Modern Housewife

Modern Housewife

Klassiske chokolade scones

BagværkPosted by Julie / modernhousewife Thu, June 01, 2017 14:02:53

Der er intet bedre end eftermiddags kaf' og 'noget med chokolade', hvis du spørger mig! Så igår, fik jeg impulsivt en veninde på besøg til eftermiddags kaf' og så skulle der selvfølgelig noget til - noget som var sødt, lidt mættende (dér sent på eftermiddagen begynder min mave i hvert fald at brokke sig lidt, og tænker ikke at det kun er graviditeten hehe) og noget som er nemt at bikse sammen. Og derfor faldt valget altså på scones - hvilket ingen herhjemme fortrød ;-) De blev simpelthen så lækre og perfekte - lettere sprøde udenpå og lækre bløde indeni. Den eneste kritik jeg fik var fra min chokoladeelskende mand, da han kom hjem, da han mente at der var alt for lidt chokolade i... Altså, der er jeg uenig, men heldigvis kan man helt selv vælge når man bager disse - jeg mener de er lige som de skal være! Enjoy ;-)

SCONES MED CHOKOLADE
(ca 16 stk)

520g hvedemel
3 tsk bagepulver
1 tsk salt
100g sukker
170g smør
2,5-3 dl mælk
130g mørk chokolade


- Forvarm ovnen på 220 grader
- Kom alle de tørre ingredienser i en stor skål og rør det sammen
- Smuldr al smøren deri og begynd at ælte (med fingrene)
- Kom dejkroge på din elmixer og pisk videre med den - imens tilsættes mælken lidt ad gangen indtil dejen er sammenhængende og lettere klæg
- Hak chokoladen grovt, kom det i dejen og pisk indtil chokoladen er fast i dejen
- Drøs et bord med mel og kom dejen derud
- Ælt det meget kort med hænderne, så dejen er helt samlet (det er meget vigtigt at dejen ikke æltes for meget ude på bordet, da det gør dejen tær ved bagning!)
- Del dejen i 16 scones, placér dem på bagepladen og bag i ca 10-12 minutter
- Køl at på rist og servér lune

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.