjævn samlingerne, så ringene ikke går op under bagningen.
- Placér alle ringe på bagepapirsbeklædte bageplader – spred dem gerne lidt (selvom de ikke vokser under bagningen)
- Forvarm ovnen på 190 grader og bag dem i ovnen i ca. 8 minutter. Husk dog at holde øje under afbagningen da de endelig ikke må blive for brændte – heller ikke i bunden! Derfor får I lige dette tip: sæt en ekstra bageplade under den plade du har inde i ovnen, på den måde sikre du dig, at kransekagen ikke bliver alt for brændt i bunden, hvilket ellers oftest sker.
- Køl alle ringene helt af på en bagerist. Det er vigtigt at de er helt afkølet, da de skal kunne holde formen og højden, når tårnet samles samt glasuren kan smelte/løbe hvis ringene er lune når det påføres.
- Imens laves glasuren:
- Kom æggehvide og flormelis i en skål og pisk sammen med en gaffel til en homogen glasur
- Kom i en tyllepose og klip et lille hul til dosering
- Dosér nu glassuren på ringene efter ønske. Jeg lavede små, fine guirlander på min kransekage, men det er jo kun fantasien er sætter grænsen!
- Lad glassuren størkne helt, og imens smeltes chokoladen
- Når chokoladen er smeltet og glassuren er størknet, skal tårnet samles
- Start med at placere den nederste ring på det fad du ønsker at servere kransekagen på
- Hav nu de resterende ringe klar, så de ligger i den korrekte rækkefølge, så man ikke kommer til at tage den forkerte undervejs
- Nu skal den næst-nederst ring pensles med chokolade i bunden og placeres derefter, med det samme, ovenpå ringen på fadet
- Således gøres det med hver eneste ring.
- Et tip vil være: GIV DIG GOD TID! Så bliver resultatet meget flottere! Ellers kan man hurtigt ende med at have trykket den fine glasur flad/udtværet og have chokolade over det hele, hvilket hverken er kønt eller praktisk smart ;-)
- Slut kransekagetårnet af med, at placere kuglen på toppen og evt. drys med glitter og flag når klokken nærmer sig 00!
- Opbevar ellers tårnet et sted hvor der er tørt men ikke for varmt, indtil det skal serveres til boblerne.





  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.